Søndag med morgente, morgentanker og en kropumulig krop

Søndag er tid til te og rundstykker.
Søndag er genindførelse af søndagsavisen
Søndag er mange ting, den kan være arbejdsdag, den kan være slappeafdag, den kan være aktivitetsdag, den kan være socialdag.
Min søndag i dag tilbringes i sommerhuset. Jeg fik ikke gjort rent i går, fordi landmanden og jeg fløj på at færdiggøre sommerens projekt: landmanden fik malet sommerhuset færdigt, jeg malede de sidste vinduer højt til vejrs på en stige og den sidste lille bitte del af terrassen, som manglede. Vasketøj blev vasket og hængt til tørre i blæsevejret. Landmanden gik tidligt i seng og fik den gode, lange søvn, som jeg fik i går. Jeg mærkede derimod meget til min krop, mit ene skinneben gjorde ondt og murrede, så jeg ikke kunne finde ro. Fire timers søvn er det blevet til.

Nu er det sidste hold vasketøj sat over, jeg trækker rengøringen lidt og lader benene hvile, mens jeg læser avis og drikker te. Landmanden er kørt hjem og når søndagen er over, er jeg også flyttet helt hjem igen. I morgen starter mange børn i skole, jeg læser gode råd fra en familieterapeut om at tage udgangspunkt i barnets følelser, og jeg smiler lidt ved et af eksemplerne, hun giver. For jeg kan lige høre mig selv sige, at det skal de da ikke være bange for, det bliver da sjovt at komme i skole.
Min datter glædede sig til at komme i skole, så var man jo stor. Da hun havde været der noget tid, sukkede hun dybt og erklærede, at hun savnede børnehaven, det var meget sjovere, fordi der måtte man lege hele tiden. Jeg har haft to legebørn, og to børn, der var supergode til at bruge deres fantasi, de kunne lege hele dagen og havde kun brug for deres mor, når der skulle laves noget specielt såsom en Zorromaske eller støtte til et nyt stykke udklædning til Barbie. Så jeg har haft svært ved at følge unge mødre, som synes, det er hårdt at være alene med to børn, hvis manden skal arbejde. Nok fordi jeg jo var alene med mine pseudotvillinger (16 måneder er der mellem dem) meget af tiden, men jeg har som sagt været begavet med to fantastiske legebørn, som også kunne sidde i timevis og tegne. Faldt mit behov for ro sammen med deres behov for uro, så fik de lov til at se en videooptagelse af Bamse og Kylling eller Anna og Lotte. Senere hen blev det Disneys film eller også snuppede vi en bog sammen. Bagefter var de klar til at udleve det hørte/sete i deres leg. Måske skyldes det også, at lige som der er mange krav til de unge i dag og skyhøje forventninger fra dem selv til dem selv, så gælder det samme  for forældre. Allerede da mine børn startede i skole, snakkede min mor, som var lærer (dansk og sprog), og jeg om, at tiden var ændret. Da jeg var barn, forventede man ikke at forældre skulle hjælpe deres børn med lektier og læsning, det var skolens ansvar. Da jeg havde skolebørn, brugte jeg timer hver dag på at støtte mine børn i at læse og regne. Tid, som gik fra vores familietid sammen. Det var indimellem en kamp med skænderi og gråd. Jeg hørte en radioudsendelse, hvor man fortalte, at i dag forventer man, at forældre kan tage fri fra arbejde for at deltage i skolearrangementer, og dem, der bliver mest forarget over, at man ikke tager fri, er de andre forældre. Men er man almindelig arbejder med en almindelig 37 timers uge, så kan man ikke bare få fri for at deltage i et arrangement kl 14. Dermed skævvrider man endnu mere de forhold børn skal lære under.

Nå tankerne flyver, rengøringsrobotter har jeg ikke, så jeg må hellere få den kropumulige krop sat i gang. God søndag til dig.