onsdag, juni 30, 2010

STILHED OG TRAPPETE

Selvom jeg går alene og arbejder i køkkenet uden musikledsagelse, så kværner tankerne af sted. Derfor var retræten for mig et sted at lade op, her øvede jeg mig i at holde fokus, i at give plads til tankerne på nogle tidspunkter og på andre tidspunkter lægge dem til side og kun koncentrere mig om at være tilstede her og nu.

DSC01963

dråber

Jeg øver mig i at finde tid til stilhed og koncentration i hverdagen. I dag fandt jeg stilheden på trappen, mit ydre fokuspunkt blev skyerne på himlen, og det hjalp mig til at holde mit indre fokus på stilhed.

tirsdag, juni 29, 2010

SOMMERFERIE

Tænk at sommeren indfandt samtidig med min ferie

Terrassedøren i køkkenet bliver åbnet som det første om morgenen, og så får den lov til at stå åben resten af dagen. Fluerne nyder det, det gør vi også, og så må vi finde ud af at leve sammen, indtil fluesmækkeren tager over.

Over ved kartoffelhuset står tre prægtige jasminbuske, de har længe lovet hvid blomsterpragt, nu er de første blomster begyndt at leve op til løftet.

DSC01961

Blomsterne i krukkerne leverer en farvestrålende palet, hvis jeg husker at vande.

DSC01958

Vaskemaskinen leverer den ene dynge  rent tøj efter den anden, når blot jeg sørger for leverancerne til den.

Vinden tørrer tøjet, når blot jeg får hængt tøjet ud på tørresnoren.

Sommeren og jeg går godt i spænd.

Ha en dejlig dag.

mandag, juni 28, 2010

DANMARK DEJLIGST

Motorcykelturene i klubbens regi har indtil nu været placeret i mine arbejdsweekender (det er landmanden, der arrangerer, så hvad mon jeg skal lægge i det?), men i går kunne jeg endelig komme med.

IMGP0858

Vi startede nede ved Hobro Nord, og så gik eftermiddagsturen ellers rundt på små veje i området mellem Hobro og Mariager.

IMGP0861

Turlederen havde endda arrangeret, at folk i de små landsbyer og ude ved gårdene havde stillet stolene ud, sat flag frem og vinkede til os.

IMGP0863

Nå ja der var vist også et DM i landevejscykling i samme område samme dag ;-)

IMGP0873

Solen skinnede, Danmark bød sig til, den mand, jeg snart har været gift med i 25 år, styrede maskinen sikkert rundt, og jeg kunne nyde ham, landskabet og vejret på en gang.

IMGP0887

Jeg er heldig :-)

MENS SOLEN GIK NED

over Egholm og Limfjorden, sad vi med overdådigt aftenhyggebord hos svoger og svigerinde.

DSC01936

DSC01954

Vi nød at have de to unge mennesker med os, og værterne og de unge mennesker nød at være sammen.

DSC01956

søndag, juni 27, 2010

LIFLIG LØRDAG

Hygge på terrassen

Tøjvask

DSC01905

DSC01907

Gåtur med datteren

Aftensmad på terrassen

DSC01916

DSC01918

Gåtur med landmanden i den skov, hvor han er med i et jagtkonsortie

DSC01932

Filmkiggeri med datteren på hendes gamle værelse

Søn og kammerat hygger sig på sønnens værelse

Landmanden ser dokumentarfilm i stuen

Og nu er det vist sengetid

lørdag, juni 26, 2010

SOMMERFERIE

Døren til terrassen står åben, udenfor kan jeg høre landmanden og en jobsøger snakke inde i køkkenet. Vi krydser fingre for, at den unge mand er lige nøjagtig den landmand, der kan arbejde her.

DSC01896

Døren til ferien står åben, afslapning og nærvær står højest på to-do listen, men jeg kan også mærke, at energien begynder at boble, så jeg kan komme ned i bunkerne rundt omkring i huset.

Døren til arbejdet er blevet lukket, der er sat ikke-tilstede svar på mailen, jeg har fået sagt højt, det der trykkede mig. Jeg har accepteret, at besparelser er årsag til, at jeg til august ikke mere er undervisningsansvarlig men er tilbage i mit gamle job, dog med udvidet funktion. Jeg vil fokusere på den dør til mere viden, som nu åbnes for mig til efteråret, når jeg skal tage første modul i min diplomuddannelse.

Jeg er vist klar til at gå ind af døren til sommerferie.

DSC01901

Og den her lille mand og dens bærer tager mig med på en bytur i dag.

DSC01903

torsdag, juni 24, 2010

AT TÆNKE SIG

Hvorfor er det lige, at det først er nu, vi tænker på pas og udløbsdato?

DSC01892

onsdag, juni 23, 2010

RIMMERUM RIMMERUM

Mens jeg nynner brudstykker af en børnesang inspireret af hekse rundt omkring i blogland, nyder jeg luften og duften i haven.

DSC01887

Lykken er at sidde udenfor, nyde solens stråler og drikke eftermiddagste sammen med børn og mand.

DSC01884

Heksemutter lod en tudse……..

Vores sct.Hans bål bliver vist grillen, de unge mennesker drager hver til deres arrangementer, vi to gamle er lidt slidte og trætte, men hvem ved hvad aftenen bringer?

DSC01891

Rimmerum rimmerum røg i ringe um um um

God Skt.Hansaften

tirsdag, juni 22, 2010

AFTENARBEJDE

Egentlig skulle jeg nå en masse, men aftenen er blevet brugt i sofaen med en bog og foran computeren sammen med landmanden, en jobannonce skulle skrives, så vi forhåbentlig snart kan få ansat nye medarbejdere.

DSC01855

I morgen er der atter en dag.

mandag, juni 21, 2010

HVERDAG PÅ GÅRDEN

Vejrmeldingen lød på lav nattetemperatur, så landmanden havde sat sit ur til at ringe kl. 3 i nat. Ganske rigtig. Der var 1 grad udenfor, og så er der risiko for frostskader på kartoffelplanterne. De spæde planter, der netop er kommet igennem  jordkammen, skal nok klare det, de bliver sat let tilbage. Derimod har vi en mark med store flotte kartoffelplanter, de bliver ikke blot sat meget tilbage i vækst, men der bliver udbyttetab, så landmanden kravlede på traktoren med kamformeren spændt bagefter. Så kørte han frem og tilbage på marken, lagde jord op på kammen og satte luften i cirkulation i håb om at undgå dykket ned til 0 grader. Klokken lidt i 6 lagde han sig i sengen blot for at stå op 20 minutter efter; han går nemlig på skole lige for tiden, 1 times kørsel herfra.

DSC01853

Jeg smurte madpakke, bryggede te og to energidrikke kom med i tasken: heldigvis skal de også lave praktiske øvelser, for ellers ville dagen da vist blive uendelig lang.

DSC01865

Hvorfor gør sønnen ikke nattearbejdet? Han er ikke oplært i de sværeste funktioner i og med, at han jo stopper nu. Til gengæld har han og jeg været oppe ved sommerhuset her til morgen og luge tidsler væk, nu er han i gang med det vedligehold, der også følger med en gård: oprydning, maling og ukrudtsfjernelse.

DSC01867

Datteren nyder ferien, og alle tre nød vi fælles formiddagste; nu står terrassedøren åben, solen skinner, fuglene kvidrer og Laika slænger sig i bryggerset.

DSC01875

Mon ikke jeg skal komme i gang med hverdagens dont: vasketøj, strygetøj, opvask? Henne på bordet ligger Frankrigskortet bredt ud, og bogen om Normandiet ligger ved siden af, det bliver min belønning.

DSC01881

Ha en god dag.

søndag, juni 20, 2010

VI NÅEDE DET

Sommerhuset lagde rammer til en lørdag, hvor der var meget på programmet.

Vi skulle både nå bryllup, whiskysmagning, tre retters menu, fodbold og hyggeligt samvær.

Jeg kan nu erklære, at noget whisky kan jeg lide, det bliver ikke min yndlingsdrink, men hold op hvor vi hyggede os, vi smagte og diskuterede farve, fylde og smag til den store guldmedalje.

DSC01809

DSC01828

Imens blev der pyntet op til fodboldaften af mændene, der var serpentiner, flag, bordbomber, ja selv et vuvuzelahorn var fremskaffet.

opdatering: til grin kan man altid blive, landmanden har nu fortalt mig, at godt nok talte de meget om vuvuzelahorn, men det som flængede aftenstilheden i sommerland var et ganske almindeligt kompressorhorn ;-)

DSC01795

DSC01829

Jeg fik grinet, snakket, hygget og en god nats søvn, og det bedste var at stå op og forsætte snakken, hvor vi slap i nat. En lang gåtur ned til Hune by, som hver søndag om sommeren bliver omdannet til et stort loppemarked, nåede vi også i dag.

Jeg var på jagt efter en mikrovase til små søde vejkants og græsplæne blomster, det blev ikke i dag, men jeg finder den nok. Til gengæld fandt jeg fire af de bøger, som var skyld i, at jeg valgte at uddanne mig til sygeplejerske.

DSC01850

I aften kommer datteren hjem, sønnen er lige kommet ind af døren, og jeg har fri i morgen, livet er godt.

fredag, juni 18, 2010

LIGE NU

trænger jeg til latter og snak

Lige nu trænger jeg til afslapning.

Lige nu trænger jeg til at få tankerne sporet ind på andet end arbejde.

Så er det da godt, at 2 vennepar vil holde weekend sammen med os.

Så er det da godt, at vejret er ustadigt, ja undskyld, men hvis ikke så skulle landmanden køre om natten for at holde luften frostfri omkring kartoflerne, nu ser det ud til, at den kolde nat har rykket sig til søndag nat.

200611090030_cms6dognnordjylland

Så er det da godt, at køleskabet bugner af gode råvarer, som jeg skal forvandle til god mad.

Så er det da godt, at en dejlig kvinde med forstand på whisky vil overbevise mig og en anden skøn kvinde om, at vi godt kan lide  whisky, skønt vi mener, at det smager som medicin ;-) det er jeg spændt på.

Jeg glæder mig!  Og huset har nu fået sin gule kjole på, det pyntede.

DSC01790

torsdag, juni 17, 2010

HVORDAN VED DE DET?

Landmanden er ude med traktoren, han kammer kartofler op, dvs han kører med en kamformer og lægger jord op på kartoffelkammene.

Da han kørte ud, var han helt alene, men lige så snart han starter med at kamme jord op, så er mågerne der.

Vi har ikke måger hos os ellers.

Hvordan ved de, at der er en, der vender jorden, så de kan gå på jagt efter insekter og regnorm?

onsdag, juni 16, 2010

SKOLEMINDER

To gange før har jeg været på Bornholm, første gang i 6. klasse med skolen, anden gang med min familie, ca 4 år efter. Mine forældre havde været utallige gange på Bornholm med skoleklasser, og de ønskede at være på ferie på øen sammen med deres børn.

KrølleBølleis og postkortene med KrølleBølle på husker jeg.

page20_blog_entry1_1

Postkortene findes stadig, men jeg valgte nu et andet motiv til min far. Hjemme hos ham står Krølle Bølle figurerne i keramik, vist nok bragt hjem af nogle af vi børn. Bogen om Krølle Bølle, tror jeg, findes også i en af reolerne. Isene bliver i dag lavet i Jylland og hedder ikke KrølleBølleis længere.

Østerlars kirke nåede vi omkring før regnvejret fredag,  jeg kunne nu ikke huske kalkmalerierne og den særprægede kirke udover navnet, dengang var jeg jo også teenager med alle mulige andre ting i hovedet.

 IMGP0763IMGP0764IMGP0766 

Nu gav jeg mig tid til at nyde det smukke kirkerum og de specielle loftetager, som for mig synes logisk, at de har været brugt som skjule - og forsvarssteder. Men det mener man ikke i dag, man ved faktisk ikke, hvorfor rundkirkerne er bygget, som de er.

IMGP0769

Der findes spekulationer om, at de er bygget af tempelridderne og rummer en skat, og børnefilmen Tempelriddernes skat skulle være bygget over de historier.

IMGP0771

tirsdag, juni 15, 2010

TRYGT OG GODT

IMGP0776

Af og til er det godt at krybe i læ, når stormen raser.

Baltic Sea Glass var passende på vejen, da uvejret brød løs første dag på Bornholm. Hvad billedet ikke viser, var store lyn, torden og massiv regnvejr.

Havde jeg været i bil, havde jeg helt sikkert haft lækre glas ting med hjem, nu blev det til et par små ørestikker. De kunne være i jakkelommen.

mandag, juni 14, 2010

FERIE

At jeg har brug for ferie fra min afdeling står helt klart for mig nu.

Når jeg har fri som forrige weekend med retræte og denne weekend med motorcykelferie, sover jeg som en drøm. Når jeg skal på arbejde, kører hjernen op i et højere gear ved sengetid med det resultat, at jeg får mellem 3 - 4½ timer hver nat.

IMGP0800

Lørdagens motorcykelkøretur med en lokal motorcyklist bød på en tur på små veje overalt på Bornholm, vi var ude langs vandet ved små fiskelejre, vi var forbi Hammershus, Hammersø og pause ved Hammer fyr.

IMGP0810

Vi holdt frokostpause i Rø plantage, hvor der var sørget for lækre sandwich med udsigt til en skovsø.

IMGP0823

Om eftermiddagen mødtes vi med en lokal motorcykelklub og kørte med på deres lørdagstur, 73 motorcykler blev det til; det var et flot syn, da vi kørte af sted fra Rønne torv. Turen endte på Svaneke havn, hvor de mange motorcykler blev beundret af mange turister, der som vi nød tørvejret.

IMGP0842 

Vores turleder tog os dermed ud til et granitbrud, som havde leveret granit til Lillebæltsbroen. Han fortalte, at hans farfar havde været med til at sprænge granit, og da var hullet kun til første niveau. Da vores turleder var ung, var han med til at bygge huset på næste niveau, og man kan se hvor hurtigt det er gået siden da, efter at maskiner har overtaget meget af arbejdet.

IMGP0849

Aftenen sluttede af med fællesspisning i deres klubhus; vi håber, vi kan få lov til at gøre gengæld for deres gæstfrihed.

Det er godt at blive fyldt op med gode oplevelser, flere venter, inden der står ferie på min kalender, dejligt.

søndag, juni 13, 2010

MIT YNDLINGTØJ

Hvad skal man have med på ferie?

Tja, når man skal på motorcykel i det danske “sommer”vejr, så sætter motorcyklens sidetasker begræsninger, og vejret lige for tiden er så svingende, så det kan være svært at beslutte sig.

Shorts eller lange underbukser? Sandaler eller gummistøvler? Smarte sommertoppe eller lune trøjer?

Jeg kan kun sige, at på vores  netop veloverstået 4 dages tur til Bornholm blev mit yndlingstøj de første 2 dage dette her:

IMGP5170

Billedet er fra vores ferie for 2 år siden, for billeder blev der ikke taget meget af de to første dage i denne miniferie; heldigvis skiftede regnen over til blæst de sidste to dage, så vi nåede at nyde lidt af Bornholms mange dejlige steder.