På tur - Dronninglund Storskov

 Weekenden banker på døren lige om lidt, og forhåbentlig får vi tid til en vandretur eller to, så sidste weekends ture må heller fortælles færdig. Du kan læse om lørdagens tur her.

Søndag besluttede vi os for den gule rute i Dronninglund Storskov. Vi har begge været i den skov. landmanden i forbindelse med hundetræning og hundeprøver og jeg som FDF-leder med ansvar for en hike for piltene gennem skoven. Det er mange år siden, så jeg kunne ikke huske så meget af skoven og landmanden kendte mest til den vestlige del af skoven. Vi pakkede en rygsæk med te og købte fastelavnsboller hos bageren i Hjallerup. De gode vandrestøvler var på og aktivitetsuret blev startet.

Den første del af ruten gik fint, der var rimeligt godt markeret, ikke så godt som gårsdagens tur i hammer Bakker, men vi gik ikke fejl. Heldigvis havde jeg printet rutekortet ud, for da vi ville tage en sløjfe, stod vi pludselig ved Kapellet, og det skulle vi ikke have været ved før efter sløjfens rundtur. 

Vi forsøgte så at gå sløjfen baglæns, men kortet var ikke detaljeret, så til slut opgav vi, fordi markeringen manglede og så gik vi efter næsen og fandt frem til den gamle festivalplads og satte herefter kurs mod Vendsyssels højeste punkt Knøsen, som egentlig hedder Knaghøj.

Vi fik virkelig gået op og ned den dag, pulsen kom op, sveden kom frem og da vi holdt pause oppe ved Knøsen og Knaghøj (et mindre højdepunkt i nærheden) endte vi med at blive kølet for meget af. Sådan er februar og skiftet mellem vinter og vår.

Knøsen er en bronzealderhøj. Og historien bag det forkerte navn er, at man mener Geodætisk Institut kludrede i det, da de kortlagde skoven, for på ældre kort fra 1882 står højen til at hedde Knaghøj. Sagnet fortæller, at herremanden Knarr og hans svend Knøs, når de var ude og se på landskabet, stillede sig på hver sin høj for at kunne overskue landskabet. Herremanden stod derfor på den højeste (Knaghøj) og Knøs på den mindre høj (Knøsen) , men sådan hedder de altså ikke i dag. Jeg læste en beretning om en, der var kommet der fra barnsben af og dengang fældede man træerne omkring Knøsen, så man kunne se viden omkring. Det gør man ikke i dag.

Jeg elsker at gå i skove, her kan jeg godt forstå hvordan historier om alfer og små skovfolk opstår. Jeg kan lige se dem bygge huler i de gamle trærødder og sikke en pæn ydervæg, de så har.

Efter vi havde drukket teen, for mit vedkommende blev det til sidst stående, for kulden trængte op i kroppen, gik vi den sidste del af ruten. Her var alt fint markeret. Turen blev nok på 6-7 km og vi var godt trætte, da vi nåede bilen, efter de mange højdemeter op og ned.

Til slut et lille mysterium, måske du kan hjælpe os? For ved højene stod en muret firkant. Den har stået der længe, for CM har ridset sine initialer ind i en sten 23/9 1894. Vi kan bare ikke finde ud af, hvilken funktion den har eller om den står til minde om noget?

Ha en god solskinsfredag. Her var der 6 graders frost i morges (vejtemperatur), nu skinner solen dejligt.