Små ord om hverdagen

Det med at sætte sig ned og give plads til at formulere tanker og ord, sætte billeder ind, redigere (fordi jeg konsekvent er så hurtig på tastaturet, at jeg trykker fejl konstant) er jeg ikke så god til. Så på denne torsdagsfridag vælger jeg at lade tankerne flyde i tilbageblik på den sidste uges tid.

Om det var, fordi hjernen ikke havde opfattet, at jeg havde taget en feriedag i mandags, og derfor opførte sig som vanligt natten mellem søndag og mandag, skal jeg lade være usagt. Søvnen blev i hvert fald delt op i to med 2½ times vågenhed midt om natten.Så fik jeg set lidt serier og funderet over livet generelt.

Lørdag morgen startede langsomt med te ude på den lille terrasse, indimellem klippede jeg hoveder af roser og georginer, og glædede mig til fødselsdagsbrunch hos min mellemste lillesøster.

Lyngen blomstrede smukt i Rebild bakker, og da vi havde nydt et lækkert brunchmåltid sammen med min lillesøsters familie, drog de til tennis og vi tre jydske søstre gik os en god lang tur i baghaven af Rebild Bakker. Man snakker så godt, når man går. Og jeg synes godt, at vi kan melde os ind i mikroeventyrernes klub. Det er da lidt af et eventyr at stå på en bakketop og se ud over et skønt område sammen med to af ens søskende.

Søndag var jeg igen inviteret til fødselsdagsbrunch, denne gang var det en kollega, som blev 50 under coronanedlukningen i foråret. Hun ville gerne se os, syntes ikke hun havde plads eller overskud til at holde det hjemme, så vi mødtes på Gjøl kro til et lækkert brunchbord. Der er aldrig stille, når vi mødes fra afdelingen. Denne gang var vi 28, og vi nød at være sammen med nogle af barselskollegerne.

Jeg nåede også at gå ned til lystbådehavnen, som ligger tæt ved kroen. Det er en velbesøgt havn, og det er godt, at borgerne på Gjøl har fået kroen op at stå igen. Jeg håber, det lykkes at bevare den gamle kro som kro.

Forleden dag blev jeg færdig med bogen: Hvad er et menneske af Svend Brinkmann. Egentlig en bog skrevet til unge mennesker på vej ud i livet for at finde sig selv og meningen med livet. Oprindelig var bogen tænkt som en fagbog, men undervejs ændrede SB den til en fiktionsbog, men med fakta iblandet. Den handler om Andreas, som inviteres af sin farmor på en dannelsesrejse ned gennem Europa. Pga. farmoderens sygdom ender Andreas med at tage af sted alene sammen med et manuskript og nogle rejsebøger. Formen på bogen skifter mellem Andreas' oplevelser på rejsen, hans tanker, samtalerne med farmor og så manuskriptets tekst, som omhandler de forskellige menneskebilleder: Det biologiske menneske, Det fornuftige menneske, Det følsomme mennesker, Det sociale menneske, Fremtidens menneske og det Troende menneske. Jeg er nødt til at skimlæse igen, måske endda tegne og skrive i mindmapform, for jeg vil gerne fastholde nogle af de tanker, der opstod undervejs, og da jeg læser hurtig, så når det ikke at fæstne sig. Næste gang jeg læser en bog, hvor jeg kan mærke, at jeg egentlig burde drøvtygge lidt på teksten, skal jeg give mig selv pauser og så skrive ned, fuldstændigt som Andreas gjorde.

I forgårs havde jeg en voldsom hovedpine efter arbejde, så jeg tog panodil, hældte en kop te op og drog op i Mølleparken, hvor jeg satte mig på en bænk og drak teen. Bagefter gik jeg en halv time rundt i parken og nød udsigten og de gamle træer. 

I går blev min arbejdsdag længere end beregnet. Min kollega, som skulle undervise patienter sidst på eftermiddagen, var syg, så jeg tog undervisningen og droppede min koraften. Vi kan alligevel ikke synge, før vi finder et større rum, som lever op til corona-kravene. Men jeg gad godt have været sammen med mine korvenner. Jeg har ikke set dem i mange måneder, da jeg havde taget en korpause, før corona brød løs.

Ordene og billederne er sluppet op. Må du få en god dag.