tirsdag, marts 30, 2021

Inspiration og gåture

 I går mødtes jeg med datteren, hun skal have besøg hele påsken, så grundet corona-afstand und alles skal vi ikke ses i påsken. Så er det godt, at vi kunne ses i går og i dag har vi også en eftermiddagsaftale. Jeg ønsker at købe et maleri for penge, jeg fik i arv fra mine forældre. I går tog vi på kunstudstilling og så Øssur Mohrs malerier. Jeg fik ét reserveret og skal tage en beslutning til i morgen. 


Jeg bruger ikke penge på materielle ting, have, hotelophold eller madoplevelser. Mødet med mennesker er min livseliksir, jeg blev dog inspireret af et besøg hos min ene moster og onkel, kort før min moster døde. Huset var fyldt med skønne malerier, og jeg nød at lade øjnene fordybe sig i et maleri, og der genfødtes tanken om, at mindet om mine forældre fysisk skulle udmøntes i et maleri via min arv. Vi får se, hvad det bliver til. Jeg er frygtelig vægelsindet, hvad angår køb af andet end de daglige fornødenheder.

I fredags fik jeg byttet min smukke gave fra mine børn og svigerbørn, så nu har jeg en dejlig sommerkjole syet af gamle sarier. Den glæder jeg mig til at bruge.


Søndag blev vi inviteret på vandretur i Hammer Bakker af gamle bekendte. De var flyttet tæt på det skønne naturområde og tog os på en vandretur på 11 km, hvor vi indimellem snusede til området, vi havde oplevet på sidste vandretur. Ved Pebermosens bred og i let støvregn nød vi varm kakao med en god rom i og chokoladekiks. Der blev ikke taget mange billeder, for snakken gik lystigt, mens skridtene blev taget. Det blev en dejlig eftermiddagstur og heldigvis nåede vi hjem til bilen, inden regnen for alvor satte ind.


Eftervirkningerne for mit vedkommende betød, at jeg måtte hoppe over gåturen i går herhjemme. Min højre fod krampede konstant, ligesom musklerne i underbenet. Det tror jeg var en god beslutning, fod og ben har det i hvert fald bedre i dag.


Strikkeglæden har været ikke eksisterende, men nu er jeg så småt begyndt igen. Jeg vil jo gerne strikke lidt til mit kommende barnebarn og jeg er absolut ikke hurtigstrikker, så skal der være noget klar til sensommeren, skal jeg i gang nu. Det kommende forældrepar har rigtig meget at tænke på, og vi prøver at gøre vores bedste for at hjælpe dem, på afstand. Tænk om vi kunne have pakket bilen, køre til færgen og så have krammet dem ti timer efter, hvorefter vi kunne have været praktiske sammen, oplevet Trondheim sammen og nydt forventningens glæde sammen. Nu må det ske på Messenger og så håbe, at foråret bringer håb om gensyn og samvær.



Solen skinner og lyser ind i min trætte krop. Søvnen kom først klokken tre i nat, og gården vågner senest 6.30, så jeg valgte at stå op sammen med gården og så satse på en god nats søvn i nat. Landmanden skal have møde, så der skal ryddes op og gøres klar til møde med afstand und alles. Jeg snupper dog lige en kop te og en pind eller to på strikketøjet sammen med udsigten til fuglehuset og haven. Jeg har jo ferie. God dag til dig.






tirsdag, marts 23, 2021

Vupti, så gik der en uge igen

 og lige om lidt (2 arbejdsdage) har jeg ferie. Jeg trænger og har sågar været ved læge til et tjek, men alt er som det skal være. Så trætheden, følelsen af hurtigere at blive forpustet og den manglende energi, har jeg selv fortolket, kan skyldes to ting og måske de to ting tilsammen. 

  • Hele situationen med at have mundbind på og konstant skulle flytte sig/være opmærksom, fordi der er så mange hensyn, der skal tages. 
  • Følelsen af at hørenedsættelsen er blevet værre, måske på grund af mundbind. Og flere med sværere hørenedsættelse end mig har tidligere sagt til mig, at jeg ikke skal underkende, at det tapper for kræfter, når sanseapparatet hele tiden er på overarbejde for at kunne høre.
NU er det værste undersøgt og så må jeg bestille en tid til høreprøve efter påsken og ferien.


Siden min fødselsdag har jeg
  • afholdt to kurser med mine kolleger. Det kræver, at jeg holder tungen lige i munden, for med nye lokaler hver gang skal jeg finde ud af, hvordan vi på teams kan kommunikere sammen i to rum samtidig med at de skal kunne se tavle og PowerPoint og alle komme til orde.
  • haft lidt af min coronaboble til spisning og fødselsdagshygge. Kan varmt anbefale denne kartoffel/squashgratin, den smagte perfekt til hjortefileten. Og hjortefileten blev stegt efter denne opskrift, jeg brugte ikke tilbehøret udover sovsen, den var til gengæld god, også selvom jeg brugte tørret timian. Indimellem undrer jeg mig over, at jeg altid skal afprøve nye opskrifter ved gæstebud, men da det som regel går godt, ser jeg ingen grund til at ændre på den praksis.
  • haft datteren på besøg og nydt hendes selskab.
  • sammen med landmanden og de kommende forældre set på huse, lejligheder og rækkehuse i Trondheim. Vi er efterhånden alle blevet skrappe til at læse takstmandens rapporter. 
  • fået smukke gaver af mine børn og svigerdatter, en flot pude og en flot kjole omsyet af indiske sarier. Kjolen er nok for lille, så ferien starter med en bytur for at kigge på unikaudvalget i en større størrelse.



  • stadig holdt ved gåturene. Vi nyder, at lyset bliver hos os i længere tid, så vi kan nå det hele. I går nåede vi efter arbejde at køre ud for at anskaffe et webkamera, så landmanden kan deltage i et webinar i aften. Bagefter gik vi tur og spiste sen aftensmad bestående af rester.




I aften har vi fået squashtærte, jeg elsker alt der kan komme i ovnen og passe sig selv. Bagefter nåede vi at gå 4 km, nu er landmanden placeret foran den ene computer og deltager i et landbrugsfagligt webinar. Og jeg har sat mig ved den anden computer for at skrive dette indlæg færdig. 

Aftenens billede forestiller det fældede energipil, som ligger til tørring, inden det kan flises. God aften til dig.



onsdag, marts 17, 2021

When I'm sixty-four

 Dengang jeg sad med det lange lyse hår med guitaren og spillede mange af datidens sange, herunder overskriftens sang, var 64 år virkelig gammel. Det er det vel også stadig for en tyve-årig ung kvinde. Men det både føles som at være gammel (og sat) og samtidig have lyst og mod på livet. 

Landmanden overraskede mig til morgen. han havde husket noget jeg havde sagt, noget om hvad jeg godt kunne tænke mig at prøve, når jeg blev pensionist. Nu behøver jeg ikke at vente til da.

I morges blev jeg vækket med morgensang og så skulle jeg på skattejagt, jeg skulle følge pilene gennem gangen, stuen og ud i køkkenet. På køkkenbordet lå en ting under et håndklæde, men jeg måtte ikke røre ved det. Først skulle jeg stille mig tæt på køkkenbordet og lukke øjnene, og så sansede jeg, at lyset blev lukket ind, da persiennerne blev rullet op. Da jeg åbnede øjnene, så jeg ud på en smuk rød havkajak. Sikke en skøn overraskelse. Og nede i maskinhuset ligger endnu en, så jeg får selskab af landmanden på vandet.


Efterfølgende hentede jeg morgenbrød til vores traditionelle fødselsdagsformiddagste/kaffe sammen med medarbejderen. Og så fik jeg travlt, jeg skulle have testet udstyret af endnu en gang, og heldigvis fik kommunikationsmedarbejderen og jeg forbindelsen til at virke, så jeg selv kunne styre mit PowerPoint-oplæg. Dansk Råd for genoplivning og Trygfonden er gået sammen om Red Hjernen kampagnen (stræk-snak-smil) og i anledning af Hjerneugen havde de inviteret fagfolk fra hele landet til at holde digitale oplæg. Jeg var også blevet inviteret til at holde oplæg om omsorgssamtaler til børn og unge. Og det løb af stablen i dag kl 13. 

Efter lydtest og tjek af udstyr nåede jeg et bad og fik mig shinet lidt op så godt som det nu kan lade sig gøre med coronahår. Heldigvis kunne jeg undvære høretelefonerne. Jeg er altid nervøs, selv om jeg har fortalt om dette mange gange. Så da jeg var færdig, og det gik godt, syntes jeg selv, var jeg fuldstændig træt. Hvis du gerne vil se oplægget, er det blevet optaget, så du kan se det her.

Resten af dagen slappede jeg af, indimellem fik jeg ryddet lidt op (det er da utroligt som to mennesker kan få gjort det rodet). Da landmanden holdt fyraften,  tog vi vores vante gåtur, den gør godt og hundene elsker den. Aftensmaden tog Kunstcafeen i Blokhus sig af, og nu er jeg klar til at høre aftenens foredrag og bagefter er der direkte linje til Norge. Datteren mødes vi med i weekenden og så skal jeg også fejres der.

Og så fik jeg den smukkeste buket fra min ældste lillesøster, det varmede, men ordene der fulgte med, varmede endnu mere. Jeg har meget at være taknemlig for, deriblandt min skønne familie.

søndag, marts 14, 2021

På tur - Dronninglund Storskov - Sømosen


 Med vejrudsigter, der lovede regn hver dag i weekenden, valgte vi en strategi i går og en anden i dag. I går gik vi 4,5 km herhjemme, før vi satte os i bilen og kørte til Saltum Strand. Her kørte vi mod nord og parkerede så bilen næsten i vandkanten og nød havet foran os mens vi drak te og spiste hjemmebagt kage. Den kage er i øvrigt rigtig god - det skal den også være med masser af marcipan og æbler. Og som landmandskone fryder det mig med en stor bradepandekage, som skal bages igen til efteråret, hvor jeg har 5-6 personer til eftermiddagsmad.



Efter at have nydt den friske havluft kørte vi på stranden mod Løkken, men kort før målet var der så dyb en bæk og broen over bækken havde mistet forbindelsen med sandet omkring, så vi og mange andre måtte vende om. Turen gik hjem gik via Grønhøj. Ryå er i den grad gået over sine bredder, hvad nedenstående billede vist illustrerer meget godt.



I dag valgte vi så at køre på tur efter morgenmaden. Det viste sig at være en klog strategi. Denne gang var målet igen Dronninglund Storskov, men en anden rute, den røde rute omkring Sømosen. Ruten var fint markeret, og der er en mindre på 2 km omkring søerne og en større på 3 km. Vi kombinerede dem ved at gå halvanden gang om søerne og så ud på den lidt større rute.



Det var en dejlig tur, hvor mange andre havde fået samme ide, der var mennesker til hest, børn der legede i træerne, hundeejere som os selv og så mødte vi også en lille flok på Alpacawalk'n'talk. Faktisk mødte vi dem to gange, fordi vi gik turen halvanden omgang.



De fleste gik den korte tur, vi mødte ingen, da vi begav os ind i skoven. Jeg nyder at gå mellem de store træer, synet drages til at kigge op og få øje på himlen højt over trætoppene. Lyset er blødt og dejligt, og da det begyndte at regne på slutningen af turen, skærmede træerne også for det meste af dråberne. Vi kom forbi masser af militærdepoter inde midt i skoven, formentlig til ammunition og våben.



Tilbage i bilen nød vi vores te, inden vi kørte til Dronninglund for at handle og køre hjem. Jeg elsker landmandens nye varebil, den store transporter har god plads i kabinen, ligesom der er rigelig plads bagi til hundebure, indkøbsnet og meget andet. Jeg kunne sagtens se os omdanne den til en midlertidig overnatningssted, hvis vi drog på kombineret cykel/bilferie. 

Jeg lytter til lydbøger, jeg allerede har læst. På den måde får jeg noget andet ud af dem og jeg kan nyde genhøret med nogle af mine gode hygge-afslapning-omsorgsgivende forfattere som Rosamunde Pilcher og Maeve Binchy. Det sammen med en hæklenål, garn og et nemt mønster til en karklud er omsorg for min krop og hjerne. I love it, som Ole Henriksen ville sige.

Håber din weekend har været god ved dig. 













fredag, marts 12, 2021

God dag coviddag 366

 Jeg havde ellers en intention om at skrive oftere, men dagene går, jeg er træt, når jeg kommer hjem. Vi holder stadig fast i at gå knap fire km hver dag efter arbejde. I går måtte vi hoppe over, vi var begge slidte og trængte til blot at slappe af, lave aftensmad og lave lidt kontorarbejde. Så i dag skal vi gå lidt længere, har vi aftalt.

fra tirsdagens gåtur

I onsdags havde vi kursusdag på arbejde, vi prøver noget nyt og afvikler vores årlige kompetenceudviklingsdag i mindre hold. Vi havde håbet på at kunne afvikle med 10 personer inklusiv undervisere i ét rum, men heldigvis havde vi forberedt os på et mindre forsamlingsloft. Så vi havde booket to lokaler, hvor der sad få mennesker i hver sit store lokale og så var vi forbundet via video.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at de 366 dage har slidt på os. For mit vedkommende ærgrede det mig, at jeg ikke tænkte på at bruge visir på kursusdagen. For jeg får sværere og sværere ved eksempelvis at gå med noget tungt samtidig med at jeg skal have maske på.

I onsdags skulle jeg fordele brød og termokander i to lokaler, der lå langt fra hinanden. Jeg skulle sætte computere op og afprøve videoforbindelser. Jeg skulle dele uddelingskopier af undervisningsmateriale ud i begge rum, og så glemte jeg ofte ting i det andet rum, så inden jeg gik hjem efter 8½ times arbejdsdag, havde jeg gået 10.000 skridt. 

Jeg følte mig åndedrætsbesværet med det samme. Jeg kører hurtigere træt nu, har ikke så meget energi hjemme. Weekenderne prioriteres til afslapning og gåture, så der sker heller ikke noget.

Sidste år havde jeg ferie kort efter Danmark lukkede ned og i år har jeg ferie om godt to uger. Jeg glæder mig til dage uden masker, dage med tid og ro til spisning. Oprindeligt havde jeg håbet på tilladelse til at rejse til Norge i min ferie. Det håb er parkeret. Nu håber jeg, at jeg får lov til at komme derop, når vores lille barnebarn kommer til verden. Vi får se.



Sidste weekend mødtes vi med svoger og svigerinde og gik en dejlig tur nærmest i baghaven til min arbejdsplads. Det er skønt, når man prioriterer stadig at have grønne oaser i de større byer. Vi gik fra Hasseris gennem skov op til Mølleparken. Selv om jeg har gået i det område før, blev jeg klogere, for skulpturen Noahs Ark kendte jeg ikke historien bag.


Søndagens tur endte med at blive min tidligere tur frem og tilbage på vejen, for landmanden havde været ude hele dagen sammen med sin kammerat med masser af skydetræning og vandren frem og tilbage. Jeg nød blot at gå og nyde aftenskumringen.


Arbejdsdagen har været kortere end vanligt i dag, jeg har en del timer, jeg skal have flekset, så nu har jeg lukket arbejdscomputeren og vil holde fri. I forgårs fik jeg et fint lille brev fra min fagforening med en lille nål, der markerer, at jeg har været autoriseret sygeplejerske i 40 år (jeg har ikke arbejdet som sygeplejerske i 40 år)


Nu vil jeg lave lidt frokost til mig selv og nyde at weekenden starter tidligt for mit vedkommende. Må du få en god start på din weekend.







fredag, marts 05, 2021

På tur - Dronninglund Storskov

 Weekenden banker på døren lige om lidt, og forhåbentlig får vi tid til en vandretur eller to, så sidste weekends ture må heller fortælles færdig. Du kan læse om lørdagens tur her.


Søndag besluttede vi os for den gule rute i Dronninglund Storskov. Vi har begge været i den skov. landmanden i forbindelse med hundetræning og hundeprøver og jeg som FDF-leder med ansvar for en hike for piltene gennem skoven. Det er mange år siden, så jeg kunne ikke huske så meget af skoven og landmanden kendte mest til den vestlige del af skoven. Vi pakkede en rygsæk med te og købte fastelavnsboller hos bageren i Hjallerup. De gode vandrestøvler var på og aktivitetsuret blev startet.

Den første del af ruten gik fint, der var rimeligt godt markeret, ikke så godt som gårsdagens tur i hammer Bakker, men vi gik ikke fejl. Heldigvis havde jeg printet rutekortet ud, for da vi ville tage en sløjfe, stod vi pludselig ved Kapellet, og det skulle vi ikke have været ved før efter sløjfens rundtur. 


Vi forsøgte så at gå sløjfen baglæns, men kortet var ikke detaljeret, så til slut opgav vi, fordi markeringen manglede og så gik vi efter næsen og fandt frem til den gamle festivalplads og satte herefter kurs mod Vendsyssels højeste punkt Knøsen, som egentlig hedder Knaghøj.



Vi fik virkelig gået op og ned den dag, pulsen kom op, sveden kom frem og da vi holdt pause oppe ved Knøsen og Knaghøj (et mindre højdepunkt i nærheden) endte vi med at blive kølet for meget af. Sådan er februar og skiftet mellem vinter og vår.


Knøsen er en bronzealderhøj. Og historien bag det forkerte navn er, at man mener Geodætisk Institut kludrede i det, da de kortlagde skoven, for på ældre kort fra 1882 står højen til at hedde Knaghøj. Sagnet fortæller, at herremanden Knarr og hans svend Knøs, når de var ude og se på landskabet, stillede sig på hver sin høj for at kunne overskue landskabet. Herremanden stod derfor på den højeste (Knaghøj) og Knøs på den mindre høj (Knøsen) , men sådan hedder de altså ikke i dag. Jeg læste en beretning om en, der var kommet der fra barnsben af og dengang fældede man træerne omkring Knøsen, så man kunne se viden omkring. Det gør man ikke i dag.




Jeg elsker at gå i skove, her kan jeg godt forstå hvordan historier om alfer og små skovfolk opstår. Jeg kan lige se dem bygge huler i de gamle trærødder og sikke en pæn ydervæg, de så har.



Efter vi havde drukket teen, for mit vedkommende blev det til sidst stående, for kulden trængte op i kroppen, gik vi den sidste del af ruten. Her var alt fint markeret. Turen blev nok på 6-7 km og vi var godt trætte, da vi nåede bilen, efter de mange højdemeter op og ned.

Til slut et lille mysterium, måske du kan hjælpe os? For ved højene stod en muret firkant. Den har stået der længe, for CM har ridset sine initialer ind i en sten 23/9 1894. Vi kan bare ikke finde ud af, hvilken funktion den har eller om den står til minde om noget?





Ha en god solskinsfredag. Her var der 6 graders frost i morges (vejtemperatur), nu skinner solen dejligt.

torsdag, marts 04, 2021

På tur - Hammer Bakker

 Til hverdag får vi gået 3 - 3,6 km i højt tempo hver dag. Når den ene ikke orker, orker den anden, så vi er et godt makkerpar.

I weekenderne er vi begyndt at tage på tur og gå lidt længere ture og samtidig opleve noget af Danmarks skønne natur. Sidste weekend tog vi på tur lørdag sammen med datteren til Hammer Bakker. Landmanden har i sine meget unge dage gennemkørt Hammer Bakker på knallert, men der var naturen ikke fokus, men derimod hvor hurtigt man kunne køre. Vi har, da børnene var små, af og til gået ture i Hammer bakker, men nu ville vi prøve en af ruterne.

Vi valgte den gule rute på 5 km og den førte os gennem smukke og meget varierede områder. Områder vi ikke havde set før.

Der var andre end os, der havde fået ideen om at gå tur, vejret var skønt, og der var plads til os alle. Det første område vi kom til, var Pebermosen: Her bliver der dannet små øer af tørvemosser. På et tidspunkt vil det blive omdannet til spagnum, ligesom her hvor jeg bor. Lige nu er det farligt at træde ud på disse flydende øer, for de har ingen rodfæste. Der skulle være et rigt naturliv omkring søen/mosen. Det var et skønt fredfuldt område. Der går en sti rundt om mosen, men vores rute gik langs den en side og fortsatte til flere skønne områder.



Længere henne på turen og der hvor vi gik resten af turen, kom vi til en låge, der førte ind til Botanisk forenings område med lyngheder og gammel skov. Det var virkelig smukt og meget varieret i natur og højde, så vi fik pulsen op.


Bøgerøllerne var der mange af, det er mange stammer som skyder fra samme stub.


Vi kom sagt også op i højden og havde udsigt ud over de skønne områder


På det sidste stykke vej før parkeringspladsen dukkede der små shelters op, og her havde folk taget kaffe og kage med og sad i små klynger ved de små shelters og nød den. Vi havde teen i bilen og kørte forbi en bager og købte lækre blåbærmuffins, men nu varmede solen ikke så meget mere, så vi indtog kage og te hjemme i sofaen efter en skøn gåtur i det nordjydske. Vi talte om, at det kunne være spændende at gå denne tur på forskellige tider af året og de næste år, hvor et stort naturgenopretningsprojekt skal udfolde sig.