When I'm sixty-four

 Dengang jeg sad med det lange lyse hår med guitaren og spillede mange af datidens sange, herunder overskriftens sang, var 64 år virkelig gammel. Det er det vel også stadig for en tyve-årig ung kvinde. Men det både føles som at være gammel (og sat) og samtidig have lyst og mod på livet. 

Landmanden overraskede mig til morgen. han havde husket noget jeg havde sagt, noget om hvad jeg godt kunne tænke mig at prøve, når jeg blev pensionist. Nu behøver jeg ikke at vente til da.

I morges blev jeg vækket med morgensang og så skulle jeg på skattejagt, jeg skulle følge pilene gennem gangen, stuen og ud i køkkenet. På køkkenbordet lå en ting under et håndklæde, men jeg måtte ikke røre ved det. Først skulle jeg stille mig tæt på køkkenbordet og lukke øjnene, og så sansede jeg, at lyset blev lukket ind, da persiennerne blev rullet op. Da jeg åbnede øjnene, så jeg ud på en smuk rød havkajak. Sikke en skøn overraskelse. Og nede i maskinhuset ligger endnu en, så jeg får selskab af landmanden på vandet.

Efterfølgende hentede jeg morgenbrød til vores traditionelle fødselsdagsformiddagste/kaffe sammen med medarbejderen. Og så fik jeg travlt, jeg skulle have testet udstyret af endnu en gang, og heldigvis fik kommunikationsmedarbejderen og jeg forbindelsen til at virke, så jeg selv kunne styre mit PowerPoint-oplæg. Dansk Råd for genoplivning og Trygfonden er gået sammen om Red Hjernen kampagnen (stræk-snak-smil) og i anledning af Hjerneugen havde de inviteret fagfolk fra hele landet til at holde digitale oplæg. Jeg var også blevet inviteret til at holde oplæg om omsorgssamtaler til børn og unge. Og det løb af stablen i dag kl 13. 

Efter lydtest og tjek af udstyr nåede jeg et bad og fik mig shinet lidt op så godt som det nu kan lade sig gøre med coronahår. Heldigvis kunne jeg undvære høretelefonerne. Jeg er altid nervøs, selv om jeg har fortalt om dette mange gange. Så da jeg var færdig, og det gik godt, syntes jeg selv, var jeg fuldstændig træt. Hvis du gerne vil se oplægget, er det blevet optaget, så du kan se det her.

Resten af dagen slappede jeg af, indimellem fik jeg ryddet lidt op (det er da utroligt som to mennesker kan få gjort det rodet). Da landmanden holdt fyraften,  tog vi vores vante gåtur, den gør godt og hundene elsker den. Aftensmaden tog Kunstcafeen i Blokhus sig af, og nu er jeg klar til at høre aftenens foredrag og bagefter er der direkte linje til Norge. Datteren mødes vi med i weekenden og så skal jeg også fejres der.

Og så fik jeg den smukkeste buket fra min ældste lillesøster, det varmede, men ordene der fulgte med, varmede endnu mere. Jeg har meget at være taknemlig for, deriblandt min skønne familie.