Motorcykelferie i Danmark sommeren 2020 - vi drog østpå

Så må det vist være på tide at komme videre med beretningen om vores motorcykelferie i Danmark 2020. 

Efter lækker morgenbuffet i Tønder pakkede vi motorcyklerne og drog af sted mod Fyn og Tåsinge. Turplanlæggerne havde lavet en smuk tur tværs over Sønderjylland. Meget af tiden på små veje, det er det, vi elsker allermest. Turen ned mod Flensborg fjord gennem en lille forsamling af huse, der alle lå godt med udsigt til vandet, var smuk, men svær at fotografere fra bagsædet på en motorcykel. Her holdt vi en lille pause, inden turen gik til første større pause.

Dybbøl Mølle ville alle gerne se, vi hoppede over resten af historiecenter Dybbøl Banke. Det var der rigtig mange andre, der også ville se. Udsigten oppe fra møllen var smuk og der var meget at se på i møllen. Især historien om familien, der havde ejet møllen gennem flere generationer, og møllens mange genopbygninger fangede mig.

Nede igen fik vi travlt, for vi havde glemt, at vi skulle booke plads på færgen fra Fynshav til Bøjden. Der blev kæmpet med bookinger på mobil, flere var mere fortrolig med bookinger på computer, men vi var to, der havde prøvet det før. Det hjalp dog ikke, for undervejs måtte et par se i øjnene, at alt var optaget, inden de fik gjort booking færdig. Vi blev dog enige om at køre til færgen og så håbe på, at alle kom ombord.

Det betød en længere pause ved færgen og da ingen af os havde fået tanket op med mad og drikkevarer, var vi ved at være godt tørstige og trætte. Vi kom dog alle med og nød det smukke vejr, som jo på dette tidspunkt i ugerne før uge 29 absolut ikke var noget, vi nordjyder var forvænnet med.

Turen gik forbi Falsled kro og ned til Falsled havn, men den lille biks på havnen så ikke indbydende ud så vi satte kursen mod Fåborg. 

På gågaden fik vi det værste måltid mad, vi ville bare have en burger og pommesfrites. Først og fremmest var der ingen service, de var utroligt langsomme og det lykkedes dem at servere to burgere, der var nærmest rå. Og næste gang var de overstegte, så vi måtte have os en is, før vi kørte mod vores hotel for de næste to dage, Hotel Troense på Tåsinge.

Der var fuldt booket op, også til aftensmaden, og egentlig havde vi heller ikke lyst til gourmetmad, men bare en pizza og lidt afslapning ude på de terrasser, der hørte til vores værelser. Der var dog ingen pizzeriaer i gåafstand, så da vi alle havde været i bad, hoppede landmanden og jeg på motorcyklen og kørte til det nærmeste pizzeria. Først købte vi sodavand i Rema, der lå lige ved siden af, inklusiv en stor pose isterninger til de flasker vin, vi havde købt i en lille butik ved siden af hotellet. Vi skiftedes til at købe lidt lækkert til aftenhyggen. Og mens vi nød pizza og sodavand, fik rosevinen lov til at ligge i isterninger i håndvasken.

Det var en skøn aften, vinen var kølig, selskabet i top og aftenturen ned til vandet var en perfekt afslutning på dagen.

Motorcykelferie i Danmark sommeren 2020 - vi drog sydpå del 2

Det må vist være på tide at komme videre med motorcykelferien anno 2020. Da vi var færdige med Ribe, drog vi videre mod syd. Nu havde vi delt os i to hold, det ene kørte udenom Rømø, vi andre to par ville gerne en smuttur til Rømø. Esbjerg fik ikke besøg denne gang, så de fire store statuer må ses en anden god gang.

Dæmningen over til Rømø rejste et spørgsmål i mig, for hvad i alverden var funktionen af de små pæle, der stod tæt ud fra dæmningen? Det fandt jeg senere svar på ved at google. På den måde er smartphone en smart opfindelse. Tidligere måtte jeg vente, til jeg kom hjem eller kunne spørge nogle lokale for at få svar. I det her tilfælde var vi så kort tid på Rømø og mest kørende på motorcykel, så der havde vi ikke haft tid til at spørge nogen. 

Vi fik fornemmelsen af et barskt, men samtidigt smukt landskab, mens vi satte kursen mod Havneby. Ved færgehavnen var et ishus, hvor turens første is blev nydt. Der var kø med coronaafstand, og vi nød det gode vejr, for et sådant var det blevet efter flere ugers strid blæst og regn (det husker du måske ikke, men sådan var vejret for mange af os, der holdt ferie i juli måned)

Mens vi nød isen, fik jeg googlet mig frem til, at pælene i vandet var slikgårde. Slik er i følge denne side en blanding af sand, silt (jordtype) og ekskrementer fra bunddyr, der aflejres i Vadehavet. Slikgårde er i følge denne side områder, som indhegnes med risknipper. På den måde dæmpes vandbevægelsen, så det meste af slikket, der kommer ind med højvandet, bundfældes. Dermed kan man få landet til at vokse hurtigere end ved naturlig bundfældning. Jeg læste et andet sted, at man ikke længere vedligeholder disse slikgårde, men vi så dem både her og ved sluserne. Vi hoppede på motorcyklerne igen og kørte samme vej tilbage, der var vist ikke så mange andre muligheder.

Nu gik turen mod Højer sluse langs med Vesterhavet. Jeg har formentlig været ved sluserne mere end en gang, blandt andet i folkeskolens 2.real. Der var jeg mere optaget af andre ting til at kunne huske slusen, så jeg glædede mig til at se området igen. 

Det var først, da jeg stod ved det nye sluseanlæg, bygget i 1981, at det gik op for mig, at der nu til dags er to sluser. Højer gamle sluse, som lå lige der, hvor vi startede turen ud til Vidåslusen, som den nye kaldes.

I motorcykeltøj får man lige en tand mere motion, når trapper og bakker skal bestiges, eller en gåtur skal gås. Støvlerne er tungere end vanligt skotøj, bukserne er mere stive og jakken tynger godt på skulderne qua beskyttelsesudstyret deri. Men det hindrede mig ikke i at gå helt ud til Vesterhavets begyndelse og skue udover horisonten.

Pauser er godt på en motorcykeltur, man sidder i samme fastlåste stilling på motorcyklen og trænger til at strække kroppen ud.

Da vi havde set nok, drog vi videre mod Tønder. På vejen kom vi igennem Møgeltønder, som er en smuk gammel by.

Det var godt at komme til hotellet, Tønderhus hotel, hvor alle tasker i sidebokse og topbokse skulle med på værelset sammen med hjelme og tankboks. Det er et værre tabernakel, og vi må ofte gå to gange for at få motorcyklen tømt. Uanset om det som her var fire overnatninger eller når vi drager sydpå med 7-8 overnatninger, ja så synes jeg, at det fylder lige meget. Stor var min glæde, da jeg så, at jeg selv kunne lave en kop te, når jeg fik lyst, og uden uhyrlige priser. Inden vi gik i bad, slappede vi af med en enkelt fadøl på terrassen med udsigt til Tønder vandtårn, som i dag rummer et Hans Wegener-museum

Aftenmaden nød vi på en god restaurant i byen. Her var rigeligt med god kvalitetsmad til samme pris som på forrige hotel, hvor der jo var meget lidt mad. Det var skønt at vandre hjem til hotellet i aftensolen og se på de skønne døre og facader i byen. 

 

Om aftenen mødtes vi på det ene værelse til vin, snacks og masser af snak. En god afslutning på en god dag.

Motorcykelferie i Danmark sommeren 2020 - vi drog sydpå del 1

Omkring Nymindegab ligger mange seværdige områder, men vi var nødt til at komme videre, for næste hotel ventede i det sønderjyske. Så Tipperne må vente til en anden gang. Museer havde vi valgt fra, for så ville vi ikke komme så vidt omkring på de fem dage. Vi satte kursen sydpå med havet på vores højre hånd.

Vi vekslede mellem små og store veje og kursen var sat mod Blåvands Huks fyr. Undervejs mødte vi skønne figurer i landskabet.

I Blåvands Huk havde man udover de almindelige lygtepæle også et lille fyr underneden. Gad vide om det også lyser om natten?

Snart havde vi passeret alle sommerhusene og begav os ud i et smukt område.

Ikke alle skulle med til tops, men jeg skulle. Heldigvis var det en bred trappe det meste af vejen, jeg har før gået op i et fyrtårn, hvor trappen er smal og glat pga de mange, der har trådt på trappen.

Belønningen ventede foroven, der var smukt lige meget hvilken vej vi vendte øjet.

Jeg har endnu meget at lære i forhold til panoramabilleder, så det her var det bedste jeg kunne præstere.

Det var helt skulpturelt at kigge ned gennem trappeskakten, men min latente højdeskræk kunne godt vækkes, så jeg fokuserede hurtigt på de mange trappetrin.

Efter en kort pause med indkøb af vand og tid til at strække ben i Blåvands Huk skyndte vi os hastigt videre uden omkring Esbjerg, for målet var at se Ribe Domkirke. Det er tankevækkende, hvordan man har kunnet bygge sådanne skønheder tilbage i tiden. Og det var tydeligt, at der var bygget til i flere omgange.

Altertavle og kalkmalerier er af kreeret af nutiden, og jeg kunne læse, at der var megen ståhej, da de blev afsløret. Ægteparret Margrethe Auken og hendes mand kaldte kalkmalerierne smølfer og savnede en forståelse for kristendommens kirkehistorie.

Derefter fandt vi en bager, der lavede gode sandwiches, som vi nød udenfor. Indimellem havde folk det med at glemme afstandskravet, men så var det godt, at vi selv kunne flytte os. Vi nåede også en lille bytur med kig på små gader med huse, døre og skilte. Og for ca 380 år siden, brændte man kvinder for trolddom. Det er også tankevækkende.

Dagen var stadig kun godt begyndt, vi havde mere, vi skulle nå, førend motorcyklerne skulle parkeres ved næste hotel. Det må dog blive i et andet indlæg.

Motorcykelferie i Danmark sommeren 2020 - vi drog vest på

Den nye bloggerflade, min drillesyge computer, mine manglende evner(lyst) til at sætte mig ind i kamera og computers samarbejde har gjort, at først nu har jeg fået billederne ført over fra vores ferie. Så lad historien om fem dages motorcykelferie i Danmark begynde. 

3 andre motorcykelpar, som er vant til holde motorcykelferie sammen sydpå, inviterede os med på turen. Vi havde inviteret dem med på en tur for 7 år siden, hvor vi kørte rundt i Alperne og Pyrenæerne sammen. Den tur kan opleves her.

 

Vi havde haft en hyggelig forberedelsesaften hos os, hvorefter et af parrene lagde en rute, så vi så mest muligt af det vi ønskede. Første ønske var turen ned langs vestkysten igennem Thy Nationalpark. Så vi drog vest på med rundstykker og termokander i favnen, for første stop gjaldt udsigten udover Hanstholm havn med tid til at nyde morgenmaden sammen.

Vi har før kørt turen fra Hanstholm, forbi Klitmøller og videre. Jeg betages hver gang af det specielle landskab.

Denne gang gjorde vi holdt i Nr.Vorupør med havbad og fiskebåde på stranden. Der var et mylder af mennesker, men ikke flere end at vi godt kunne holde afstand. Jeg fik en lyst til at prøve at stå på SUPboard, det skal vist prøves af en gang.

De små huse ved stranden og havbadet så på deres forfaldne måde idylliske ud. Lidt lige som forfaldne porte og døre kan gøre det sydpå.

Lyserød wrappet hø tager sig godt ud på en sommerdag med blæst og tørvejr.

Nu var tiden kommet til at køre udover Agger Tange med destination mod færgen mellem Agger og Thyborøn. Vi var ikke de eneste, der havde fået den ide, så der var en pæn portion ventetid, som blev brugt på at studere det lille informationslokale om området. Vi så dog ingen sæler.

Færgeturen tog ikke særlig lang tid, og velankommet til Thyborøn satte vi kursen efter Mindeparken for Jyllandsslaget, verdens største søslag, som fandt sted under 1. verdenskrig ud for Thyborøn. Der er tilknyttet et Sea War museum, men vi nøjedes med at gå rundt blandt monumenterne for de faldne i slaget. Hver sten symboliserede et skib og figurerne omkring stenen de faldne. Det var en megt smuk og virkningsfuld måde at anskueliggøre slagets store mennesketab.

Inden vi kørte videre, måtte vi forbi sneglehuset. Ingen pause med tid til is, men tid til at fotografere, mens vi kørte forbi.

Nu gik turen ned mod Hvide Sande, mit barndomslands ferieland. Mine forældre var gode til at rejse rundt til deres søskende, hvor vi så boede flere dage. Min far sagde en gang, at det var derfor de var hårde i forhold til bordskik, larm og høflighed, for når man kommer med fem børn og indlogerer sig, så skal de fem børn ikke fylde alt, men opføre sig ordentlig både ved bords og ellers. Vi er tit kommet hos min faster og onkel i Sdr. Lyngvig tæt på Hvide Sande. Jeg nåede ikke at tage et billede af deres hjem, fordi jeg ikke genkendte det, før vi kørte forbi. Min kusine har revet noget af det ned og trukket huset længere tilbage på den smalle tange mellem klitterne og vejen.

Planlæggerne af turen havde heldigvis været rimelig tidligt ude med booking af hoteller, men alligevel var der mange steder udsolgt, især når man kommer fire par. Derfor indlogerede vi os på et dyrt hotel i Nymindegab. Gourmetmad var ikke det, der stod på ønskelisten hos os, vi ville være mætte for rimelig penge. Gourmetmad var det, hotellet havde og der var ikke andet i nærheden. Vi valgte én ret, det smagte sindsygt lækkert, men mæt blev man ikke af det, så vi gik ud efter en is. Alt var lukket, så jeg blev nødt til at købe dyr chokolade fra hotellets butik for ikke at gå sulten i seng om aftenen.

Solnedgangen og værelserne kunne man ikke klage over. Der var hyggeligt og hotellets service var i orden. Jeg glædede mig til morgenmaden, det er det bedste måltid for mig på dagen (og netop derfor ser du ikke mig bruge mange penge på aftensmad). Og morgenmadsbuffeten var lækker, lige som den skulle være. Det var tid til en god nats søvn inden næste rejsemål.