SØNDAGSHYGGE

Hold da op som det har været mørkt og regnfuldt i dag. Jeg føler nærmest ikke, at lyset har haft nogen slagkraft. Vi var inviteret til fødselsdagsbrunch hos venner. Heldigvis var det først klokken halvtolv, for jeg var helt smadret efter aftenvagterne. Jeg har lige læst om jordemødres forhold i et dameblad, og jeg kan jo genkende den faglige stolthed og travlheden, der gør at basale behov ignoreres. I går aftes blev vi enige om klokken halv ni, at patienter og pårørende ikke kunne være tjent med et personale, der ikke havde fået ordentlig føde og drikke, siden de mødte ind klokken tre. Vi nærmest kastede maden ind, for hvis nu telefonen ringede (mit ansvar) eller trombolysetelefonen (to andres ansvar) eller patienterne ringede (alles ansvar), så skulle vi være klar. Jeg havde så travlt, at jeg på et tidspunkt kodede forvagten, og bagefter kunne jeg pludselig mærke en akut trang til at få tømt blæren. Og hvem ringer, lige som jeg havde sat sig? Godt at jeg stadig har så megen knibekraft, at viljen bestemmer over trangen.

Dagens fødselar bød på hjemmebagt leverpostej, lækre krydrede baked beans, røræg, pølser, bacon, grillstegte tomater og grillbagte kartofler. Derudover var der oste, frugtsalat, pandekager, alt sammen serveret sammen med champagne, te og smoothies. Og masser af snak og børn i forskellige aldre, en rigtig hyggestund. Vi måtte køre førend kagemand, æbleskiver og gløgg kom på bordet. Men vi blev sendt hjem med kagemand og hjemmelavet leverpostej, klar til at blive bagt i ovnen! Vi var nødt til at køre, før festen var forbi, for jeg havde et regnskab, som ikke var blevet færdig i torsdags pga massive computerproblemer, som vores IT-mand arbejdede med både torsdag og fredag.

Aftenen skal bruges på at nyde mørket udenfor og lysene indendørs, godt vi har rester, der kan bruges til aftensmaden.