onsdag, februar 03, 2010

NU IGEN

Nu igen: Snedækkede veje skræmmer ikke. Jeg kører i kortege om morgenen sammen med de andre skildpadder, og vi har stadig harer, som suser forbi.

Nu igen: Den nye sneplov bliver flittigt brugt dels på pladserne foran kartoffelhuse, maskinhuse og stald dels på den sidste kilometer offentlig vej hjem, så landmandens kone kan komme hjem og lave aftensmad ;-)

DSC00665

Nu igen: Fruen ville lave rigtig spændende mad forleden dag, hjort i chili-chokoladesovs, landmanden har frabedt sig mere af det, så resten er røget i fryseren til en gang alenemad. Nu simrer en hjorteragout i gryden, og den er altid en succes. (og ”nu igen” går på den sidste ret, landmanden er normalt alt spisende)

IMGP8572

Nu igen: Endnu en gang har jeg bragt mig selv i en position, hvor jeg er træt, og opgaverne hober sig op foran mig. Et regnskab skal laves færdig i aften, et hus skal gøres rent inden fredagens gæstebud med 37 mennesker til spisning og en fortælling om vores tur til Norge på motorcykel. Maden er bestilt udefra, landmanden har kalket kartoffelhuset og bestilt borde og stole, så vi kan sidde derude, og han har med hjælp fra sønnen lavet flot powerpoint show om Norgesturen. Fruen skal stå for hjemmebagte kager, kaffe og te til gæsterne. Godt jeg har fri på fredag!

IMGP8846

Nu igen: Hvad laver jeg her ved computeren, når jeg burde sidde nede på kontoret foran den anden computer og kontere bilag? Ren overspringshandling.

Nu igen: genbrug af billeder :-)

11 kommentarer:

  1. Fnis.. Nu igen. Som altid dejlig fortælling om øjeblikkene hos dig.

    Kan du have en rigtig dejlig aften, kære du ;-(

    SvarSlet
  2. Husk genbrug er miljøbevidst og meget moderne og politisk korrekt ;-)

    SvarSlet
  3. Vil ønske dig en god aften - nu igen *GG*

    SvarSlet
  4. Spring du bare over igen! Dejligt at se sommer-billeder. Og jeg er da sikker på, at chili-chokoladesovs er super godt. God arbejdslyst - igen.

    SvarSlet
  5. Rart at se andre eksperter i overspringshandlinger :-)
    Det var godt nok mange mennesker til en efterferieaften. Var I så mange sammen på ferien, eller er det motorcykelfolket, der skal samles? Jeg gætter på det sidste...
    God fornøjelse - kan du så komme ind og bage boller. Eller noget...

    SvarSlet
  6. Koseleg innlegg :)
    Eg skulle gjerne vore gjest og sett bilde frå Norgesturen :)

    SvarSlet
  7. Ha ha. Lene gentagelser skaber tryghed..

    SvarSlet
  8. Ærgerligt vi bor så langt fra hinanden, kunne ellers nemt ha' hjulpet med lidt hjemmebag til fredag aften.

    SvarSlet
  9. Hihi, sikke et morsomt og dejligt indlæg, Lene! Det lyder spændende med jeres Norges-arrangement.
    Chokoloade-chilisauce lavede vi her i går - og vi måtte smide det hele ud, for det var ikke lige os ;-)

    SvarSlet
  10. Pas nu lidt på dig :) Det lyder som en skøn ting med det der foto-arrangement med gæster og mad udefra. Det skal nok blive hyggeligt.

    Det med overspringshandlinger, er du bestemt ikke alene om.

    SvarSlet
  11. Jeannette, nu igen ja :-) Og tak :-)

    Pollyanna,dejligt at vide at jeg er miljøbevidst :-)

    Tak Anette, nu igen :-)

    Charlotte, det ku nemt blive en vane med al det overspring :-) Og jeg får lov til at have den gryderet for mig selv :-)


    Ellen, du har gættet helt rigtig, vi har arrangeret en motorcykelaften, så folk ikke får abstinenser af ikke at kunne køre tur :-)

    Marie, det ville jeg også gerne , at du var :-)

    Nåh Mette, det er derfor :-)

    Åh ja Jette, det kunne være hyggeligt at have dig tættere på :-)

    madame, så er landmanden ikke alene, det var også en speciel smag :-)

    Tak Deborah, og jeg er helt sikker på vi får en god og dejlig aften :-)

    SvarSlet