LISE

Hvad er balsam for din sjæl, spørger madame?

Det er ren lise for min sjæl at gå, og jeg har nærmest ikke gået de sidste mange måneder, åh jo travet op og ned ad gangen på arbejdet, taget trapperne på 5. sal, gået frem og tilbage i mit hus og over gårdspladsen, det kan nemt blive til mange skridt, men det er ikke det samme som at gå, bare gå.

Lade sindet tømme sig, lade tankerne flyve hid og did, finde en vejrtrækning, som når helt ned i maven og helt ud i alveolerne i lungerne. Det er balsam for min sjæl.

Som jeg skrev i kommentaren til indlægget, så er dejlige mennesker og latter også balsam, og i aften skal jeg være sammen med min svigerfamilie, jeg er slet ikke i tvivl om, at latteren vil runge, og at jeg vil komme hjem fyldt med ny energi.

Det sidste punkt på min balsamliste var at høre mine unge mennesker grine sammen, det må jeg vente med til min fødselsdag, da henter vi søn og svigerdatter i København og får set datteren samtidig. Forventningens glæde er dejlig :-)

OVERLEVELSE

Det er barske vilkår for dyrene i naturen i denne tid. Som før skrevet prøver vi at give de dyr, der kommer på vores jord, lidt bedre muligheder for at overleve.

I dag blev landmanden ringet op af sin nevø, han havde været ude at cykle og havde både på udeturen og hjemadturen set et rådyr ligge  i udkanten af en mark et stykke vej herfra; ved siden af sad et mindre rådyr.

De to mænd kørte hen for at se, hvad der var galt. Det mindre rådyr, som formentlig var et lam fra sidste forår, løb sin vej, da de kom.

Moderen, gammelråen, var død, der var ingen skader på dyret, men hun var meget afmagret; hun var formentlig sultet ihjel.

Efterfølgende kørte landmanden hjem og gik ned for at se, om foderstedet trængte til opfyldning, det gjorde det ikke, og 12 rådyr gik omkring i området.

Da jeg kom hjem, trængte jeg til en gåtur, så turen gik naturligt ned til skoven, og her så jeg 10 rådyr, ingen flygtede, de kiggede op, nogle gik lidt længere væk.

Vi går ikke længere end til foderstedet mellem den lille sø og skoven. Dyrene skal have lov til at have skoven og de andre områder i fred.

Alle billeder er taget af landmanden med mit lille kamera.

HJEMMEARBEJDENDE

Det er jo ikke fordi, at jeg ikke kender til ordet hjemmearbejde.

Jeg er vant til at arbejde med løn og regnskab på kontoret.

Jeg er vant til at arbejde som rengøringsassistent.

Jeg er vant til at arbejde som køkkenassistent.

Jeg er vant til at arbejde som serviceassistent.

Jeg er vant til at læse faglitteratur i min fritid,

men jeg er ikke vant til, at en hel arbejdsdag som undervisningsanvarlig sygeplejerske foregår herhjemme.

Det kræver struktur og målrettehed, så jeg ikke falder i med at lave alle mulige andre ting.

Der er ild i brændeovnen, levende lys tændt, alle artikler, der skal læses, er lagt frem, og udenfor bryder lyset frem.

Og landmanden? Han har givet medarbejderen fri, tre dage med manuel fjernelse af 60 cm sne på tre store tage har sat sine spor, så her i huset er der helt stille, både mand og hund sover.

WINTER WONDERLAND

Trods min længsel efter forår og grøde i jorden, så længes jeg ikke efter det store tøbrud, der bliver godt nok vandsjap overalt.

Landskabet i formiddag har været præget af tåge og frostgrader på omkring 12.

Egentlig havde jeg fridag, men vi er i bekneb for sygeplejersker pga operation, sygdom og ferie, så jeg tager en aftenvagt i dag og til gengæld holder jeg hjemmearbejdsdag i morgen, jeg er ikke god til skiftet fra aftenvagt en dag til dagvagt næste dag.

Ha en god dag.

JEG EN GÅRD MIG BYGGE VIL

Bygger gør vi nu ikke, men landmanden og medhjælper har travlt med at sikre de bygninger, der er bygget.

Først blev to staldtage ryddet, nu er turen kommet til kartoffelbygningerne.

60 cm sne ligger der oven på taget, det er tungt at flytte, så det er trætte mænd, som nu holder fyraften.

Så var det knapt så hårdt, da landmanden forleden aften lavede et lille repos til de udendørs lanterner. Det er det, jeg siger, det er ikke mig, der er indretningsarkitekten herhjemme ;-)

HJERNESNYD

Hvis man sætter et fad med ostemadder på bordet, vil de fleste spis en måske to, hvis man nu putter grøn peber på halvdelen, så vil folk spise dobbelt så meget, og hvis man tilsætter en tredie pynt, så vil folk spise tre gange så meget.

Vores hjerne kan svær at danse med, så ind imellem må vi snyde den lidt. Jeg er ikke meget for rengøring, opvask og madlavning, så jeg er rigtig god til overspringshandlinger i de forbindelser.

I lørdags fortalte jeg min hjerne, at vi ikke skulle gøre rent, der skulle bare lige støvsuges; da jeg nåede til badeværelset ,så kunne jeg da godt lide tage vasken, og nu jeg var i gang så også toilettet, og for at udnytte vand og klude blev det andet badeværelse inddraget. Men jeg gjorde ikke rent ;-)

I dag orkede jeg ikke at lave ordentlig aftensmad, da bilen holdt udenfor købmanden, så jeg gav min hjerne lov til at købe frosne fyldte rødspætter; til gengæld blev min hjerne og jeg enige om at det ikke kunne tage lang tid at skrælle et par kartofler, lidt guleerødder og nogle pastinakker, men lave mad det gør vi ikke  ;-)

Jeg har altid grint lidt af min svigermor, som kunne vaske op i en kop, men når jeg ikke gider at vaske op, så bliver min hjerne og jeg enige om, at jeg da godt kan vaske mine søndagskopper op, og når nu der er dejlig sæbevand ( min svigermors udtryk) så kan jeg lige så godt tage knive og skærebrædt, men jeg vasker ikke op ;-)

Resultatet er, at her en time efter jeg er landet på gårdspladsen, så er der god nærende aftensmad i ovnen, der er vasket op og jeg kan slappe af.

Og jo jeg kom på arbejde i morges med 30 km/timen som alle de andre bilister.

FODERTID

I går kunne vi se, at rådyr, fugle og fasaner havde taget godt for sig af retterne nede ved søen, så i dag var det tid til at servere delikatesser på vintercafeen.

Landmanden har i mange år arbejdet med at gøre vores jord til et godt sted at være for dyr og fugle; vi har masser af læhegn, i læhegnene er opstillet fodertønder; vi har lavet en sø og plantet en skov, og sidste år plantede vi en fodermajsmark. Jeg tror, vi har alle vildmosens dyr her hos os; de har fundet ud af, at her kan de finde føde.

I dag hentede vi først kartofler og roer med en frontskovl og kørte ned til søen og skoven med foderet.

Dernæst kom en anden frontskovl på traktoren ,og den blev fyldt med korn. Dyrene var ved at indfinde sig, de ved godt, hvad traktoren betyder på den her tid.Nu får de fred til at forsyne sig, inden mørket falder.

Den offentlige vej forbi vores gård er helt lukket til, og da vi jo har lejet stalden ud, så syntes landmanden, at nu måtte vi tage affære, så der kunne komme medarbejdere ud til stalden.

Det blev et møjsommeligt job, der ligger så meget sne på vores vej, så der skulle bakkes og skubbes sne til siden i en uendelighed.

Der er ringet til griseavleren, at vejen er åbnet nu, indtil vinden lukker den igen. Og ifølge DMI kommer der hård vind i nat, så jeg er spændt på min arbejdsdag i morgen.

LØRDAGSMØDE

Turen ned gennem høje snedriver, højere end mine gummistøvler, for at tjekke foderstederne til dyrene gav os mulighed for at se over 10 rådyr.

Nogle var mere nysgerrige end andre.

AKTIV LØRDAG

Mens landmanden skraber sne væk fra gårdsplads og veje til stalde og maskinhuse, er jeg i gang med oprydningen herinde.

Lidt frisk luft får jeg, når jeg skal ud med skrald, og når vaskemaskinen ude i det gamle malkerum skal tømmes og fyldes.

Tankerne sendes alle mulige steder hen, mens hænderne automatisk gør deres arbejde. Jeg nyder ikke at skulle noget, ikke at skulle være færdig til en bestemt tid.

Når vi er færdige med at være aktive kan vi gå over til doven tilstand igen, skønt ;-)

EN DOVEN LØRDAG

Laila anbefaler en doven lørdag, jeg er allerede startet :-)

Jeg plantede mig i sofaen kl. 17 i går og bortset fra besøg i køkkenet efter pizza, rødvin og chokolade, så blev jeg i den til kl. 7 i morges!

En strømpe blev strikket færdig, avisen blev læst og mest af alt blev indersiden af mine øjenlåg studeret.

Landmanden vækkede mig godt nok først på natten til mændenes curling og først på morgenen til kvindernes curling, men jeg så ikke meget, må jeg indrømme. Kl.7 hoppede jeg i min seng, og 2½ time senere slog jeg øjnene op og følte mig som et nyt menneske.

Gør hvad du har lyst til, var Lailas anbefaling, men da jeg foreslog det til landmanden, var hans tørre kommentar, at det måtte vente. Der er kommet mindst 30 cm sne her siden i går eftermiddag, så der skal ryddes sne væk på begge gårde. Heldigvis er vores tagkonstruktioner solide, men de skal alligevel lige kigges efter.

Fuglene har fået mad i dag, dyrene på marken har fået kartofler spredt ud på en mark i forgårs, men der skal nok snart mere ud.

Jeg har lyst til at gøre det nye bryggers rent, inden maleren kommer i næste uge, det bliver så godt; jeg glæder mig til at få ryddet flyttekasser og få sat system i huset.

Udenfor sner det stadig, mon det også sner hos dig?

NU MÅ JEG!

De sidste 4 dage har jeg kæmpet en kamp for ikke at falde i søvn om eftermiddagen.

I går ville jeg være fornuftig og gik i seng 20.45.

Kl 2 i nat sluttede min søvn!

Der er weekend nu, og jeg må lægge hovedet på sofapuden og sove lige så længe jeg vil,

og så kan jeg se curling i nat sammen med landmanden; her kan vi så genopfriske alle de gode timer og historier, fra dengang familieaktiviteten hver fredag i 2 år sammen med to nyslåede teenagere var curling.

Og vi var gode, det var det seje, at vi som familieteam sagtens kunne hamle op mod voksne team i den lille ålborgensiske curlingklub.

Må I alle få en god weekend.

NÅ SÅ!!!

Mon man kan bage madpandekager uden mælk?

Fruen her skal nemlig ikke ud i bil mere i dag, vejen hjem tog lige 1½ gange så lang tid som vanligt, og det sidste stykke vej er med garanti føget til inden natten.

 

18. februar 2007

Det problem tager jeg mig af i morgen, når jeg skal på arbejde, nu vil jeg koncentrere mig om de hjemlige sysler.

10.februar 2008

En kollega på min alder mener helt bestemt ,at mine symptomer bunder i overgangsalderen, der lige giver den en tand mere med dårlig søvnkvalitet til følge. 

17.februar 2009

Skidt pyt, om tre måneder er det maj med fuglesang, grøn græsplæne og snefrie veje, man kan gå ture på :-)

18. februar 2010

GRØNT ER GODT

Oksekødet får lov til at simre i gryden sammen med dåsetomater, løg og de grønne krydderier, mens den mørkgrønne rucola får selskab af den lysegrønne avocado i salatskålen. Tomater og tranebær udgør den røde farveskala, og til sidst koges den grønne friske pasta.

Jeg er træt, har hovedpine og nul energi; det er desværre ved at være hverdagskost, når jeg arbejder, og lige nu er jeg rendt tør for ideer til hvorfor, i stedet fokuserer jeg på det, der glæder mig.

Jeg nyder dagligt et inspirerende selskab, mine kolleger er bare de bedste.

I dag fik jeg tilberedt et nogenlunde sundt aftensmåltid.

I aften skal jeg til gospelsang, og selvom jeg kører tidligere hjem for at prøve at passe min sengetid, så liver sangen op.

Der er mail fra søn og svigerdatter, de har det godt efter en omgang maveforgiftning og får set lidt af hvert; nu går de i buddhistisk kloster i en uge.

Jeg har snakket med datteren i telefonen, det er skønt at høre hendes latter i telefonen. Jeg må snart til København igen .

Det er slet ikke så ringe at være mig ;-)

VUGGEVISE

I morges blev jeg mindet om de talrige gange, jeg har siddet ved en vugge eller lille barneseng, først som storesøster, siden som barnepige og sidst som mor.

Når det lille barn rodede rundt og var så træt, at det ikke kunne finde hvile, så prøvede jeg med at være stille, sad og nynnede en sang, prøvede måske med blide strøg på arme, måske et let roligt fast tryk ovenpå dynen, så det føltes trygt og rart.

Stilheden, det lidt mørke rum, den sagte nynnen og beroligelsen genfandt jeg og en kollega her til morgen, hvor en stakkels patient var kørt helt ud i tovene pga. manglende søvn formentlig pga af en blanding af demens, apopleksi og infektion.

Roen på stuen kombineret med smertestillende midler fik til sidst søvnen til at indfinde sig, og vores vejrtrækning blev også roligere, da den regelmæssige vejrtrækning gav hvile og ro til patienten og ikke mindst patientens hjerne.

EN DEJLIG DAG

Det var skønt at komme ned til min far; han var klar til gæstebud og havde dækket bord med det pæne stel og servietter, ikke fordi det er usædvanligt, men da korttidshukommelsen mangler, så er han afhængig af at huske at kigge i kalender, det havde han gjort i dag.

Dugen, som mine søstre havde lagt på til min fars fødselsdag, bragte minder frem; den er fra den tid, hvor min mor arbejdede meget med batikfarvning. Vi havde alle T-shirt og hovedpåklædning i alle mulige batikmønstre dengang, jeg fik helt lyst til at prøve det igen.

Jeg undskylder de slørede billeder, mon ikke du alligevel kan få et indtryk af duge, fra dengang mor her var ung ;-)