Arbejdsdage og samværsnydelse

Hu hej som det går. Arbejdsdagene står i kø og byder sig til med en bred vifte af opgaver. Fridagene er blevet tilbragt i skarpt trav i hovedstaden. Søn og svigerdatter flytter til Norge, så deres lejlighed skal sælges. Svigerdatteren har været i Norge, siden corona brød ud, pga sygdom i familien. Nu er hun optaget på kandidatstudie i Trondhjem og sønnen flytter med. 

Jeg havde tre fridage og fik en feriedag oveni, som alle blev brugt i hovedstaden sammen med sønnen for at få lejligheden gjort klar til salg. Vi var et godt makkerpar, der blev ryddet ud og op. Der blev skuret trægulve til den store guldmedalje, der blev båret reoler ned til storskrald. Badeværelset fik den helt store hovedrengøring. Der blev båret møbler op på loftet. Der blev pakket ting væk i flyttekasser, så lejligheden fremstod let og luftig. Og til sidst kom datteren med sin kreative sans for indretning og satte ting sammen på en indbydende måde.

Man kan mene, hvad man vil om sådan en make-over, men der er mange beviser på, at det kan betale sig. Ikke alle har fornemmelsen for, hvordan de kan indrette en lejlighed. Og det jeg synes er hyggeligt, er absolut ikke sikkert, at andre synes er hyggeligt. 

Så om få måneder har jeg ikke nogen børn i hovedstaden. Datteren har allerede solgt sin lejlighed og flytter tilbage til Nordjylland lige om lidt. Det er tolv år siden, at vi flyttede hendes ting til hovedstaden, og ti år siden at vi kørte samme vej med sønnens ting. Der er sket meget i de år, vores børn er gået fra at være unge voksne på vej til at finde ud af, hvad de vil med deres voksne liv til nu at være voksne mennesker midt i 30erne. De år har ikke været nemme år for dem, der har været modgang og de haft hver deres at slås med, men jeg synes, de har taklet det flot og er kommet godt videre i livet. Jeg glæder mig til at følge dem i deres næste fase af livet.

Egentlig skulle sidste weekend have været familiekomsammen med mine søskende, alle mine fætre og kusiner, vores børn og de af vores forældre, der endnu lever. Det satte corona en stopper for, i stedet for mødtes jeg med mine søskende, ægtefæller og vores børn hos min bror og svigerinde lørdag aften. En skøn aften med tid til at fejre vores yngste søsters fødselsdag og høre om alt det, der er sat i gang for vores børn under coronaen. Det var et tiltrængt pusterum for sønnen og mig, men hold op hvor er det varmt at have mundbind på i metroen.

Søndag aften bød sønnen på lækker mad på en japansk ramen-restaurant. Det smagte lækkert og med udsigt til den skønne Langelandsplads med legende børn i soppebassinet og forældre, der nød den medbragte aftensmad ved bordene. Om eftermiddagen bød sønnen også på en kæmpe isvaffel med lækker cremet Paradisis. Det er godt med pauser til blot at være og at nyde. Og det mindede min søn mig gentagne gange om, for min hjerne har det med at begynde at planlægge næste skridt, når jeg sidder ned. Alle pauser i vores arbejde blev nydt på deres altan, og her satte han beroligende musik på, som hjalp hjernen til at slappe af.

Nu har mine børn taget et skridt ind i næste fase af deres liv. Det store spørgsmål er, hvad jeg vil med den næste fase af mit liv. Jeg har fået til opgave at tænke over de næste år i mit arbejdsliv af min leder. Hvad vil jeg, hvor mange dage vil jeg arbejde om et-to-tre år? Hvordan får vi indrettet mit arbejdsliv, så sygeplejen stadig kan være en del af mit liv, samtidig med at jeg også har overskud til andre ting i livet. Det er emnet for min MUSsamtale. Og ligesom jeg er en af dem, der kan have svært ved at se mulighederne i en tom lejlighed, men bliver inspireret af en indbydende indrettet lejlighed, så har jeg også svært ved at se/mærke, hvad der er godt for mig, når mulighederne i princippet er ret åbne. Det burde jeg have spekuleret over, mens jeg på denne fridag fik ryddet op, ryddet ud og gjort rent i alle  et af værelserne herhjemme. De bærer tydeligt præg af, at jeg først boede i sommerhuset i seks uger, og dernæst har haft travlt med at finde fodfæstet i hverdagen på gården og på arbejde i en varm august måned.

Her er kornet endnu ikke moden til høst, og vejrudsigterne skifter mellem regn hver dag og hver anden dag, begge dele er ikke høstvenligt. Der skal være to hele dage med tørt vejr, før vi kan høste. Så lad os håbe, at det regner af og at solen skinner venligt og varmt, når vores marker er klar til høst.