Invasion og søndagsaktiviteter

I går ville jeg gå ud i frugthaven og se, om jeg kunne redde nogle af de mange bær, som buskene har leveret gavmildt i år og som jeg gavmildt har overladt til fugle og insekter. YAK! Jeg tænkte ikke på dræbersnegle som en del af vennerne, men de havde en fest derude. Der var tonsvis af dræbersnegle (overdrivelse fremmer forståelsen), det var så klamt. Brændenælderne havde også hygget sig, og da jeg rev dem op ved rode omkring stikkelsbærbuskene væltede det frem med snegle. Føj for den lede. Det samme gælder ude langs grøftekanterne. Da jeg gik tur i går aftes, efter at landmanden havde slået rabatterne, lå sneglene i et langt spor ude på det korte græs og nød aftensolen. Det underlige er, at for nogle år siden var de ikke hos os, og når det havde været regnvejr, kunne man se dem ude på vejen frem til hvor vores marker startede. Nu er det omvendt, nu starter sneglesporet først der, hvor vores marker begynder. Underligt.

Nå men jeg fik da plukket en posefuld stikkelsbær og solbær, og der er masser af blommer på to af træerne, som endnu ikke er modne, så med vores forbrug af syltetøj/marmelade kan vi vist godt klare os. Der er stadig æblesaft i fryseren til æblegele, og det ene æbletræ ser ud til at være leveringsdygtig i æbler, de er dog først klar, når den første frost sætter ind. Hyldebær plukkes hvert år, jeg elsker at drikke varm hyldebærsaft om vinteren. Flasker med saft, glas med syltetøj og poser med vildtkød er desuden altid gode at have med til hovedstaden, de vækker glæde hos vores københavnere.

Vejrudsigten er en ren gyser, i dag har der været meget lidt vind, og solens varme ville ikke rigtig brænde gennem skyerne, så landmanden så lidt betænkelig ud. Her falder der hurtigt dug om aftenen (og meget dug), så der kan ikke køres om natten, som man kan andre steder. Og når det ikke blæser, er duggen lang tid om at forsvinde. Nu ser det dog ud til, at høsten 2015 starter lige om lidt. Er vi heldige, kommer mandagens regnvejr først hen på aftenen, så bliver der en høstdag der også. Til gengæld er vejrudsigten ændret, så tørvejret sidst på ugen nu er ændret til regnvejrsdage. Der er ingen, der har lovet os, at livet som landmand skal være nemt.

den “nye” (købt brugt) mejetærsker

Der er lavet koteletter i fad, der er skrubbet kartofler, der er forberedt broccolisalat, der er smurt frokost til landmanden, nu vil jeg gøre mig selv klar til et par timers kørsel på motorvej og et par timers besøg hos min far. Vejret er vist perfekt til en tur uden for plejehjemmet. Vi er begge vilde med McDonalds is og chokolademuffins, så der skal eftermiddagskaffen/teen nydes. God søndag til dig.

Godt jeg vendte mig om

Kroppen og sjælen trængte til en gåtur mere i dag, så jeg tog løbeskoene på (de er konverteret til travesko, fordi mine knæ nægter at være med til løb). Jeg nød luften, synet af den smukke himmel og stilheden i aftenstunden. Mejetærskeren fik ikke lov til at komme ud i dag, der var for vådt, så nu håber vi, at søndag kan blive høstdag. Høsttiden er det eneste tidspunkt, hvor vi accepterer, at søndag inddrages til arbejdsdag. Man bliver ikke hurtigere færdig, selv om man inddrager alle ugens dage, der skal være fridage indimellem, men med den ustadige vejrudsigt skal alle høstdage udnyttes.

Jeg vendte om og gik hjem, tankerne fløj rundt omkring. Tilfældigvis vendte jeg mig om, og så kan det nok være, at kameraet kom op af tasken.

Himlen havde lige sat ild under den sidste del af solnedgangen.

Sov godt

La citadelle

Mon ikke jeg skal få berettet færdig om MC-turen i sommer? Varmen var markant, så vi sørgede for hele tiden at være i skyggen, mens vi gik op til Citadellet oven for St. Tropez. Vi var blevet anbefalet at gå derop på grund af udsigten, og vi håbede, at det blæste lidt mere deroppe. Ved indgangen var der de flotteste agaver, og det var første gang, jeg så en agave med blomst.

Citadellet havde en flot udstilling om dengang, da mennesker fra St. Tropez drog ud i verdenen via skibssejlads i modsætning til i dag, hvor hele verdenen kommer til St.Tropez. Der var smukke souvenirs (møbler, tæpper, smykker, masker, figurer etc.) og historier om skibshistorien.

Udsigten var der også, og det er tydeligt, at bugterne omkring St. Tropez benyttes flittigt af lystbådene.

Der var dejligt svalt inde på citadellet, så vi tog os tid til at fordybe os i udstillingen. Efter at have nydt en is på vejen ned til motorcyklen, kørte vi ud af byen for at finde den smukke strand, Plage de Pampelonne, som skulle være den bedste strand i området. Vi havde kun to små hurtigttørrende håndklæder, så jeg havde haft nogle spekulationer omkring det at skifte til badetøj på en tætpakket strand, men vi havde udtænkt et system. Da vi kom til området, betalte vi parkeringsafgift og kunne så vælge mellem fire strande. Vi valgte den første, der var opsat sivtage, så biler og motorcykler kunne holde i skygge, skønt. Stranden var bred med meget grovkornet sand, som var løst og brændte voldsomt under fødderne. Det var svært at gå til, fordi fødderne sank ned hele tiden. Der var tætpakket med mennesker ned mod vandet. Der var nok fem rækker, og vi måtte tage til takke med femte række.

Mens vi går derned med brændende fodsåler, siger landmanden pludseligt tørt; det er vist ingen problem med omklædning. Jeg kiggede op og så ud over et menneskehav, hvor 2/3 ikke havde noget tøj på. Hold nu op som vi kom til at grine. Vi fik skiftet til badetøjet uden brug af blufærdighedsteknikker og kom ud i det svalende vand. Da vi lå så langt fra vandet, skiftedes vi til at gå i vandet. Der var rig lejlighed til at studere den naturlige krop, her var ikke noget med fitnessfokuserede kroppe eller plastikkirurgiens hjælpemidler. Det var menneskelige kroppe med alle de folder, der tænkes kan. Jo yngre mennesker. jo mere sandsynligt var det, at de havde badetøj på.  Dog var der en ting, der overraskede mig (som sygeplejerske skal der noget til at overraske mig). Mange af kvinderne, som var ældre end mig (eller var de? Læderbrun hud gør ikke noget godt for aldersudseendet) var lige så ubehåret som en præteenagerpige. Det fik jeg lang tid til at fundere over, også fordi jeg selv er en kvinde, som ser ud, som Gud har skabt mig*.

Mange naturister betoner jo det naturlige i at gå rundt, som Gud har skabt dem. En situation, jeg oplevede, understregede måske dette. En mand kom gående på stranden, han ser et par, han kender. Manden i parret er lige ved at hjælpe sit barnebarn, men konen rejser sig op og så kindkysser de, som franskmænd jo gør, de står afslappet og snakker sammen. Det er jo meget naturligt, det så jeg hver dag i Frankrig, men det var altså første gang, jeg så det, mens begge var helt nøgne. For mig en akavet situation, for dem en helt naturlig ting. Jeg mindes i mine unge dage, hvor alle kvinder lå topløse på Blokhus strand, og så kom præsten fra min svigerforældres menighed gående, han stoppede op og snakkede med landmanden. Jeg rejste mig ikke på noget tidspunkt, men havde brysterne godt begravet i tæppet, mens jeg forsøgte at snakke helt naturligt med præsten.

Dagen blev afsluttet med en lille køretur rundt i bjergområdet bag strandene, hvorefter vi kørte hjem og sluttede dagen af som de to foregående med at sidde på en restaurant ved stranden. Det havde været en god beslutning at snuppe tre overnatninger det samme sted og bare slappe af. Nu var vi klar til sidste oplevelsesdag, før vi skulle tage den lange tur hjem på de europæiske motorveje.

Nu vil jeg gøre mig klar til lørdagens fridagsaktiviteter, der skal gøres rent i de rum, som rengøringsfirmaet ikke tager, der er kontorarbejde, der er indkøb og vasketøj, der er nok at tage sig til, og jeg vil nyde, at jeg har tid til det. Landmanden og en medarbejder sorterer kartofler, vejrudsigten ser ikke god ud, så landmanden overvejer at gå i gang med at høste i dag, velvidende at der så nok kommer udgifter til tørring. For at det skal være en god høstdag, skal der helst have været to forudgående dage med tørvejr, varme og vind. Det har der ikke været og der er ikke udsigter til det heller, så må man gøre det næstbedste, kornmarkerne er klar til at blive høstet nu. Håber du får en god dag, om du skal arbejde eller holde friweekend.

* ikke helt, jeg fik løftet mine øjenlåg for 13 år siden, fordi de generede mig.

Det var jo det jeg sagde, men jeg lytter ikke altid til mig selv :-)

Det kan lyde selvmodsigende, at man skal rejse sig og gå en tur, når hele kroppen skriger, at den er træt. Men det virker*.

Gåturen blev ikke af den planlagte længde, fordi regnen insisterede på at gøre mig, min mobil og mit kamera våd, så jeg vendte om. Jeg tog mig dog tid til at plukke en grøftekantsbuket, som blev til to derhjemme.

Hjemme igen gik jeg husmoderrunden, opvasken forsvandt fra køkkenbordet, vaskemaskinen blev tømt, blommer blev skåret i passende stykker og lagt i fryseren til senere nydelse som chutney og marmelade. Nu er huset klar til, at rengøringsfirmaet kommer, mens jeg er på arbejde. Jeg fik læst, dameblade, lokalavis og bog. En enkelt is blev også nydt, inden jeg sluttede aftenen af med at få læst på lektien til i dag. En ny kollega, som er ansat som fast nattevagt, skal have undervisning, så snart jeg møder ind.

Nåh, lider du ikke af blogkering mere? Jo egentlig, men som så meget andet i livet handler det om at tage det første skridt, lidt på trods, så følger de andre skridt ofte efter. Håber du får en god torsdag.

* træthedskuren gælder ganske almindelig træthed, ikke den udmarvende hjerneskadetræthed, som mange med sclerose og apopleksi kender.

Ting jeg ikke skrev om

At jeg faktisk har nået at plukke en lille del af alle de bær, der har været på buskene.

At jeg er så heldig, at jeg har en leder og en kollega, som plukker fra deres skønne haver og arrangerer sammen med en tredje kollega smukke dekorationer rundt omkring på min arbejdsplads

At solen står op, mens jeg svinger bilen ud på vejen og kører på arbejde. Jeg husker at nyde, om få måneder bliver turen kørt i mørke.

At jeg er træt nærmest hver eneste eftermiddag, når jeg har været på arbejde. I dag skyldtes det en hjerne, som i nat besluttede sig for, at det var sjovere at se serier om natten end at sove. Andre gange har jeg sovet perfekt, men alligevel formår dagen at gøre mig træt, uanset om jeg er i plejen eller som i disse dage arbejder ved computer med afstikker rundt til forskellige kolleger med faglige snakke om patienterne. Jeg er faktisk glad for at høre, at mine kolleger også kan være træt, for jeg var ved at tænke på, om udløbsdatoen nærmede sig for mit arbejdsliv. Til gengæld har jeg så ingen, jeg skal tænke på udover landmanden, når jeg kommer hjem. Så vi smækker benene op og slapper af efter arbejde med en ostemad og en kop te, men af erfaring ved jeg, at det bedste, der dur, er at gå sig en tur. Så det gør jeg nu. God aften til dig.

Blogkering

Det ene indlæg efter det andet bliver skrevet og slettet igen. Det er ok, jeg får tænkt over tingene, mens jeg skriver, og så gør det ikke noget, at jeg til sidst lyder som prinsessen i eventyret om Klods Hans. Til gengæld surfer jeg rundt i blogland i områder, jeg kun sporadisk har haft kendskab til. Det er tankevækkende at læse med hos disse yngre kvinder, som lever et helt andet liv end mit.

Tankevækkende har det også været at slutte læsningen af en bog, som var længe undervejs, fordi en sommer kom forbi, hvor jeg ikke havde lyst/overskud til at læse bøger. Kvinder i Hvidt af Cecilia Samartin er nem at læse og er den fiktive historie bygget over den virkelige historie om kvinder, der begynder at marchere hver søndag i hvidt tøj, fordi deres mænd/sønner/fædre er uretmæssigt arresteret, alene fordi de taler imod det officielle Cuba. Nu er en ny bog hentet hjem og jeg vil bruge aftenen på afslapning. God aften til dig.

blomster ved indgangen til min afdeling

Nyhedssurfing

Morgensolen rammer ikke denne del af huset, der er køligt, men tilpas og det solfyldte køkkenalrum er lige ved siden af, så jeg nyder solstrålernes leg med gulve og skabe. Jeg læser nyhedsoverskrifter og dykker ned i dem, der lyder interessante. Kristeligt dagblad har afholdt et arrangement, hvor en artikelserie er vakt til live, så læserne kunne høre de to journalister interviewe deres kilder, og læserne havde mulighed for at stille spørgsmål. Sådan et arrangement kunne jeg godt tænke mig at opleve. Som enhver artikel på nettet dukker der links op mellem linjerne, så jeg kan læse andre artikler, der relaterer sig til emnet. Det er farligt, det er lige nøjagtig det, der stjæler tid, pludselig er man helt fordybet og klikker videre og videre. Emnet for aftenen var hukommelsen, og en af artiklerne, jeg klikkede videre til, handlede om arbejdshukommelsen og hvordan vi kunne træne den og blandt andet udsætte symptomer på Alzheimers sygdom. Forfatterne refererer til en undersøgelse af nonner, som også havde doneret deres hjerner til forskning. Nonner er interessante, fordi de lever på samme vis og under samme vilkår. Her kunne man se, at nogle af dem, der skrev dagbøger i deres yngre dage, faktisk havde haft en begyndende demens, men uden symptomer. Jo mere kompleks og righoldigt deres sprog var, jo bedre. Nu skrev jeg ikke dagbog, da jeg var i 20erne, og mit skriftlige sprog har også først udviklet sig, efter jeg for ni år siden begyndte denne blog. Jeg har da lov at håbe, at denne form for dagbogskrivning er med til at styrke min hukommelse og udfordre mine sproglige kompetencer, og dermed kan være med til sammen med en udfordrende hverdag at udvikle og holde min hukommelse skarp.

På min fars plejehjem afholdes høstfest hvert år for alle beboere og to familiemedlemmer til hver beboer. Det bliver noget af en flok, når der er 40 beboere. I år deltager vi ikke, fordi vi tre søstre fra Jylland ganske enkelt ikke kan få det til at hænge sammen med vores arbejde. To af os skal deltage i personalemøder efter en travl arbejdsdag, en har vagt på sin efterskole, vi kan alle tre bekræfte hinanden i, at det er ok, men alligevel talte vi med vores fars kontaktperson. Og hun sagde så også, at vores far havde langt mere ud af, at vi kom på besøg og var sammen med ham på hans stue end at vi sad i en stue med 120 andre mennesker. Vores far er forsvundet endnu mere ind i sig selv, synger ikke mere, snakker heller ikke så meget med sig selv og alligevel har han øjeblikke, hvor smilet og øjnenes smil er rettet lige mod os, og vi ved, at han ved, at vi hører sammen. Jeg er ikke den, der siger, det er forfærdeligt, det er uværdigt osv. Jeg synes, min far er min far og han har stadig værdigheden i behold, for det handler om, hvordan han mødes. Og ja, jeg savner da indimellem den far, han var en gang, men dette har jo stået på i meget lang tid, min far fik konstateret en mild form for Alzheimer kort før mine forældres sølvbryllup og først tre år efter, da min mor døde, blev det rigtig synligt, hvor ramt vores far var. Alligevel formåede vores far at blive boende i deres hus i fire år, i begyndelsen med hjemmehjælp, der kun kom på besøg for at sikre, at vores far huskede at spise og drikke. Sidenhen fik han mere brug for støtte til personlig hygiejne og heldigvis var der en plads på plejehjemmet, da han virkelig havde brug for støtte døgnet rundt. Vores far er meget social og et godt menneske, og heldigvis gik han ind i musikkens verden, da han mistede sprogets righoldighed i stedet for at blive vred og aggressiv, som mange gør. Det er vi meget taknemlige for.

Lørdagen er startet langsomt, nu må jeg vist heller komme ud og luge ukrudt, inden datteren vågner, Hun skal til kandidatfest hos en veninde, de får da det skønneste vejr til dette. Håber vejret og humøret står på sol hos dig, ha en god lørdag.

Mens jeg venter

på landmanden, som henter datteren ved lufthavnen, kigger jeg billeder. Dette er indtryk fra Saint-Tropez, væk fra de mere mondæne steder. Små gader med skygge, sjove og smukke farverige døre samt et gammelt træ. Havde der ikke været så varmt, kunne jeg sagtens se mig bo der, når jeg blev gammel. Nu nøjes jeg med at nyde billederne i behagelig temperatur.

Menuen er en kombination af dansk landkøkken og middelhavsmad: frikadeller med middelhavskartofler. I min version er kartoflerne kogt, herefter lagt i en pose med knust hvidløg og olie. Til sidst er de stegt på panden og blandes sammen med rucolasalat, oliven, fetaost og soltørrede tomater lige før servering.

God weekend til jer alle, jeg vil nyde at denne weekend er fri for vagter, og at vejret måske er med landmænd, der gerne vil høste i næste uge.

 

 

 

Saint-Tropez blev besøgt i sommer, da vi var på motorcykelferie i Sydfrankrig.

Bare fordi

Morgenstund på vej til arbejde. At dagen er blevet kortere, ses tydeligt, når man står op klokken fem i mørke, og når solen først er på vej op på himlen klokken lidt over seks.

Venteværelset

Den senere tid har jeg haft brug for lægebesøg og har derfor tilbragt tid i venteværelset. Det er sjovt som alle undgår hinandens blikke, man forsøger at være diskrete, måske nikker man til nogen, man kender flygtigt, men ellers er der stilhed. Taknemligt finder man et hvilket som helst blad for at have noget at fastholde blikket på. Dette brydes, når der kommer børn ind, alle fokuserer nu blikket mod det legende barn og smiler lidt. Man følger med i samtalen mellem barnet og dets forældre, og er det helt små børn, tager man også kontakt til barnet. I går fik jeg fornøjelsen af at snakke med en folkeskolekammerat til datteren og hendes lille fem måneder gamle pige. Der er altid forsinkelser, så tiden gik godt i selskab med dem.

I dag er jeg ikke i venteværelset, jeg sidder hjemme i min gamle gyngestol og skriver. Opmærksomheden har svært ved at holde sig fokuseret, men jeg har deadline om en time, så jeg snupper lige en pause for at genoprette opmærksomhedsfunktionen. Mit projekt med et kapitel til en bog var ved at vælte mig før sommerferien, nu er jeg gået i kompagni med min souschef om at skrive det, og det gør en himmelvid forskel. Det at kunne diskutere med en anden, det med at kunne sætte små deadlines og skulle overholde dem, det med bare at være sammen om et projekt, jeg er bare bedst til gruppearbejde, det genererer meget mere energi hos mig.

Om en time skal jeg gøre mig klar til arbejde, de første tre timer af arbejdsdagen blev konverteret til fritimer som erstatning for min mistede halve fridag i sidste uge. Solen skinner, landmændene er i gang udenfor, vi håber på, at kornet er klart til høstning i næste uge og følger spændt vejrprognoserne for næste uge. God onsdag til dig.

Pause på vej hjem fra min far i sidste uge.

Saint-Tropez

Vi havde begge lyst til at opleve byen, hvor de rige valfarter til for at fremvise deres både, og hvor vi andre kan nyde synest af mange både, vand, cafeer og små gader. Inden vi tog af sted, havde vi talt med den ansvarlige for turistråd på campingpladsen. Jo jo sådan havde man skam også. Hun fortalte, at vi sagtens kunne finde parkeringsplads inde i byen og anbefalede os at gå op til citadellet over byen, der var en skøn udsigt. Der var nu også en rigtig god udstilling om Saint Tropez som byen, hvor man tidligere drog ud fra på alle verdenshavene. Parkeringspladsen lå nede ved havnen, så vi kunne starte med at gå langs promenaden; der måtte da være køligt, så vi tog ikke drikkevarer med. Stor fejl!

Fyrtårnet over på den anden side af havnen blev min redning, da vi havde gået en time langs promenaden. Jeg var ganske enkelt ved at udvikle let hedeslag, men skyggen, vinden og roen gav mig kræfter til at gå videre, efter jeg havde fået købt vand.

Jeg kunne da godt se mig selv ligge og sole mig, mens båden sejlede rundt til de små byer i bugten. Og bilen kunne landmanden også godt se sig køre i.

Der er stadig små fiskebåde i den ene ende af havnen, men de forsvandt nærmest i billedet.

Jeg bildte mig ind, at det var Cannes, jeg fotograferede over på den anden side. Men hjemme ved et kort kunne jeg se, at det nok snarere var St. Raphael.

De gamle bygninger, som er pastelfarvede, forsvinder nærmest også i al bådpragten.

Mens jeg fik reduceret min indre temperatur, nød vi synet af både, der sejlede ind og ud fra havnen. Det sjove var, at nogle af de større både blot sejlede ud til den næste bugt, hvor vi så dem senere på dagen, da vi tog på stranden. Og som landmanden tørt konstaterede, den tur kostede nok det samme som min månedsløn.

Efter skygge og væske var jeg klar til turen op til citadellet, vi valgte hele tiden at gå i skyggen, der var så varmt, så selv om at jeg elsker det område, aldrig kunne finde på at bosætte mig der. Der er for varmt, ganske enkelt.

Vi gjorde holdt ved en lille cafe næsten oppe ved citadellet. Ejerne eller tjenerne var ikke værd at skrive hjem om, de var nærmest ligegyldige over for deres kunder, men salaten, Salade Nicoise, smagte fortrinligt.

Og så beklager jeg over for jer alle. Vi gik på kompromis med sikkerheden den dag. Bare tanken om at skulle køre de få kilometer i støvler, handsker og motorcykeltøj fik os til at svede, så det blev med hjelm og forsigtig kørsel, at vi trillede af sted mod Saint Tropez og Plage de Pampelonne. Citadellet og vores strandoplevelse må I vente med, for nu er det tilbage til hjemmearbejdspladsen, god tirsdag til dig.

Jeg henter lige morgenbrød

Varmen slår mig i møde, så snart jeg åbner døren. Vi har slukket for aircondition om natten, fordi det ganske enkelt føles for koldt, men huset holder sig køligt, hvis vi husker at holde døren lukket. Ikke noget med åbne terrassedøre ud mod sommernatten.

I dag stiler jeg mod den største af campingpladsens to supermarkeder, de har et større udvalg af brød og oste. Det giver mig mulighed for at gå gennem flere af campingpladsens forskellige områder.

Supermarkedet er stadig lukket, da jeg kommer derned, så jeg går ned til stranden, som ligger et stenkast fra butikken.

Endnu er der meget få mennesker på stranden, strandmaskiner har planeret stranden og formentlig også fjernet affald. En kvindelig træner står med to mænd og træner med vægte.

Turen går tilbage til butikken efter brød, og derefter tager jeg en anden vej hjem.

Der er mange forskellige typer hytter, nogle af dem ligger med udgang ud mod stranden. Næste gang vil jeg booke bolig lige ud mod vandet, tænk hvis jeg kunne få børn og svigerbørn med derned.

Mens vi spiser morgenmad i over 30 graders varme, diskuterer vi dagens tur til St. Tropez. Skal vi gå på kompromis med sikkerheden og køre i shorts og T-shirts? Det vil næste indlæg om sommerens MCferie give svaret på. God aften til dig.