Motorcykelferie i Danmark sommeren 2020 - vi drog sydpå del 2

Det må vist være på tide at komme videre med motorcykelferien anno 2020. Da vi var færdige med Ribe, drog vi videre mod syd. Nu havde vi delt os i to hold, det ene kørte udenom Rømø, vi andre to par ville gerne en smuttur til Rømø. Esbjerg fik ikke besøg denne gang, så de fire store statuer må ses en anden god gang.

Dæmningen over til Rømø rejste et spørgsmål i mig, for hvad i alverden var funktionen af de små pæle, der stod tæt ud fra dæmningen? Det fandt jeg senere svar på ved at google. På den måde er smartphone en smart opfindelse. Tidligere måtte jeg vente, til jeg kom hjem eller kunne spørge nogle lokale for at få svar. I det her tilfælde var vi så kort tid på Rømø og mest kørende på motorcykel, så der havde vi ikke haft tid til at spørge nogen. 

Vi fik fornemmelsen af et barskt, men samtidigt smukt landskab, mens vi satte kursen mod Havneby. Ved færgehavnen var et ishus, hvor turens første is blev nydt. Der var kø med coronaafstand, og vi nød det gode vejr, for et sådant var det blevet efter flere ugers strid blæst og regn (det husker du måske ikke, men sådan var vejret for mange af os, der holdt ferie i juli måned)

Mens vi nød isen, fik jeg googlet mig frem til, at pælene i vandet var slikgårde. Slik er i følge denne side en blanding af sand, silt (jordtype) og ekskrementer fra bunddyr, der aflejres i Vadehavet. Slikgårde er i følge denne side områder, som indhegnes med risknipper. På den måde dæmpes vandbevægelsen, så det meste af slikket, der kommer ind med højvandet, bundfældes. Dermed kan man få landet til at vokse hurtigere end ved naturlig bundfældning. Jeg læste et andet sted, at man ikke længere vedligeholder disse slikgårde, men vi så dem både her og ved sluserne. Vi hoppede på motorcyklerne igen og kørte samme vej tilbage, der var vist ikke så mange andre muligheder.

Nu gik turen mod Højer sluse langs med Vesterhavet. Jeg har formentlig været ved sluserne mere end en gang, blandt andet i folkeskolens 2.real. Der var jeg mere optaget af andre ting til at kunne huske slusen, så jeg glædede mig til at se området igen. 

Det var først, da jeg stod ved det nye sluseanlæg, bygget i 1981, at det gik op for mig, at der nu til dags er to sluser. Højer gamle sluse, som lå lige der, hvor vi startede turen ud til Vidåslusen, som den nye kaldes.

I motorcykeltøj får man lige en tand mere motion, når trapper og bakker skal bestiges, eller en gåtur skal gås. Støvlerne er tungere end vanligt skotøj, bukserne er mere stive og jakken tynger godt på skulderne qua beskyttelsesudstyret deri. Men det hindrede mig ikke i at gå helt ud til Vesterhavets begyndelse og skue udover horisonten.

Pauser er godt på en motorcykeltur, man sidder i samme fastlåste stilling på motorcyklen og trænger til at strække kroppen ud.

Da vi havde set nok, drog vi videre mod Tønder. På vejen kom vi igennem Møgeltønder, som er en smuk gammel by.

Det var godt at komme til hotellet, Tønderhus hotel, hvor alle tasker i sidebokse og topbokse skulle med på værelset sammen med hjelme og tankboks. Det er et værre tabernakel, og vi må ofte gå to gange for at få motorcyklen tømt. Uanset om det som her var fire overnatninger eller når vi drager sydpå med 7-8 overnatninger, ja så synes jeg, at det fylder lige meget. Stor var min glæde, da jeg så, at jeg selv kunne lave en kop te, når jeg fik lyst, og uden uhyrlige priser. Inden vi gik i bad, slappede vi af med en enkelt fadøl på terrassen med udsigt til Tønder vandtårn, som i dag rummer et Hans Wegener-museum

Aftenmaden nød vi på en god restaurant i byen. Her var rigeligt med god kvalitetsmad til samme pris som på forrige hotel, hvor der jo var meget lidt mad. Det var skønt at vandre hjem til hotellet i aftensolen og se på de skønne døre og facader i byen. 

 

Om aftenen mødtes vi på det ene værelse til vin, snacks og masser af snak. En god afslutning på en god dag.