Året rinder ud

Kære alle

Året rinder ud er et smukt udtryk, i dag så jeg på Facebook en bruge ordet rende ud, rende og rinde kan begge bruges om noget der flyder. På sproget.dk bruges rinde ud i overført betydning som noget der slutter, hvorimod rende bruges i sammenhænge som rende om hjørnerne med (snyde), rende fra noget(svigte) og man kan rende og hoppe (afvisning). Jeg holder mig til, at året rinder ud, det er højtideligt og smukt. Året nu er slut, tiden rinder ud, der er ikke mere at gøre i 2015, 2016 venter lige om hjørnet. Et år som kan synes tung at skue mod med al den bagage vi har med os fra dette år, vi stadig er i. Min lille verden, derfra hvor jeg skuer ud over den store verden, rummer optimisme, kærlighed og omsorg. Sådan ser den store verden ikke altid ud. Jeg er dog af sind optimist, jeg kan godt blive sortseer og have svært ved at overskue livet, men som en ægte Væltepeterdukke rejser jeg mig alligevel altid, smiler og tror på livet og menneskene. Det er 16 år siden, at jeg startede som sygeplejerske igen, det har været noget af en rejse, jeg havde ikke anelse om dengang, at jeg ville have taget en sundhedsfaglig diplomuddannelse eller at jeg ville få en stilling som uddannelses, undervisnings og udviklingsansvarlig sygeplejerske på mit afsnit. Jeg smiler og tænker på min daværende afdelingssygeplejerske i 1988, som var trist over, at jeg sagde op og ville være medarbejdende ægtefælle i landbruget, men samtidig sagde, at der i hendes generation var mange, der blev hjemmearbejdende i en periode og som kom tilbage som sygeplejerske. Den sætning holdt jeg fat i de år, hvor jeg drømte om at komme tilbage, men hvor ingen reagerede på mine ansøgninger. Jeg er så taknemlig for, at min afdelingssygeplejerske turde ansætte en, der havde været væk fra faget i 11 år. Begge børn er nu i København, hvor de hver for sig holder nytårsfest med venner, landmanden vil nyde at sidde herhjemme med godt fjernsyn, masser af lækkerier i skabene og jeg vil forsøge at komme fra arbejde til tiden, så jeg kan komme over Limfjordsbroen, inden den bliver fyldt med fyrværkeriskydende mennesker, jeg hader at køre gennem byen omkring midnat nytårsaften.

Må 2016 være med dig, må du leve livet, og må du føle dig elsket, set og hørt.

Du og dine ønskes et velsignet Nytår

Instagram, facebook, blog, status eller sådan noget

Det er den næstsidste dag i 2015, min sidste fridag i dette år, jeg snupper tjansen på arbejde i de sidste timer af 2015. Går jeg til tiden i morgen, kan jeg måske lige nå hjem til midnat og skåle nytåret ind med landmanden. Han starter det nye år med jagt, og i dag er det også jagtdag. Der står kartofler klar til at blive sendt ud til jer i butikkerne og mange flere ligger godt og køligt i kølehusene, kartofler må der til, også i 2016. Ligesom sygeplejersker også er en nødvendighed, måske vil du alligevel mangle dem rundt på de danske sygehus, dog ikke på grund af sygeplejerskerne, men på grund af besparelserne. Jeg læste i en tråd på facebook (nej jeg er ikke på facebook, men landmanden er, og jeg følger med via hans side), at flere havde dårlige oplevelser med sygeplejersker, der ikke ser dem. På arbejde er vi flere, der har prøvet at være pårørende, og vore oplevelser er mangefoldige. At have sundhedsprofessionelle som pårørende er en udfordring, men det SKAL vi kunne rumme, og den dag, vi diskuterede vores erfaringer, blev vi enige om, at det kan godt være, at man ikke kan svare på det spørgsmål, pårørende stiller, men så skal næste sætning lyde sådan her: men det vil jeg forsøge at finde ud af, jeg har dog nogle patienter, der har brug for mig, så hvis du synes, det går for lang tid, inden du får svar, så vær sød at tage fat i mig igen. Jeg får røde knopper, hvis jeg hører sætningen; det ved jeg ikke, jeg kender ikke patienten eller lignende, og samtalen så stopper der. Jeg kan ikke have det! Man er som pårørende bange, nervøs, ængstelig og ikke altid logisk tænkende i den situation. Jeg har selv været der, og så er det godt med en sygeplejerske, der tør gå vejen med mig og få mig til at forstå. Sygeplejersker er dog hele tiden udfordret på, at alle har brug for hjælp og så må man prioritere, det skal man efter min mening dog synliggøre, så andre ikke føler sig svigtet eller ikke føler sig hørt.

Nå det blev en lang indledning til det, jeg egentlig ville skrive om. Denne morgen er startet ved levende lys, te i smukt tekrus og med gode hjemmebagte boller, et billede lige til instagram. Og havde jeg lagt det der, så havde der været respons prompte med likes, nogle få gange kommer en enkelt kommentar, det sker dog sjældent. Og som jeg tidligere har skrevet, det medie rammer ikke mine behov. Jeg skal have ord på, billedet skal normalt være et supplement til ordene og ikke omvendt. Det er dog sket her på bloggen, at billederne fyldte mere, ofte fordi jeg har mistet lysten til at skrive eller fordi det er en rejsebeskrivelse, hvor billederne siger mere end ord. Men min følelse er dækkende for flertallet, for mange af dem, jeg før fulgte på blog, er nu meget aktive på Instagram, så vil jeg følge med i deres liv, må jeg kigge billeder. Jeg glemmer det dog tit, min mobil er primært til sms. Det er kun, når jeg sidder og venter et sted, at mobilen forvandler sig til en minicomputer, hvor jeg læser blogindlæg eller tjekker instagram.

Facebook er stadig et bevidst fravalg, jeg kan sagtens se fordele ved de lukkede grupper, hvor man hurtigt kan dele informationer, men når jeg følger landmandens facebook, synes jeg, at der er så mange ligegyldige likes, så de gode og informerende oplysninger drukner. Det er så nemt at trykke likes, ofte har jeg en fornemmelse af at folk faktisk ikke har læst hele den artikel, de videresender, men blot betages af overskriften eller et billede. Ikke desto mindre falder jeg gang på gang i, så jeg bruger tid på at scrolle ned over alle likes, i stedet for at bruge min tid på andre og måske mere informative/livgivende ting.

Så status er, at jeg holder mig til bloggen, instagram får besøg af mig af og til og Facebook nøjes jeg med at være med på som gæst. Bloggen bliver stadig flittigt læst og tak for det, og tak for hver en kommentar, mange har det helt sikkert som jeg, vi læser, vil egentlig gerne skrive en kommentar, men har ikke lige tid lige nu, og så glemmer vi det. Livet er hastigt fløjet videre, så derfor tusind tak, når du tager dig tiden dertil. Andre kommer herind på grund af søgninger på google, og hvad er så status på det i dag?:

Anderledes og vågen når der er fuldmåne

Tja om jeg er anderledes ved fuldmåne? Det tror jeg nu ikke, men vågen er jeg både når der er fuldmåne og når der ikke er fuldmåne. Det har jeg skrevet noget om her.

Du skælder mig hele tiden ud

Jeg håber. det er fordi du søger sangen med Tommy Seebach og Anette Heick, og ikke fordi du søger ligesindede, der hele tiden får skæld ud. Det sidste kan jeg ikke hjælpe dig med, men her er mit minde med den sang og min søn.Og her er sangen.

Klumpedumpe strikk

Jeg har aldrig set den model i strik, og når du skriver strik med to k’er, så er du måske norsk. Måske synes du, at du er en klumpedumpe til at strikke og søger hjælp, hjælpen finder du ikke hos mig, men jeg er sikker på, at du allerede nu har fundet de utallige steder, hvor man kan få hjælp til strikkeproblemer. Øvelse gør mester, så du og jeg skal nok blive strikkere. Er du mere interesseret i ordet Klumpedumpe, så kan du starte her.

I min status får man kun beskrevet fem søgninger, og de sidste to illustrerer, at jeg hørte forkert, da jeg valgte navnet til min blog. Det kommer fra en sang af Lars Lilholt, men egentlig synger han: Underet er vi er til. Jeg hørte det dog som Underet er, at vi er til. Pyt, jeg håber dog at du fandt sangen, ellers er den her som tekst, og her fortolker Stine Bramsen sangen, som hedder Hvor går vi hen, når vi går.

Jeg trækker nu i tøjet og går mig en tur lige ud ad landevejen, god sjette juledag til dig.

Familiekomsammen

To intense familiedage er overstået, og jeg sidder her træt og lidt halvsløj. Begge dage var der familiemedlemmer med, som var sløje og måtte lægge sig. Sygdom florerer, åbenbart også på mit arbejde, for de har gerne villet have mig i dagvagt både i går og i dag, men det kunne jeg ikke. Og jeg siger også nej, hvis de ringer om i morgen. Forude venter 4 aftenvagter, så jeg skal være frisk til dem.

Min familie er lille i forhold til min svigerfamilie, men stor i forhold til mange andre. I forgårs var vi tretten samlet, vi manglede de to københavnske søskende og kærester til flere af de unge. Vi hyggede os, sønnen og fætter spillede traditionen tro skak. Da vores barndomshjem blev opløst, ville de begge gerne have morfars skakspil, og så blev traditionen startet. De spiller skak mod hinanden til jul, den, der vinder, har skakspillet det næste år. Indtil nu har det været hos fætteren, men i år vandt sønnen, så spillet må skifte bolig. I går var vi sammen med landmandens familie,over 50 mennesker var samlet i en midtjysk præstegård, og så manglede der hele to søskende med familier ( =23 personer) plus nogle af de andre familier deltog kun med halvdelen af familemedlemmerne. Vi havde sat svigersønnen på flyet til København inden og svigerdatteren er stadig i Norge, så vi var bare os fire på tur. Det blev en dejlig eftermiddag og aften, vi var blandt andet over i kirken og synge julesalmer og høre juleevangeliet. Hver familie havde fået sine opgaver, vi havde kartoffelsalat med til 25 personer.

Sønnen er nu på vej til København, datteren rejser senere i dag, og så må landmanden og jeg spise os gennem alle resterne, for slet ikke at tale om alt det slik og hjemmelavet konfekt, der stadig er tilbage. Suk, den sunde livsstil skal vist findes i genoptagelse af en daglig gåtur, den konstante regn sørgede for, at vi aldrig rigtig kom udenfor i juledagene. Motionen kunne jo startes med de husmoderlige sysler, så som at få vasket sengelinned og håndklæder, støvsugeren kunne også godt trænge til at blive motioneret. Imens kan tankerne få lov til at flyve vidt omkring. Mange har smidt julen ud, det sker ikke her, vi holder de tolv juledage i hævd og nyder juletræets skær hver eneste dag. God femte juledag.

Kreativitet - aktivitet

Huset summer af aktivitet, vi skal have gæster, så mens jeg rydder op, sætter ekstra plader i bord og støvsuger, har mændene omdannet badeværelset til en barbershop. Nu er søn og landmand smukt klippet af svigersønnen. Datteren er til den årlige julekomsammen med veninderne fra gymnasiet. Om lidt kommer mine jydske søstre med familie, de har boller og ølkage med, jeg står for osten. I aften står de for salat og dessert, vi står for grillstegt dådyrfilet og hasselbackkartofler (som jeg fortrød at jeg havde lovet datteren, der skal godt nok skrælles mange og så skal de jo også skæres til – det får niecerne sammen med datteren lov til – de er dog skrællet)’'

I går lokkede sønnen os alle med ind og se den sidste Star wars film, jeg nød den, god historie, gode skuespillere og gensyn med den unge trio, som nu er blevet gamle. Vi hyggede os med popcorn i lange baner, hjemmebragt slik (shh det måtte man ikke, det vidste vi bare ikke) og sodavand i stor stil.

Der er masser af lækkerier tilbage i kagedåserne, småkage, slik og hjemmelavet konfekt. Gavekurven fra vores elev rummer også lækkerier og vidensbyrd om hans mors kreativitet. Chokoladen havde fået nyt cover og nu har vi også ingredienserne til snemandssuppe. det skal vi vist prøve, når vi bliver alene igen.

God 3. juledag til jer.

Så prøver vi det

 

Blogland er en kilde til mange informationer, og Inge har undersøgt problemet med Windows Live Writer og fundet en alternativ løsning, Open Live Writer. Den er nu downloadet, og jeg skal have fundet ud af at sætte signaturer på billeder, fastsætte størrelser på billederne, skrive/finde alle mine etiketter, osv. Men lige nu har jeg bare lyst til udgive et indlæg som prøve.

Hele huset er helt stille, resten af familiem satte sig til at se Intet nyt fra Vestfronten, da datter og svigerdatter kom hjem langt over midnat fra vennebesøg. Jeg valgte at falde i søvn på sofaen i stuen ved siden af, mens jeg i det fjerne hørte latter, snak og gumlen på slik/småkager. Nu er der bagt boller til evt. sultne familiemedlemmer, jeg sidder stadig i pyjamas. Som datteren sagde til mig i går, i morgen er det din pyjamasdag, det er det nemlig.

Inden min sofa indtages, ville jeg tage et billede af juletræet, og pludselig blev det til en fotodokumentation af min julepynt. Det er godt at have, hvis jeg skulle blive ramt af Alzheimer, var min spontane tanke, og så smilede jeg lidt af mig selv. Jeg synes jeg er fit for fight, men one never knows og helt ærligt, jeg bekymrer mig heller ikke. Det gider jeg ike bruge tid på, men tanken ligger der hele tiden, inde bag al hjerneaktiviteten.

Nu vil jeg finde en film, smøre en bolle med myseost, en gave fra vores norske svigerdatter, og nyde at dagen i dag helt er vores egen. Sønnen og kæreste er begyndt til rollespil, så i går blev udklædningskassen fundet frem, computer sat på bordet og så skypede Danmark og Norge om tøj, så nu kommer min smukke nederdel, strikket for mange år siden, til sin ret i Hareskoven. jeg elsker genbrug og tanken om at ting får nye funktioner i den næste generation.

God 2. juledag til dig.

Derfor

Overskriften lyder meget afklaret og bastant, virkeligheden er måske ikke sådan, men dagens arbejdsdag har været god. Egentlig skulle jeg have fri, men en langtidssygemelding og mange, der har taget mange andre ekstravagter, betød, at jeg med mig selv kunne mærke, at den vagt stod der mit navn på. Når man kommer ind på en ekstravagt, kan man godt tillade sig at stille krav, så jeg sagde, at jeg først ville møde klokken otte, orkede ikke at skulle op klokken fem efter juleaften. 

Virkeligheden gjorde, at da jeg stod op klokken seks, var jeg ikke sulten, mit hår sad stadig fint, så der var ingen grund til hårvask, der var heller ingen, der skulle have madpakker smurt eller have brygget te, så jeg stod på afdelingen klokken ti minutter over syv. Stor gensynsglæde fordi en kollega, der har haft orlov i tre måneder, havde første arbejdsdag i dag. Og endnu bedre, vi var i samme gruppe, ren luksus, for vi to garvede sygeplejersker skulle passe patienterne, mens en anden garvet sygeplejerske tog sig af medicin og stuegang. Den fjerde sygeplejerske i gruppen havde trombolysevagten og nåede lige at hjælpe til med morgenarbejdet, før hun blev kaldt konstant resten af vagten. Seks patienter havde vi, hvoraf tre havde brug for hjælp til alt, resten havde brug for hjælp til noget, men kunne eksempelvis godt spise selv eller klare sig i badet, når alt var rettet an. Tænk at have en vagt, hvor der ikke var stuegang eller medicinophældning og givning på programmet. Jeg kunne få lov til at fordybe mig i den basale sygepleje og i den specialiserede sygepleje til mennesker med apopleksi. Jeg elsker det, men jeg elsker også at få lov til at dykke ned i ny viden om sygepleje, at sætte spor i form af sygeplejefaglige diskussioner, undervisning, vejledning og instrukser for plejen på vores afsnit. Dagen i dag var også god, fordi der var rolig på afdelingen fra morgenstunden af, det betyder meget. Inden vi gik hjem, var fire nye patienter kommet, og flere var på vej, da vi gik, så der kan meget vel være kommet otte patienter i aften, og så er der pres på i morgen tidlig.

Hvad bestod min dag så af i dag? Jeg guidede og satte grænser for en patient, som på mange måder var typisk højresidigt ramt. Når man bliver ramt i højre side af hjernen, kan man blive ramt på indsigten i sin sygdom, og dermed kan man fremstå som negligerende, til tider hurtig og farlig for sig selv, fordi man tror man kan alt muligt, så som at bøje sig ned for at tage strømper af, når man sidder på badebænken. Vi bruger hele vores krop, når vi læner os forover, vi holder en vis tonus (muskelspænding) i hele kroppen for ikke at falde forover. Når man er halvsidigt lammet, mister man en del af denne evne til at holde tonus og dermed kan man meget nemt falde ned. Denne patient havde dog fornemmelsen af, at det ville gå galt, hvis han prøvede at tage sokken af den lammede fod, og det er godt, så er der allerede her basis for at bygge videre med træning. Den anden patient var træt og efter at have været oppe til morgenmad, fik patienten lov til at sove hele formiddagen og blev først vasket lige før frokost. Det betød, at efter jeg havde guidet og støttet patienten i vaskesituationen, fik jeg patienten til at sidde rigtig godt i en lænestol med et specialbord foran sig, så patienten ikke kunne rejse sig og forsøge at gå. Her sad patienten så godt, så vedkommende ikke ville hvile sig resten af vagten, men læste ”sladderblade” og drak kaffe med fortykningsmiddel i.  Begge patienter måtte ikke få almindelig mad, så stor var lykken, da der var ”rigtig” æblekage med flødeskum til eftermiddagskaffen, det måtte de nemlig gerne få.

Sådan en dag føler jeg mig som en ”rigtig” sygeplejerske, og selv om jeg var træt, så var jeg godt tilpas, da jeg kørte hjem. Nu har jeg den luksus, at jeg har fri frem til d. 31. hvor jeg skal i aftenvagt fire dage i rap. Jeg vil nyde dagene med familiekomsammen på begge sider af vores familie, men i morgen skal vi bare være os fem, det bliver godt. God 1. juledag til dig.

Julekalenderen, 24. december

Mens børnene vasker op, og landmanden slapper af, kan jeg lige nå at ønsker jer alle en rigtig glædelig jul. 

Julekalenderen, 23. december

Mens andre har bagt småkager i stor stil ( 4 forskellige slags), støvsuget, handlet ind, sorteret kartofler, skåret røget dyrekølle i tynde skiver, ordnet kontorarbejde, pyntet udenfor, lavet konfekt, kogt risengrød. lavet nøddesteg, sat juletræ på fod og sat lys på, pyntet juletræet osv (nogle = 5 personer), så var der en, der havde fået en ide om alternativt juletræ. Han blev stemt ud, men vi nød lige hans juledans, før han kom retur til gangen.

God lillejuleaften til dig.

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 21. og 22. december

Juleroen er begyndt at indfinde sig, noget skyldes at den yngre generation nu alle er landet i huset, noget skyldes, at jeg for første gang i nogle år har fri d. 23. og det passer perfekt til min julekalender.

Mentale to-do-liste: Medarbejderne har lagt grus på gårdspladsen i dag, vi har i lang tid levet med stabilgrus efter opgravning og reparation af kloakrør. Hold da op som det pynter. Nu gad jeg godt, at regnen der falder, kunne forvandles til sne, men det sker nok ikke i år.
På arbejde fik jeg forskellige ting rundet af, og jeg fik lov til at afspadsere 1½ time. Det hjalp vældig på helbredet. Hver gang jeg presser citronen, blusser svimmelhed, forkølelse og almen utilpashed op, så det her var en kærkommen gave. Nu er der handlet ind, og der er købt ind til lidt vinterbeplantning udenfor. Indenfor skal en landmand og søn plejes, nu er de ved at blive syge. Det vil vi ikke, juleaften skal være sygdomsfri!




Julerelateret: Jeg har lyst til småkagebagning, så jeg har tænkt mig at gøre dejen klar i aften, og så kan jeg julehygge i morgen tidlig, når den yngre generation sover og landmanden sorterer kartofler. Huset smiler til mig, ikke alt julepynt er fremme, det havde hverken datter eller jeg lyst til, men trods det er der rigeligt at hygge sig med.

God aften til dig

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 20.december

Søndagen har stået i jagtens og sangens tegn. Derudover nåede datteren og jeg også at gå en tur i blæsevejr.

Mentale to-do-liste: I dag fik jeg kun handlet ind til søndagens jagtfrokost. Jægerne havde en forrygende dag, skød 15 gæs, som blev fordelt mellem de fire mand. Kartoffeltortillaen blev udover kartoflerne med peberfrugt, løg, ærter og edamamebønner, og så røg den i ovnen. Tilbehøret blev sprødstegt bacontern og salat af spidskål, tomater og æbler. Kaffen fik følgeskab af hjemmebagte vaniljekranse og pebernødder.

Julerelateret: jeg var tidligt oppe og fik begyndt på julepyntning mens adventslysene brændte lystigt. Efter at have handlet ind nød datteren og jeg morgenmaden, hvorefter vi fortsatte med at få huset gjort klar til jul. Landmanden fældede juletræ i går og købte nye lystræer, som lyser smukt udenfor. Mit kor sang julen ind til en kirkekoncert i en baptistkirke. Der var en skøn stemning, som forplantede sig i vores sang. Datteren og landmanden var med, og de sagde som så mange andre, der har fulgt koret, at vi har udviklet os meget, og det er jo skønt at høre. Søndagen er ved at være slut. Datteren er kørt efter sin bror, som lander forsinket i lufthavnen. Jeg er nødt til at få krammet god dag, inden jeg går i seng. Også selv om det betyder sen sengetid.

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 19. december

Dagen er strøget af sted, datteren og jeg nød den Gamle By i Aarhus, vi morede os over, at min tid nu var kommet på museum. Julepyntede lejligheder fra 1974 var det store hit, hvor mange skulle ind.

Mentale to-do-liste: tiden nærmer sig, hvor jeg skal have købt ind til juledagene, så i morgen tidlig må jeg gå fra mental liste til synlig liste, og så plejer jeg at være ret skrap til at få handlet det ind i en fart. Også så meget, at mine børn plejer at fortælle historier om deres mors slikindkøb især.

Julerelateret: Datteren har set DRs julekalender, mens jeg flettede stjerner, som skal være pynt på julebordet. Bagefter så jeg Juleønsket og selv om jeg ikke er så meget for Rasmus Seebachs måde at synge på, så er titelmelodien til julekalenderen krøbet ind under huden på mig.

Sov godt, drøm sødt og lade julefreden sænke sig.

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 18. december

Kalenderlyset og jeg gør hvad vi kan, så dato på lys og blog passer sammen med virkelighedens dato, vi mangler lidt endnu.

Mentale to-do-liste:På arbejdet blev små punkter krydset af, og da vi jo arbejder på alle tidspunkter af døgnet, huskede vi også at ønske dem, vi ikke så før jul, en rigtig god jul. Hjemme fik jeg gjort datterens værelse klar. Hun er den første, der dukker op, så kommer sønnen og til sidst svigersønnen, som jo har en barbershop, der skal passes. Sønnens norske kæreste er hjemme i Norge, så det bliver først i det nye år, at vi ses.

Julerelateret: Note til mig selv - jeg er nu kommet i den fase, hvor jeg ganske enkelt ikke har lyst til at julepynte førend sidste søndag i advent, så det skal fridagsønskerne næste år afspejle. Adventsstjernen lyser nu og den første buket røde tulipaner pynter i min stue. I går blev adventspakker sendt af sted og andre advents/juleprojekter blev hæftet. Lyskæden til troldhaslen er fundet frem, så kan landmanden hænge den op, mens jeg hygger mig med datteren.Landmanden har inviteret venner på gåsejagt i morgen, det betyder, at jeg skal finde på noget let frokost, som samtidig varmer en jægers mave. Det må jeg fundere over, mens jeg kører sydpå, måske har du en ide?

God lørdag til dig,

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 17. december

Ja julekalenderen er som kalenderlyset bagud, men pyt.
17. december er noget ganske særligt, jeg kan ikke huske den dag, det blev en ganske særlig dag, men siden hen har den altid været optakt til en skøn uge frem mod jul, og ind imellem var jeg også lidt misundelig ( noget med gaver to gange på en uge). 1 år og ni måneder gammel var jeg, da jeg blev storesøster for første gang, og det d. 17. december. Vi to holdt sammen som de to store, som vi rubricerede os i (det gjorde vores forældre også), da vi efterhånden havde fået tre yngre søskende. Min søster er et dejligt menneske, og jeg glæder mig, til vi skal være sammen hos os 3. juledag sammen med den jyske del af familien.

Mentale to-do-liste: Holder ferie, også det punkt, der siger at min blog godt måtte have andre overskrifter end julekalender, men pyt.

Julerelateret:  Gårsdagens eftermiddag blev brugt på at handle julegaver, og da landmanden også skulle til Aalborg efter arbejde, mødtes vi på Cafe Herman ved Salling. Her fik vi en lækker bagel med kylling og bacon og kunne som vanligt trille hjem. Jeg vælger næsten altid hyldeblomstsaft som drikkevare, men det er første gang, at jeg har fået det i et sylteglas.

Jeg glæder mig også til morgendagen, datteren og jeg har sat hinanden stævne i den Gamle By i Århus. Nu håber jeg, at alle andre er ude for at handle de sidste juleting ind, så vi kan få lov til at nyde stemningen uden at blive pustet i nakken hele tiden. I går nød jeg den smukke pyntede facade på Salling, jeg elsker byens lys ved juletid.

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 14., 15. og 16. december

Denne julekalender har udviklet sig i en anden retning end planlagt, men sådan må det være, og det er vist lige nøjagtig overskriften på min december. Jeg øver mig i at være der, hvor jeg er, og ikke skælde/smælde på mig selv, men anerkende mit bidrag til hverdagen. Og netop nu, hvor jeg har trykket send på en sms, hvor jeg melder afbud til kor, igen, på trods af koncert på søndag (den skal jeg nu nok klare), griner jeg lidt af mig selv. Jeg har det ikke godt, om det er, fordi jeg er ved at blive syg igen eller om det skyldes et koldt lokale, hvor vi har knoklet hele dagen med ordformuleringer og læsning af artikler, skal jeg være lade usagt. Jeg fryser, har ondt i halsen og kvalme.  Smilet kom fordi jeg med det samme tænkte, hvad nu hvis jeg sådan for alvor bliver syg, altså feber i flere dage, måske en lille lungebetændelse. Jeg har jo mange planer for weekenden, sådan som min mor også havde, når hun fik juleferie. Jeg har ikke ferie, men jeg har fri i weekenden og d. 23, så der kan man nå en masse ( og så glemmer vi lige, at jeg altså havde fri/ferie i syv dage slut november/start december samt netop har haft fem fridage!) Min mor var ekspert i at få det hele gjort på få dage. Faktisk synes jeg, det er godt gået, når jeg tænker på, at der var en børneflok på fem, en december med travlhed på skolen og hendes og vores forventninger til en rigtig jul.

Jeg tror nu ikke, der hverken er feber eller lungebetændelse i anmarch. Gårsdagens hektiske arbejdsdag kombineret med nætter med for lidt søvn har sat sine spor, og det kan lige så godt være det, der vælter læsset i dag, det satser jeg på. Selve det at tage beslutning om at melde afbud til kor giver ro, teen nydes og gør godt for den ømme hals, hjertet slår roligere (det har da hele tiden slået roligt, det har bare ikke føltes sådan) og jeg trækker vejret dybere.

Mentale to-do-liste: listen er der, men den anerkendende Lene siger, at det kan vente ;-)

Julerelateret: 14.december fik jeg sendt pakke, som skal med til Norge. 15. december julehyggede jeg med strikkecafe hos Liselotte, og i dag har jeg nydt mine dejlige kollegers selskab, både i projektgruppen og til morgenkaffe på afsnittet, hvor en højgravid kollega, en kollega der fødte for 10 mdr siden og en kollega der fødte for 6 mdr siden også dukkede op.

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 13. december

3. søndag i advent og Luciadag. Solskin og tørvejr fra morgenstunden, så er dagen godt begyndt

Den mentale to-do-liste: Morgenmaden blev til formiddagste, da vi begge havde udvidet dagen før til også at gælde om natten. Landmanden så film, jeg kunne ikke sove, så jeg strikkede. Der var ingen Luciasang i huset, men jeg hentede rundstykker og kogte æg, en søndagsmorgenmad efter mit hoved. Landmanden fik gæst på besøg, så mens de ordnede verdenssituationen, bagte jeg kage, en adventskrans med lækker fyld af æbler og kanel. Jeg havde også lidt marcipan og nougat, så det kom med i fyldet. Den nåede lige at blive afkølet lidt, inden jeg pakkede en del af kagen ned og drog ned til min far. Vi havde nogle dejlige timer sammen, jeg fik ham til at synge med på enkelte sange, og jeg fik endda optaget det. Det er længe siden, at min far har sunget med, han har stadig en dejlig stemme, en meget kraftig og ren stemme, og i går fortsatte han med at synge, efter at jeg stoppede med at spille på klaveret, det er endnu længere siden, at det er sket. Jeg smilede nærmest hele vejen hjem og måtte vise landmanden min dejlige far på video,

Julerelateret: Julemusik og levende lys er min decemberhygge. I går besluttede jeg mig for at adventsstjernen, som ligger oppe på loftet, fremover skal have sit eget sted hernede, så jeg kan hænge den op første søndag i advent. Jeg har det helt fint med at resten af julepynten først kommer op i den sidste tid op til juleaften.

Må mandagen i denne sidste hele hverdagsuge bekomme dig vel, jeg har været til fysioterapeut, så nu er skulder, arm og hånd samt fod masseret godt igennem og klar til jul.

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 12. december

Mon jeg har firkantede øjne? Jeg har i dag udnyttet det store beløb, vi betaler for at kunne se fjernsyn. De er jo smarte, først køber man et produkt, i det her tilfælde en parabol og en fjernsynspakke, sådan er det, når man bor der hvor vi bor. Der er ingen andre muligheder. Med årene føjer de nye tilbud til og hæver prisen, én gang slog vi i bordet og fik prisen ned; nu er den ved at være deroppe igen. Først fik vi en pakke, så vi kunne se parabol flere steder i huset, det sidste nye er, at vi kan se det meste af pakken på tablet, forskudt, og det har jeg brugt i stor stil i disse dage, og især i dag.

Den mentale to-do-liste: Så mens jeg lagde tøj sammen i sønnens værelse, så jeg julefilm. Mens jeg strøg tøj i datterens værelse, så jeg julefilm. Mens jeg bryggede te i køkkenet, så jeg julefilm. Mens jeg strikker i stuen, ser jeg julefilm. Sådan set er jeg der, hvor jeg er ved at få kvalme af julefilm.

Julerelateret: Vi har været på julegaveindkøb, vejret har været skønt og vi nød at gå stille og roligt rundt i de smukke pyntede gader i Aalborg. Vi skal kun sørge for gaver til vores børn og svigerbørn, og det kom næsten i hus i dag. Vi sluttede dagen af med Duus’ vinstue, vi var så sultne, at vi kastede os over den traditionelle julebuffet, vi trillede derfra og snakkede om, at det havde været bedre med cafebesøg og salat.

Håber du har haft en god dag.

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 11. december

Julekalenderen tog sig en powernap i dag, en temmelig lang en af slagsen.

Den mentale to-do-liste måtte lade sig sygemelde

Julerelateret: Der er set julefilm, julekalender, og strikket ved lysenes skær. Høreapparat og decemberøreringene har der ikke været brug for i dag, det meste af det, jeg har set, har været med undertekster, og øreringe generer, når man ligger ned. Jeg satser på, at decemberformen er bedre i morgen.

Håber du nyder fredag aften med eller uden håndbold.

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Opdatering: tja jeg var da vist lidt syg, når jeg ikke havde styr på datoen. Den er nu rettet ;-)

Det er da heldigt

at jeg har noget, jeg skal have strikket færdig. For her ligger jeg, snotforkølet, feber har jeg vist ikke mere af, men jeg måler ikke, for så føler jeg mig bare mere syg. Jeg har lige gennemført møde hos revisoren uden at sende alskens vira ud i luften, nu er jeg krøbet under tæppet, tændt adventslysene og vil sove middagslur. Julepynt og bagværk må vente til i morgen, så nu vil jeg gøre en dyd ud af at være halvsløj. Tæppe, te/hyldebærsaft, levende lys, bog, computer, strikketøj, lommetørklæder (det sidste er sådan set det vigtigste) og så har jeg hentet min hovedpude, ah, så er jeg klar til at lege patient. And to be patient!

Og gid verdenen så sådan ud i stedet for regn, regn og atter regn.

Julekalenderen, 10.december

Det har været en god dag i dag.

Den mentale to-do liste: alle de ideer jeg havde om projekter, der skulle nås i december, bliver lige så stille lagt hen i inspirationsområdet af hjernen. I stedet fik jeg trænet i LOOP i dag, havde ellers bestemt at sige mit abonnement op, men nu giver jeg mig selv en chance mere. I dag sad Hjerteforeningen der og målte folks blodtryk inden træningen. "Kender du noget til blodtrykket" spurgte den venlige mand. Om jeg gør? Det tør nok antydes. Den rare mand blev lidt nervøs, da han skulle sætte blodtryksmanchetten på og lige havde hørt, jeg var sygeplejerske. Han syntes, mit blodtryk var pænt efter lige at være gået fra bil og ind, jeg synes, det er for højt, selv om det var inden for normalområdet. Det har det også været i blodbanken de sidste par gange, så det er nok ikke en dum ide med det træning. Og det der motionscykling, mens jeg ser julekalender, det har jeg helt glemt. Det går jo fint med sofa, strikketøj, tekop og iPad, der kommer man ikke til at svede.

Julerelateret: I dag har jeg bagt pebernødder og vanillekranse, jeg hyggede mig med julemusik i radioen først, siden hen fandt jeg en film på Viaplay, som så fik lov til at underholde mig, men jeg satte pebernødder og trillede ringe til vanillekranse. Der er lavet adventspakker blot for at opdage, at min by ikke har sen posttømning mere, øv, jeg håber posten er i julehumør og lader pakkerne komme frem til advent.

HOV, og for en gangs skyld har min kære landmand kunnet sætte sig til bords og spise aftensmad, der er lavet af fruen, kartoffellasagne og rødkålssalat. Han nød det, det hører til sjældenhederne, jeg har virkelig mistet lysten til at kokkerere.

God aften til dig

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 9.december

Mental to-do liste: I dag var det på arbejde, at jeg fik fjernet nogle hængepartier, og mentalt lukkede jeg ned mellem arbejde og fritid, for jeg har nemlig fri i fem dage! Jeg har masser af ideer til dagene, for efter dem står der arbejde på alle hverdage frem til lillejuleaften. Hold nu op som jeg synes dagene løber af sted. Det er helt vildt, at vi nu er to uger fra juleaften, men jul bliver det uanset hvad, og jeg har prøvet at sætte alt på plads d. 22. december efter ombygning, og vi nåede både småkagebagning, julekonfekt, juletræsfældning og stå op juleaftensmorgen og være klar til en skøn dag og aften, så det stresser mig ikke. Jeg vil dog helst undgå, at det hele skal nås d. 22. efter arbejde.

Jule-relateret: huset er stadig ikke pyntet til jul, det er faktisk en december efter min mors hoved. Der var også kun kalenderlys, adventskrans og fjernsynets julekalender frem til min mor fik juleferie fra skolen. Jeg nyder disse stille sene eftermiddage med levende lys, julekalender og sofaen. I dag fik jeg min julegave fra regionen, rygterne vil vide, at det er sidste år, vi får gaver. Et eller andet sted er det også svært at få gave, når så mange har fået en fyreseddel eller måttet se deres gode arbejdsplads lukke ned og skulle starte forfra et andet sted. Jeg forstår ikke, at man i Danmark ikke kan finde ud af at forhandle sig til billigere medicin eller være hård og så sige, at hvis den bedste medicin er så dyr, så må vi nøjes med den næstbedste, som måske er en my ringere, men til gengæld meget billigere. Det er hver gang personale, der spares væk, og det holder ikke i længden, det er jo ikke der, at den store budgetoverskridelse er. Tja, nu kom jeg vist lidt langt væk fra juleemnet, men sådan kan tankerne vandre en sen aften i december.

Sov godt og må morgendagen være imødekommende.

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 8. december

Julekalenderen er lidt sløv i disse dage.

Den mentale to-do-liste: Jeg havde en ide om noget, da jeg kørte hjem fra arbejde, men hjemme gik der sofahygge i eftermiddagen, og der sidder jeg stadig.

Julerelateret: Der blev købt julesmåkager hos bageren, fordi jeg pludselig fik lyst til vaniljekranse og finskbrød. På den måde gik sofa, levende lys og lækkerier op i en højere enhed.

På arbejde havde jeg en rigtig god dag, min projektgruppe fik megen ros fra vore vejledere, fordi vi virkelig havde læst alle de artikler og jeg havde læst ph.d. afhandlingen. Hvis vi ikke læste dem, hvordan skulle vi så blive klædt på til at skrive forskningsprotokollen?  Det er dejligt at se, hvordan mine kolleger også bliver grebet af det, de læser og ønsker, at alle på afdelingen læser det samme og blive klogere på patienters oplevelse af at være ramt af apopleksi. Måske skulle vi hænge månedens artikel op på personalestuen som pendant til andres månedens mand/kvinde.

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 7. december

Det har været en lise med denne fridag, hvor sol og vindstille vejr har givet ro til hovedet og sjælen.

Den mentale to-do-liste: Min artikeloversigt blev færdig, nu er jeg klar til projektdagen i morgen. Det tog langt længere tid, end jeg havde regnet med.

Julerelateret: I dag gik jeg gennem Aalborgs julepyntede gader, det gør mig glad. Endnu mere glad var jeg for anledningen til gåturen: jeg skulle på cafe med min studiekammerat. Vi havde begge behov for at ses og følge op på hinandens faglige og private liv. Hun er så inspirerende at være sammen med, så de 2½ time gik hurtigt. Vi nød en god vegetarburger med superlækre kartoffelfritter og aioli til på en ny cafe for os. Den kan anbefales.

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Kan det virkelig passe?

Mandagens fridag er startet tidligt og lidt søvnig – det sidste er min egen skyld, jeg satte mig til at strikke og se julefilm, da jeg kom hjem ved midnatstid. Og da jeg skal have vendt døgnrytmen til dagvagt i morgen, så går det ikke at sove længe i dag.

Da jeg gik ude i køkkenet, fornemmede jeg pludselig noget anderledes i luften. Kunne det passe? Fluks tog jeg gummistøvler og jakke på og gik ud. Det passede!

Det blæser ikke!! Det regner ikke!! Og selv om landmanden nok ikke synes om en oversvømmet mark, så var den smuk denne morgen, hvor landmandsfruen med vindstille hår nød måne, lyset og svanerne. God dag til dig.

Julekalenderen, 5. og 6. december

Det er som om mørket ikke vil vige pladsen for lyset. Lørdagens friformiddag var mørk, blæsende og regnfuld, og søndag er startet på samme måde. Jeg lader mig selv være sløv, jeg ved, at jeg på arbejde er 100 % til stede og i gang, fra jeg kommer, til jeg går.

Den mentale to-do-liste: Lørdagen rakte ikke til andet end at få lavet mad og få cyklet en halv time, til gengæld fik jeg tid på arbejde til at arbejde med en artikel. Hvad er det egentlig, jeg har så travlt med i forhold til artiklerne? I vores projekt er vi nu nået til den fase, hvor vi har lavet en litteratursøgning i videnskabelige databaser; vi har søgt efter, om andre har undersøgt det, vi gerne vil have viden om. Alle de artikler vi har fundet, skal så læses dels med fokus på indholdet, dels med fokus på om det studie, der ligger til baggrund for artiklen, er af god kvalitet set ud fra et videnskabeligt synspunkt. Vi havde fået en arbejdsdag sat af til læsning og vurdering, men min arbejdsdag blev fyldt op med andet, så nu sidder jeg her og har deadline mandag aften, fordi vi skal have projektdag tirsdag med vejledning. Så min søndags to-do liste går på at komme videre og gerne nå et par artikler, så jeg kun skal læse én i morgen.

Julerelateret: Julepynten står stadig på loftet. jeg griner lidt af mig selv, hvorfor skulle kasserne absolut væk, da jeg fik besøg i september. Gæsterne skulle jo slet ikke være på det værelse. Så kalenderlys og adventslys får lov til at jule for mig, og så holder jeg fast i at se Juleønsket, i går mens jeg cyklede, i dag mens jeg spiste morgenmad.

Må din adventssøndag være god ved dig, og må du sende et smil eller to til mennesker på din vej. God søndag

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 4.december

Jeg skal vist skynde mig, hvis julekalenderen skal skrives, inden d. 4 bliver til d. 5. Aftenvagten var dejlig rolig med tid til de patienter, der var indlagt eller blev indlagt.

Den mentale to-do-liste: Min dag startede jo ikke med det bedste udgangspunkt, men i dag fik jeg ordnet min æske med gavebånd og gavekort, jeg havde smidt alt muligt skrammel i kassen og i den skuffe, den står i. Nu er der ryddet op i skuffen og det er godt.

Julerelateret: Kalenderlyset fik lov til at brænde, mens jeg spiste morgenmad. Og julekalenderen blev set, mens jeg fik motioneret, det koncept vil jeg dyrke de næste dage. Adventsgaver til de unge mennesker blev sendt af sted, så ser vi om posten er i decemberhumør og får dem afleveret inden adventssøndag. Julemusikken har også i dag fået lov til at følge mig, især på vejen hjem fra aftenvagten. Vi sang utroligt godt sammen, Oslo Gospel Choir og mig.

Må du sove godt

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Det sure islæt

Surt må der til for at skabe balance, hvis man skal tro kokke. Sådan er det åbenbart også i livet, for jeg er gnaven, sur og irriteret. Det sjove er (ved ikke hvor sjovt det er), at jeg ikke har noget at være sur over. Jeg vågnede bare sådan, og da det er første arbejdsdag efter ferien, som heldigvis for mine omgivelser først starter klokken 15, så tjekkede jeg lige mails i morges. Det skulle jeg ikke have gjort i det humør, for nu var jeg bare endnu mere gnaven og irriteret. Jeg tør slet ikke læse nyheder her dagen derpå, for så fodrer jeg vist gnavpotten.

Nu drikker jeg te og overvejer, hvad jeg skal gøre for mig selv, så grundgladformen findes igen. Der er pakket adventsgaver, som skal sendes ud i landet, men blæsten rusker gevaldigt udenfor, så det venter jeg lige med. Måske skulle jeg finde gårsdagens afsnit af Juleønsket, sætte mig op på motionscyklen og så tonse derudad, kombination af motion og jul må da smelte den indre gnavpot.

Imens kan du forsøge dig med dette link (hvis det virker), det kan få smilet og latteren frem hos mig.

God fredag til dig.

Julekalenderen, 3.december

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Den mentale to-do-liste: Dagen er strøget af sted, påbegyndte ting er blevet gjort færdig: regnskab, oversigt over ph.d. - afhandling og de sidste 57 små ruder er vasket, så huset er klar til at blive julepyntet. Jeg nåede lige at få en snert af selvbebrejdelse, som blev slået hårdt ned på. Julekalender handler om gode ting, om at se på det, man når og ikke på det, man ikke nåede. Ferien er slut og nu skal ”lidt men godt” konceptet stå sin prøve resten af december måned.

Julerelateret: Julemusik fik igen lov til at ledsage min lille strikkestund i eftermiddag. Aftenen er tilbragt en times kørsel fra bopælen. Et plejehjem havde julefrokost med beboere og pårørende og havde hyret mit kor til underholdning sidst på aftenen. Det var en anderledes oplevelse, men også dejligt at få lov til at synge vores julesange krydret med gospelsange og rytmiske sange. Sangen, vi startede med, er en af mine yndlingssange, den har en ganske særlig betydning for mig. Det år, hvor min mor fik tilbagefald af sin kræftsygdom, og hvor ventetiden dengang var 20 uger på strålebehandling, og min mor blev dårligere og dårligere, da hørte jeg denne sang for første gang. Måske havde jeg hørt den før, men denne decembermorgen, hvor mørket omsluttede mig, gik ordene ind og blev en bøn og et håb om, at vi måtte få lov til at beholde min mor. Vi fik otte år mere, og vi var taknemlige for hver en dag.

Englene synger højt i kor, 
synger om fred på vor jord, 
verden var aldrig helt forladt, 
en stjerne skinner i nat

Sov godt.

Julekalenderen, 2.december

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.
Den mentale to-do-liste: Jeg fik gjort min skriftlige oversigt over en amerikansk ph.d-afhandling næsten færdig. Selv om jeg har læst afhandlingen to gange, opdager jeg nye ting, når jeg dykker ned i de enkelte afsnit igen. Bagefter fik jeg vasket halvdelen af husets vinduer indvendig (udvendig betaler jeg mig fra det), det blev til 83 små ruder, som blev vasket og pudset. Det måtte så være dagens motion. Nå ja vaskemaskinen kørte det meste af dagen, men det gør den jo hver uge, så det gælder ikke rigtig.

Julerelateret: Egentlig skulle jeg have haft dejligt decemberbesøg, men sygdom udsatte besøget, så i stedet for satte jeg julemusik på CDafspilleren, mens jeg vaskede vinduer. Adventsbakkens lys fik lidt nødder og stjerner som selskab, og mens jeg strikkede, lyttede jeg til julemusik på computeren. Dagen sluttede af med koraften, hvor vi øvede julesange til julekoncerten i morgen på et plejehjem. Og en af korets medlemmer har tabt sig meget ved omlægning af kost og øgning af motion, så vi fik alternativ risalamande, overhovedet ikke lavet på ris, men på chiafrø, skyr, mandelmælk, mandler og lidt fløde. Det smagte rigtig godt, og jeg er stadig mæt. Der blev dog plads til en kop gløgg; lykken var at få et tip om at købe gløgg i karton med skruelåg, så kan jeg til enhver tid varme gløgg i mikroovnen, når nu landmanden ikke er begejstret for gløgg.

Må du sove godt.