Inspiration og gåture

 I går mødtes jeg med datteren, hun skal have besøg hele påsken, så grundet corona-afstand und alles skal vi ikke ses i påsken. Så er det godt, at vi kunne ses i går og i dag har vi også en eftermiddagsaftale. Jeg ønsker at købe et maleri for penge, jeg fik i arv fra mine forældre. I går tog vi på kunstudstilling og så Øssur Mohrs malerier. Jeg fik ét reserveret og skal tage en beslutning til i morgen. 

Jeg bruger ikke penge på materielle ting, have, hotelophold eller madoplevelser. Mødet med mennesker er min livseliksir, jeg blev dog inspireret af et besøg hos min ene moster og onkel, kort før min moster døde. Huset var fyldt med skønne malerier, og jeg nød at lade øjnene fordybe sig i et maleri, og der genfødtes tanken om, at mindet om mine forældre fysisk skulle udmøntes i et maleri via min arv. Vi får se, hvad det bliver til. Jeg er frygtelig vægelsindet, hvad angår køb af andet end de daglige fornødenheder.

I fredags fik jeg byttet min smukke gave fra mine børn og svigerbørn, så nu har jeg en dejlig sommerkjole syet af gamle sarier. Den glæder jeg mig til at bruge.

Søndag blev vi inviteret på vandretur i Hammer Bakker af gamle bekendte. De var flyttet tæt på det skønne naturområde og tog os på en vandretur på 11 km, hvor vi indimellem snusede til området, vi havde oplevet på sidste vandretur. Ved Pebermosens bred og i let støvregn nød vi varm kakao med en god rom i og chokoladekiks. Der blev ikke taget mange billeder, for snakken gik lystigt, mens skridtene blev taget. Det blev en dejlig eftermiddagstur og heldigvis nåede vi hjem til bilen, inden regnen for alvor satte ind.

Eftervirkningerne for mit vedkommende betød, at jeg måtte hoppe over gåturen i går herhjemme. Min højre fod krampede konstant, ligesom musklerne i underbenet. Det tror jeg var en god beslutning, fod og ben har det i hvert fald bedre i dag.

Strikkeglæden har været ikke eksisterende, men nu er jeg så småt begyndt igen. Jeg vil jo gerne strikke lidt til mit kommende barnebarn og jeg er absolut ikke hurtigstrikker, så skal der være noget klar til sensommeren, skal jeg i gang nu. Det kommende forældrepar har rigtig meget at tænke på, og vi prøver at gøre vores bedste for at hjælpe dem, på afstand. Tænk om vi kunne have pakket bilen, køre til færgen og så have krammet dem ti timer efter, hvorefter vi kunne have været praktiske sammen, oplevet Trondheim sammen og nydt forventningens glæde sammen. Nu må det ske på Messenger og så håbe, at foråret bringer håb om gensyn og samvær.

Solen skinner og lyser ind i min trætte krop. Søvnen kom først klokken tre i nat, og gården vågner senest 6.30, så jeg valgte at stå op sammen med gården og så satse på en god nats søvn i nat. Landmanden skal have møde, så der skal ryddes op og gøres klar til møde med afstand und alles. Jeg snupper dog lige en kop te og en pind eller to på strikketøjet sammen med udsigten til fuglehuset og haven. Jeg har jo ferie. God dag til dig.