God dag coviddag 366

 Jeg havde ellers en intention om at skrive oftere, men dagene går, jeg er træt, når jeg kommer hjem. Vi holder stadig fast i at gå knap fire km hver dag efter arbejde. I går måtte vi hoppe over, vi var begge slidte og trængte til blot at slappe af, lave aftensmad og lave lidt kontorarbejde. Så i dag skal vi gå lidt længere, har vi aftalt.

fra tirsdagens gåtur

I onsdags havde vi kursusdag på arbejde, vi prøver noget nyt og afvikler vores årlige kompetenceudviklingsdag i mindre hold. Vi havde håbet på at kunne afvikle med 10 personer inklusiv undervisere i ét rum, men heldigvis havde vi forberedt os på et mindre forsamlingsloft. Så vi havde booket to lokaler, hvor der sad få mennesker i hver sit store lokale og så var vi forbundet via video.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at de 366 dage har slidt på os. For mit vedkommende ærgrede det mig, at jeg ikke tænkte på at bruge visir på kursusdagen. For jeg får sværere og sværere ved eksempelvis at gå med noget tungt samtidig med at jeg skal have maske på.

I onsdags skulle jeg fordele brød og termokander i to lokaler, der lå langt fra hinanden. Jeg skulle sætte computere op og afprøve videoforbindelser. Jeg skulle dele uddelingskopier af undervisningsmateriale ud i begge rum, og så glemte jeg ofte ting i det andet rum, så inden jeg gik hjem efter 8½ times arbejdsdag, havde jeg gået 10.000 skridt. 

Jeg følte mig åndedrætsbesværet med det samme. Jeg kører hurtigere træt nu, har ikke så meget energi hjemme. Weekenderne prioriteres til afslapning og gåture, så der sker heller ikke noget.

Sidste år havde jeg ferie kort efter Danmark lukkede ned og i år har jeg ferie om godt to uger. Jeg glæder mig til dage uden masker, dage med tid og ro til spisning. Oprindeligt havde jeg håbet på tilladelse til at rejse til Norge i min ferie. Det håb er parkeret. Nu håber jeg, at jeg får lov til at komme derop, når vores lille barnebarn kommer til verden. Vi får se.

Sidste weekend mødtes vi med svoger og svigerinde og gik en dejlig tur nærmest i baghaven til min arbejdsplads. Det er skønt, når man prioriterer stadig at have grønne oaser i de større byer. Vi gik fra Hasseris gennem skov op til Mølleparken. Selv om jeg har gået i det område før, blev jeg klogere, for skulpturen Noahs Ark kendte jeg ikke historien bag.

Søndagens tur endte med at blive min tidligere tur frem og tilbage på vejen, for landmanden havde været ude hele dagen sammen med sin kammerat med masser af skydetræning og vandren frem og tilbage. Jeg nød blot at gå og nyde aftenskumringen.

Arbejdsdagen har været kortere end vanligt i dag, jeg har en del timer, jeg skal have flekset, så nu har jeg lukket arbejdscomputeren og vil holde fri. I forgårs fik jeg et fint lille brev fra min fagforening med en lille nål, der markerer, at jeg har været autoriseret sygeplejerske i 40 år (jeg har ikke arbejdet som sygeplejerske i 40 år)

Nu vil jeg lave lidt frokost til mig selv og nyde at weekenden starter tidligt for mit vedkommende. Må du få en god start på din weekend.