mandag, februar 22, 2010

HJERNESNYD

Hvis man sætter et fad med ostemadder på bordet, vil de fleste spis en måske to, hvis man nu putter grøn peber på halvdelen, så vil folk spise dobbelt så meget, og hvis man tilsætter en tredie pynt, så vil folk spise tre gange så meget.

Vores hjerne kan svær at danse med, så ind imellem må vi snyde den lidt. Jeg er ikke meget for rengøring, opvask og madlavning, så jeg er rigtig god til overspringshandlinger i de forbindelser.

I lørdags fortalte jeg min hjerne, at vi ikke skulle gøre rent, der skulle bare lige støvsuges; da jeg nåede til badeværelset ,så kunne jeg da godt lide tage vasken, og nu jeg var i gang så også toilettet, og for at udnytte vand og klude blev det andet badeværelse inddraget. Men jeg gjorde ikke rent ;-)

I dag orkede jeg ikke at lave ordentlig aftensmad, da bilen holdt udenfor købmanden, så jeg gav min hjerne lov til at købe frosne fyldte rødspætter; til gengæld blev min hjerne og jeg enige om at det ikke kunne tage lang tid at skrælle et par kartofler, lidt guleerødder og nogle pastinakker, men lave mad det gør vi ikke  ;-)

Jeg har altid grint lidt af min svigermor, som kunne vaske op i en kop, men når jeg ikke gider at vaske op, så bliver min hjerne og jeg enige om, at jeg da godt kan vaske mine søndagskopper op, og når nu der er dejlig sæbevand ( min svigermors udtryk) så kan jeg lige så godt tage knive og skærebrædt, men jeg vasker ikke op ;-)

Resultatet er, at her en time efter jeg er landet på gårdspladsen, så er der god nærende aftensmad i ovnen, der er vasket op og jeg kan slappe af.

Og jo jeg kom på arbejde i morges med 30 km/timen som alle de andre bilister.

13 kommentarer:

  1. Dejligt som man kan snyde sig selv og sin hjerne! Jeg skal også have mine gode overtalelsesevner i sving, når jeg har en gang rengøring forude o.l. Så er det jo rart, at man kan snyde sin hjerne lidt.
    Det er det samme, når man løber lange ture. Man kan hele tiden sætte sig små delmål. Bare lige hen til den næste lygtepæl, så er det slut. Når man så er dér, så skal man lige hen til den næste ... og næste og pludselig er der 3 kilometer oveni.
    Velbekommen og god aften :0)
    Kh Megan

    SvarSlet
  2. Heh - herligt indlæg. Tror jeg vil til at snyde min hjerne noget mere. ;-D

    SvarSlet
  3. Det er da rigtig god ide, hvis man kan snyde sin hjerne, det vil jeg prøve i morgen og se om det lykkes.

    SvarSlet
  4. Da børne var mindre gad de ikke "madder", men hvis pålægget blev anrettet med grønt og rødt et på fad, æggene fik en tur i deleren og tomatmarkrellen blev hældt op i en lille skål, så var det en helt anden sag..... Ha, jeg genbruger også det gode varme sæbevand. ;)

    SvarSlet
  5. Herlige tanker om at få det trivielle til at glide.
    jeg bruger også den med lige at vaske koppen af, og når jeg så er igang, så kan jeg også lige......
    ;-)

    SvarSlet
  6. Fra nu af er peberfrugter og andet pynt forbudet her i huset ;) Måske skulle jeg så til gengæld prøve metoden med IKKE at gør en masse ting. Hjernen er da en sjov fætter.

    SvarSlet
  7. Megan, jeg synes du er så sej at du får løbet, jeg må snart have snydt min hjerne til at gå en lille tur ;-)

    frk. bibo det kan være vi bliver eksperter i det :-)

    Conny, det håber jeg :-)

    Jette, her fik børnene små skåle med grøntsager skåret ud i mundrette bidder til børnefjernsyn, så måtte de spise hvad de ville til aftensmaden :-)

    Betty, min svigermor ville fryde sig over alt det gode sæbevand, der bliver udnyttet :-)

    Helle, kun en slags pynt fra nu af ;-) Og den med ikke blev brugt meget her i huset, da børnene var små, du må ikke spise havregrøden osv ;-)

    SvarSlet
  8. Det er præcis den teknik jeg bruger ved sneskovling.
    Først en lille smal rende hvor man vel godt kan komme igennem med lidt god vilje. Så en tur mere den anden vej, nu må det være godt. Men hvis jeg skovler en bane mere så har jeg ryddet fortovet i hele sin bredde, så det gør jeg da lige;)
    God aften herfra

    SvarSlet
  9. Sjovt, men du har fuldstændig ret ☺

    SvarSlet
  10. Tak Hanne, små skridt og pludselig har man et helt fortov :-)

    Nemlig Conny :-)

    Anette, det er godt at høre :-)

    SvarSlet
  11. Ha - så længe vi bare snyder os selv. Men nu har min hjerne fået lyst til ostemad med grøn pebber:-)

    SvarSlet
  12. Charlotte, håber den smagte :-) Og nu vil jeg snyde mig selv til at tage på arbejde og lade som om jeg har masser af energi :-)

    SvarSlet