lørdag, februar 20, 2010

EN DOVEN LØRDAG

Laila anbefaler en doven lørdag, jeg er allerede startet :-)

Jeg plantede mig i sofaen kl. 17 i går og bortset fra besøg i køkkenet efter pizza, rødvin og chokolade, så blev jeg i den til kl. 7 i morges!

En strømpe blev strikket færdig, avisen blev læst og mest af alt blev indersiden af mine øjenlåg studeret.

Landmanden vækkede mig godt nok først på natten til mændenes curling og først på morgenen til kvindernes curling, men jeg så ikke meget, må jeg indrømme. Kl.7 hoppede jeg i min seng, og 2½ time senere slog jeg øjnene op og følte mig som et nyt menneske.

DSC00889

DSC00888

Gør hvad du har lyst til, var Lailas anbefaling, men da jeg foreslog det til landmanden, var hans tørre kommentar, at det måtte vente. Der er kommet mindst 30 cm sne her siden i går eftermiddag, så der skal ryddes sne væk på begge gårde. Heldigvis er vores tagkonstruktioner solide, men de skal alligevel lige kigges efter.

DSC00891

DSC00892

Fuglene har fået mad i dag, dyrene på marken har fået kartofler spredt ud på en mark i forgårs, men der skal nok snart mere ud.

fuglevinger

Jeg har lyst til at gøre det nye bryggers rent, inden maleren kommer i næste uge, det bliver så godt; jeg glæder mig til at få ryddet flyttekasser og få sat system i huset.

Udenfor sner det stadig, mon det også sner hos dig?

11 kommentarer:

  1. Nej...kunne jeg nøjes med at skrive, ingen sne her ...endnu :-)
    Men kunne I ikke dovne, når nu det der skal gøres, er gjort?
    God weekend Lene

    SvarSlet
  2. Tak i lige måde Anne, du kan tro vi kan dovne, vi startede jo med at sove til midt formiddag ;-)

    SvarSlet
  3. En doven lørdag er dejlig, så skynd jer at komme i gang med at dovne ;-)

    God lørdag til jer :-)

    SvarSlet
  4. Tak i lige måde Liselotte, vi skynder os :-)

    SvarSlet
  5. Ja det sneer med fnug så store som fjer.
    Jeg har LIIIGE skovlet sne, så fortovet er klar til et nyt lag.
    Resten af familien er fordybet i hver deres aktivitet, så jeg bestemmer selv hvad jeg vil bruge dagen på. Mon ikke værkstedets lune rum kalder, jeg tror det.
    God lørdag

    SvarSlet
  6. Tak i lige måde Hanne, du er rigtig god til at give dig tid til det du har lyst til, du skal være min rollemodel sammen med Laila :-)

    SvarSlet
  7. Eg har også ein sånn "gjere ingenting" dag i dag. Det var meininga at søstrene mine skulle komme heim til meg denne lørdagen (som sist lørdag), me deler etter mor. Ei av dei kunne ikkje denne lørdagen. Plutseleg visste eg ikkje heilt kva eg skulle bruke dagen til. Det var som om piften forsvann som lufta or ein ballong. Eg har husarbeid som ventar, men...
    Det er ikkje berre arbeid, men det ligg mange følelsar i det å dele etter ei kjær mor... Eg har ein litt tung dag og eg vil surfe litt rundt og få tankane mine over på hyggelegare ting :)

    God helg til deg min venn :)

    SvarSlet
  8. Tak i lige måde Marie. Det er hårdt at skulle dele, alle minder dukker frem, og alle følelser ligger lige under overfladen. Det er godt at du lader luften være ude af ballonen i dag, husarbejdet kan altid gøres. Knus Lene

    SvarSlet
  9. Heldigvis sner det ikke her. I hvert fald ikke endnu. Det er tøvejr og jeg nyder at se sneen smelte ligeså langsomt med sikkert.
    Ja, hun er sgu en værre en hende februar :0)
    God dovendag!

    SvarSlet
  10. Tak Megan, der drypper også fra istapperne her, men det sner stadig :-)

    SvarSlet
  11. Sikke en dejlig dag :-) Vi har lige haft vinter ferie, og den er tilbragt i nattøj - bare fordi ... :-)
    Og så varmer det mit hjerte, at jeg lige så mit krus stå på dit morgenbord ;-) Det er jo aldrig til at vide mht. smag, om andre kan lide det samme som en selv - og det er jo også helt reelt og ærligt, hvis du hellere ville kaste op end at drikke af det ;-)

    Kh. Ditte - ha' en god aften!

    SvarSlet