De sidste dage

 Blogger driller mig, så jeg nyder for en gangs skyld at være kommet hjem til gården igen. De fleste indlæg er skrevet, når jeg har været hjemme ved den stationære computer. Landmanden flyttedet hjem igen før mig, men jeg var ikke helt klar til at slippe feriestemningen, så han foreslog, at jeg blev i sommerhuset. Det var dog svært at forene mine opgaver på gården, arbejdet på sygehuset og feriestemning i sommerhuset. 

Hjemme er det det sædvanlige, dog ganget med en hedebølge, så ikke noget med at slikke sol på terrassen. Landmanden er også først taget ud for at inspicere kartofler i aften, fordi der ganske enkelt er for mange insekter, især klæger (hestebremser) til at være ude i. Så er det godt med et gammelt hus med små vinduer og træer, der er vokset godt op omkring gården, så meget af huset ligger i skygge om aftenen.

Efter hundene tog hjem fra sommerhuset, fik jeg fornøjelsen af rådyr igen.

Den sidste uge i sommerhuset gik med arbejde på sygehuset og små gøremål. Blandt andet cyklede jeg min cykel til cykelsmeden, så jeg kunne få beskyttelsesskærm på tandhjulet. De ni km gik som en leg, og bagefter nød jeg en god bolle med ost ved den lokale bager, mens jeg ventede på bussen hjem til sommerhuset. Mundbind var udsolgt i byen, så jeg satsede på at bussen ikke var fyldt. Derimod har jeg fået købt mundbind til weekenden, hvor jeg tager over og besøger vores børn. Vi skal være sammen med mine søskende og børn, men de må undvære knus og håndtryk fra mig. Jeg føler, jeg har et ansvar over for vores patienter, så der skal ikke tages nogle chancer.

Grøftekantens blomster forstår at visne med værdighed, det håber jeg også, at jeg gør.

Fredag aften var ren magi ved stranden. Landmanden havde travlt, men da jeg spurgte, om han havde tid til at køre op og tage med en tur på stranden og få en is, var han frisk. Vi var dog i tvivl, om vi kunne nå det, for klokken var forlængst forbi solnedgang og over ti. Vi fik vores is og nød den stille, lune sommeraften sammen med mange andre.

Weekenden var arbejdsdag for mig, jeg VILLE have vinduerne malet, inden jeg tog hjem. Det krævede en stige hjemme fra gården, for jeg skulle højt op, så den tog landmanden med. Først lokkede han mig dog med på stranden til et par timers badning og et spil Boccia. Hundene var selvfølgelig med og det var så varmt, at vi tog dem med i det helt stille Vesterhav.

Vi havde heldigvis valgt et område væk fra nedkørslen til Blokhus, for der var der ren kaos, kunne vi konstatere på vejen hjem. Hjemme fik jeg renset al træværket på vinduerne lørdag, og søndag gik jeg i gang med at male. jeg havde timet det så godt, at jeg faktisk kunne male det meste i skygge. Alligevel var jeg godt varm, da jeg var færdig. Egentlig ville jeg til stranden, rygsækken var pakket, men da jeg tog cyklen for at komme til de mindst befolkede områder af stranden, gik det så godt ud af sti 100, at jeg fik lyst til bare at cykle.

Min balanceevne blev udfordret, fordi stien var med sving og masser af blødt sand. Men det skulle jo være sundt. Min hjerne kom på arbejde, for jeg skulle hele tiden huske mig selv på, at på min mountainbike bremser man med hænderne og ikke fødderne. Samtidig med at en anden del af hjernen skulle beroliges, for jeg kom jo galt af sted sidste sommer og har ikke haft mod på cykling før nu, hvor skærmen skulle beskytte mig, hvis jeg mistede balancen og hvis jeg glemte at bremse og hvis jeg hurtigt satte mit ben ned. (Sidste år flænsede tandhjulet mit bagben). Så alt i alt blev jeg godt udfordret og da jeg til sidst kørte på cykelsti, fik jeg også sat tempoet op, så konditionen blev trænet. 12 km blev det til og hjemme igen faldt jeg om i hængekøjen, før jeg fik pakket alt sammen og flyttede hjem.

Nu er jeg hjemme og modsat andre år har jeg ikke fået en lettere nedtur i humøret, tværtimod er jeg klar til hverdagen på gården. Klar til travlheden og kartoffel/kornhøsten. Klar til at være tilbage i min funktion som udviklings, speciale og undervisningsansvarlig. Den startede med at introducere to nye kolleger, det var en god måde at starte på.