fredag, december 05, 2014

SØVN OG MAD MÅ DER TIL

Uden mad og drikke dur helten ikke, lyder det gamle ordsprog, mon ikke der er lavet et tilsvarende for søvnen? Det burde der være, søvn er en vigtig faktor for vores velbefindende, og det er ikke lige godt, hvor vi lægger os til at sove. Denne dag i juli, hvor vi sent på dagen ankom til Tirano i det nordlige Italien, var vi egentlig på udkig efter et lille hotel/pension i udkanten af byen. Det var dog ikke så let, så da vi var kommet ind i starten af Tirano, så vi hotellet her.

P1000721

Det så ikke ud af meget udefra, værtinden talte kun meget lidt engelsk, men nok til at vi fandt ud af sammen, at motorcyklen kunne stå i en garage overfor hotellet. Søn og far gik op i motorsport, der var flere off-roadmaskiner, og i garagen var et bord med et kæmpeaskebæger, som vidnede om, at her blev der tilbragt mange timer med at diskutere, ryge og måske skrue på maskiner. Indenfor var cafeen det første, man trådte ind i, her sad der gamle mænd med deres aviser og kaffe, de så vældig interesseret på de to skandinaver med alt deres habengut. Vi gik op af den gamle trappe noget spændt på hvordan værelset så ud.

P1000738

Det var ganske fint, pænt og rent og udsigten fejlede heller ikke noget. Hurtigt fik vi taget et bad, så vi kunne få  fundet et spisested. Hotellet annoncerede med turistdinner, men der så tomt ud i spisesalen, og vi havde ikke den største tiltro til et godt måltid mad, så vi valgte at gå en tur i byen.

P1000722

Hotellet lå i en sidegade til et lille torv, hvor en stor kirke var centrum. Hjemme igen i Danmark opdagede jeg at den var en af seværdighederne på tripadvisor

P1000723

Den lå skønt med udsigt til bjergene, der omkransede Tirano.

P1000724P1000725

Der var ved at blive gjort rent inde i kirken, så vi kunne ikke få os til at gå helt ind, hvilket jeg da godt kan fortryde, når jeg ser billederne på linket ovenfor. Men selv det lille glimt af kirkens indre vi fik, vidnede om en kirke fyldt med masser af udsmykninger og malerier.

P1000726P1000727

Rundt om pladsen var der butikker og små fastfood steder, men ikke noget, der tiltalte os. Jeg så et skilt med “den gamle bydel”, det besluttede vi os at gå efter.P1000728

P1000730

Vi kom til en plads, hvor borde og stole var ved at blive stillet op midt på pladsen, vi var lidt i tvivl, om det var privat eller om det hørte til en af de små restauranter, der var i husene omkring pladsen. En mand, som ikke var en af tjenerne, kom hen og spurgte om vi skulle spise, og så anviste han os plads. Flere mennesker satte sig rundt ved bordene, og der gik lidt tid, inden tjeneren kom hen til os. Imens fik vi tid til at kigge på menneskerne omkring os, manden som anviste os plads, snakkede vi om, hvilken relation han egentlig havde til restauranten. For lidt efter sad han sammen med hustru, to børn og sin mor ved et bord, men samtidig hoppede han op ind imellem og hentede menukort og snakkede med kunderne. Måske var han ejeren af den restaurant, som lå lidt tilbage i en gyde, og som torvearrangementet hørte til. Menukortet var på italiensk, så vi var lidt fortabte, men tjeneren var ualmindelig god til at fortælle om maden og anbefalede os en lækker forret og en hovedret. Belært af erfaring ved jeg, at for at få grøntsager er jeg nødt til at bestille to retter. Her havde jeg nu ikke behøvet det, for hovedretten indeholdt det hele. Kødet kom ind som et helt stykke på en anretning, hvor der stadig var varme i. Kødet var mørt og lækkert, men lidt for rødt efter vores mening, hvorefter landmanden resolut skar det ud i skiver og vendte det på stegeanordningen, herefter var det perfekt, det smagte himmelsk, og vi nød det skønne måltid.

P1000733

Mens vi spiste, kom et ældre udenlandsk ægtepar, de fik samme udsøgte vejledning af tjeneren og han anbefalede samme hovedret som vores, og kiggede hen på min mand, hvorefter landmadnen gjorde tegn til det ældre par, at det måltid var i orden. De fik også måltidet serveret som os, de begyndte at spise, men havde åbenbart svært ved at få det røde kød ned, de havde også svært ved at skære i det. Landmanden overvejede at gå over og fortælle dem, hvordan de kunne stege kødet lidt videre, men landmandens frue synes ikke, han skulle gøre det. Da den ældre mand så hev en schweizerlommekniv op af lommen for at skære kødet ud i små stykker, fik landmanden så ondt af dem, og da tjeneren samtidig var inde i restauranten, fik det ældre par råd og vejledning af landmanden, hvorefter de kunne nyde deres aftensmad med perfekt tilberedt kød.

P1000737

Vi var mere end mætte og kunne ikke engang spise en dessert, så da vi havde betalt for det skønne måltid mad, som var rørende billig, vandrede vi hjem til hotellet og fik en god nats søvn. Næste dag skulle vi prøve et pas, om hvilket vi havde hørt mange historier om. Hvor svært det var, hvor mavegysende det var at køre der osv, så vi skulle gerne være godt udhvilet.

Dette indlæg er en del af min beretning om vores motorcykeltur 2014.

18 kommentarer:

  1. Vidunderlig beretning. Menuen ser lækker ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, det var også lækkert og betjeningen var i top, det var en god oplevelse :-)

      Slet
    2. Sikke en dejlig oplevelse I fik ved at 'slå lejr' i den lille by. Hyggeligt at læse om.

      Slet
    3. Tak Betty, det var altså ikke min menig at hoppe din kommentar over :-)

      Slet
  2. Hvor ser der dejligt ud. Fint, at Landmanden (i netop dette ene tilfælde) ikke rettede sig efter sin sygeplejerske, men hjalp det ældre ægtepar med at viderestege maden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, i betragtning af at jeg er kendt for at blande mig i det offentlige rum, når mine børn ikke synes jeg skal, så var det godt at han ikke lyttede :-)

      Slet
  3. Hurtigttænkende landmand, du har :-)
    Det har været dejligt med endnu et sæt sommerbilleder - i dag har det slet ikke været rigtig lyst heroppe. Det gør dog ikke så meget, vi har haft travlt med indendørs sysler :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, håber I får lys i dag, her skinner solen :-)

      Slet
  4. Det måltid ser absolut lækkert ud. Smart med en pande hvor I selv kan stege herlighederne videre. En af de store oplevelser ved at rejse er netop maden, og man kan aldrig blive færdig med at besøge fremmede køkkener.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, vi har alt for ofte valgt turiststedernes hurtige mad, det anbefaler jeg ikke :-)

      Slet
  5. Det er længe siden jeg har været rundt i blogland, men din blog vender jeg altid tilbage til. Dette indlæg var en kærkommen rejse tilbage i tiden til,et Italien som jeg også husker som det du beskriver. Gode måltider små ydmyge steder, folk der hjælper hinanden . . . og sikke en dejlig mand du har, som også har overskud til at hjælpe andre! Vi har noget tilfælles 😄😄😄

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tak for dine ord Elin, vi skal og må hjælpe hinanden :-)

      Slet
  6. Jeg synes, jeg har set den kirke før, men jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke har været i Tirano, så det må være en egns-bestemt kirkeform, som jeg måske har set i Padova.
    Jeg har skrevet en tur rundt om de tre søer på min ønskeseddel til jul i år, foranlediget af dine fantastiske billeder. Jeg kan godt vente med at indløse gaven til sommer :)
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, må du få hvad du ønsker dig i julegave :-)

      Slet
  7. Tirano, hvor sjovt. Her er jeg på "hjemmebane". På vores ferietur sidste år boede vi på en bjergskråning ved Brusio i Schweiz ved grænsen til Italien, hvilket vil sige lige nord for Tirano. På 10 minutter kørte vi fra den stille bjergskråning ned til Tirano og italiensk byliv. Mit arkiv er fyldt med fotos fra Tirano. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ilse, det er altså sjovt at få din vinkel på de samme steder, som jeg har været :-)

      Slet
    2. Tirano ligger jo i en dal med en flod, der løber igennem byen og dalen, som du også har fotograferet. Her i dalen dyrkes frugt i store mængder - især æbler i bunden og vin på skråningerne. Vi var så heldige at være der på det tidspunkt, hvor de fejrede høstfest med masser af oplyste boder med lokale produkter i de snævre gader i den gamle middelalderdel af Tirano. Det var festligt, italiensk mylder på en dejlig lun septemberaften.

      Vi kørte også igennem nogle fantastisk smukke og meget højtliggende bjergpas på vejen nedad gennem Schweiz, indtil vi ved et tilfælde fandt et skønt sted på en bjergskråning, hvor vi boede i omkring en uge. Og hvorfra vi næsten dagligt kørte ned til Tirano og vandrede rundt i de gamle gader. Jeg tog en masse fotos af flotte gamle døre i den gamle bydel, gamle døre er et af mine yndlingsmotiver, når jeg kommer sydpå.

      Slet
    3. Ilse, tak fordi du fortæller. Vi så godt både vin og æbleplanterne. Gamle døre er smukke :-)

      Slet