3. søndag i advent og Luciadag.
Solskin og tørvejr fra morgenstunden, så er dagen godt begyndt
Den mentale to-do-liste: Morgenmaden
blev til formiddagste, da vi begge havde udvidet dagen før til også at gælde om
natten. Landmanden så film, jeg kunne ikke sove, så jeg strikkede. Der var
ingen Luciasang i huset, men jeg hentede rundstykker og kogte æg, en
søndagsmorgenmad efter mit hoved. Landmanden fik gæst på besøg, så mens de
ordnede verdenssituationen, bagte jeg kage, en adventskrans med lækker fyld af
æbler og kanel. Jeg havde også lidt marcipan og nougat, så det kom med i
fyldet. Den nåede lige at blive afkølet lidt, inden jeg pakkede en del af kagen
ned og drog ned til min far. Vi havde nogle dejlige timer sammen, jeg fik ham
til at synge med på enkelte sange, og jeg fik endda optaget det. Det er længe
siden, at min far har sunget med, han har stadig en dejlig stemme, en meget
kraftig og ren stemme, og i går fortsatte han med at synge, efter at jeg stoppede
med at spille på klaveret, det er endnu længere siden, at det er sket. Jeg
smilede nærmest hele vejen hjem og måtte vise landmanden min dejlige far på
video,
Julerelateret: Julemusik og
levende lys er min decemberhygge. I går besluttede jeg mig for at adventsstjernen,
som ligger oppe på loftet, fremover skal have sit eget sted hernede, så jeg kan
hænge den op første søndag i advent. Jeg har det helt fint med at resten af
julepynten først kommer op i den sidste tid op til juleaften.
Må mandagen i denne sidste hele
hverdagsuge bekomme dig vel, jeg har været til fysioterapeut, så nu er skulder,
arm og hånd samt fod masseret godt igennem og klar til jul.
Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør
et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale
to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret
papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville
få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og
irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min
skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.
Dejligt, at du fik mulighed for at sikre dig et fint lille minde til eftertiden om din far :-) Den slags burde jeg lære noget af. Vejret i går var skønt, og måske kunne Landmanden endda se, at vandstanden faldt i svanernes badeland?
SvarSletFruen i midten, jeg nød dagen og videoklippet, jeg har gjort det alt for lidt, men er egentlig også tilhænger af at være til stede og så huske. Her formåede jeg så at gøre begge dele på en gang ;-)
SletVandet er svundet noget, men nu regner det igen.
Hanne, det var dejligt, og jeg er i tvivl om synge er det rette ord, han bruger jo ike ord, men der er så megen kraft på stemmen at nynne er forkert og tralle lyder heller ikke rigtig :-)
SvarSletDu har vist haft en smuk 3. søndag i advent. I modsætning til dig fik jeg Luciasang - til vores julefrokost i den lokale DVL-afdeling. Ikke skønsang, men dog sang. Og selvom det er 30 år siden præcis, så får jeg næsten stadig tårer i øjnene, når jeg skal fortælle om den bedste Luciadag, 2 dage efter fødslen af ældstedatteren, hvor sygeplejeeleverne gik Luciaoptog, mens Anne og jeg lå på barselsgangen.
SvarSletConny, dejligt at du fik Luciasang og sikke minder der knytter sig til denne sang. Jeg har også gået Luciaoptog som sygeplejelev :-)
SletOg tillykke med ældstedatter, min ældste bliver også 30 til januar :-)
Ihhh et godt lille minde du fik sikret dig der, kan godt forstå glæden var med hele vejen hjem.
SvarSletInge, vi hylder de små glæder :-)
SletNormalt tænker man kun på at forevige sine små børn via videooptagelser, men det er en god ide også at gøre det med sine gamle forældre. De er dog trods alt - i det fleste tilfælde - gamle i længere tid end vores børn er små ... kan det være grunden til, at man sjældent gør det, måske?
SvarSletEllen, det er da et godt bud på hvorfor vi ikke gør det :-)
SletEn dejlig 3. søndag i advent.
SvarSletHåber du nyder den sidste hele uge inden jul, lige nu har jeg gang i en rolig morgenstund, det har jeg virkelig trængt til, er ikke god til at have for mange dage, hvor jeg bare skal ud af døren, eller åbne døren for gæster tidligt. Så nyder min morgenstund fuldt ud.
Abildjyde,kan godt forstå du nyder morgenstunden. Jeg husker at nyde :-)
SletHjertevarm læsning. Så dejligt at få sådan en smuk stund med din far.
SvarSletDet var da den skønneste julestemning at finde ind i.
Også Ålborg i julelys er dejlig at slentre rundt i, nyde stemningen og handle julegaver.
Fortsat nydelsesfuld december i eget tempo.
Anne, tak og jeg nyder det hele :-)
Slet