OP OVER ET BJERG

Vi havde hørt om det fra andre motorcyklister, vi har hørt om mange hårnålesving, der gav et gib i maven, vi har hørt historier om at folk vendte om. Det har vi også selv gjort, hvis vejret ikke var med os. Vi har jo en gang gjort det modsatte - altså ikke hørt på de lokale og kørt videre – det gør vi aldrig mere. Så jeg havde lidt bæven i maven, da vi pakkede motorcykeltaskerne i Tirano og gjorde klar til at køre mod Stelviopasset. De første år bag på motorcyklen tog jeg også billeder, men de senere år tager jeg rigtig mange billeder, og jeg har svært ved at vælge, for jeg synes, de alle rummer en del af historien om vores sommerferietur. Så nu er du advaret, der kommer mange billeder.

Jeg bliver aldrig træt af at køre mellem bjergene, det er fascinerende som lyset, udkigget og bjergene skifter, afhængig af hvilken side af bjerget vi kører langs.

Vi er ikke de eneste, som har som mål at nå mange forskellige pas i løbet af en ferie. Og som altid hilses der på hinanden, når man kører forbi. Hånden løftes let, og har man brug for begge hænder på håndtagene, ja så kan en fod eller et nik også udgøre hilsenen.

Også i bjergområder går huse til, når de ikke bruges mere.

Måske kan du ane på næste billede, hvordan vejen snor sig i sving op ad bjerget, ellers kan det næstfølgende billede give dig svaret.

Rundt og rundt går det, vi begynder at nærme os de snedækkede bjergtoppe, det er koldt, men solen gør sit bedst for at holde os varmt. Selv på en varm sommerdag er det godt med varme i sædet, når man vil op på en bjergtop.

Oppe i højden er der også flade områder med grønne områder. Det ser nærmest ud til på billedet, at vi kører med ledninger lige over hovedet, det er dog synsbedrag.

De mange ledninger og master er ikke de mest kønne at se på, men de vidner om mennesker, der overalt på jorden gerne vil være i forbindelse med hinanden og gerne vil have strøm til livets fornødenheder. Og vi tager det som en selvfølge, men sikke et arbejde, det har været.

Da jeg fandt billederne frem, kom landmanden ind og spurgte hvor de var fra. Stelviopasset. Var der så meget sne? Ja det var der, det havde han glemt, for det var måske mere selve køreturen han husker bedst.

Nu begynder vi at nærme os toppen, kulde er mærkbar og vi er glade for vores motorcykeltøj, hvor der er plads til termoundertøj og trøje indenunder.

På toppen fik vi lidt at drikke, jeg fik brugt mine schweizerfranc på souvenirs til børnene og postkort. Og som du kan ane, er der mange sving på vej ned.

Vi kravler nedad og efterhånden bliver det grønnere og varmere igen.  Vi har ikke følt turen som skræmmende eller sværere end så mange andre pas, men vi har nydt turen. Det var en meget smuk tur.

Vandet og vi er nu ved at være nede og kursen sættes mod Østrig.

Dette år er Østrig blot gennemrejseland. Målet er BMW store motorcykeltræf i Garmisch-Partenkirchen, hvor vi har sat en anden motorcyklist stævne. Først skal vi dog finde kendte veje i Østrig og et sted at få frokost.

Hvis du stadig er med, vil jeg takke dig for din tålmodighed. Denne adventssøndag er skudt godt i gang med et tilbageblik på sommerens motorcykelferie. Aftenvagterne har helt suget kræfterne ud af mig, så jeg nyder morgenstunden her med bevidstheden om at jeg har fri i otte dage! God adventssøndag til dig.