Brudstykker fra en lørdag formiddag

Vækkeuret insisterer kraftigt, at det nu er tid til at stå op, klokken er otte, jeg var i seng inden halv et i nat efter en god, men også travl aftenvagt. Søvnen havde været god, og jeg går lettere fortumlet ud på badeværelset. Jeg tjekker mobilen, der står advarsel om skybrud, og det hænger slet ikke sammen med synet af klar himmel og høj sol, da jeg kommer ned i køkkenet. Landmanden og en medarbejder er allerede i gang med at tage kartofler op, jeg tjekker radarbilleder og kan godt se, at der går et bredt bælte af regn og tordenvejr på tværs af Danmark. Jeg er taknemlig for, at regnen ikke er her, for jeg ved, at det stykke, de kører på, må udsættes med optagning i lang tid, hvis regnen kommer.

Formiddagen går med at slappe af, vaske tøj og for første gang i meget lang tid få trænet i LOOP. Hold nu op som kondition og styrke ikke har haft godt af den meget lange sommerpause fra træning. Himlen er mørk og truende, da jeg kører hjem. Og lige som landmand og medarbejder hæver skæret på kartoffeloptageren og er parat til at køre i hus med de sidste kartofler fra den våde mark, begynder det at dryppe. Nu buldrer og brager det, og regnen står ned i stride strømme.

For mig er det tid til at gøre mig klar. Jeg er sammen med fire sygeplejersker og en studerende (som er hos os som vikar) i denne weekends aftenvagter. Normalt er der fire sygeplejersker og to assistenter, men det er stadig ferietid og for min nye sygeplejerskekollega er det godt, at hun i denne weekend kan bruge tid på at komme ind i afdelingens rytme. Vi brugte lang tid på modtagelsen af en patient, men sådan må det være, for hvordan skal man ellers få det ind under huden, hvis man ikke selv gør det.

Jeg har trombolysetjansen i denne weekend, en anden kollega skal til at være ansvarshavende, og da er det en tryg måde at starte med en erfaren sygeplejerske på sidelinjen. Jeg er normalt ansvarshavende på afdelingen, når jeg har vagt, men jeg har også godt af at få brugt min erfaring i trombolysevagterne, mine kolleger påpegede jo, da jeg fik min nye stilling, at jeg havde fingeren på pulsen og det har jeg tænkt mig at vedblive med. Den anden trombolysesygeplejerske fik lov til at ”lege” trombolyseansvarshavende med mig på sidelinjen. Den funktion skal hun kunne varetage efter nytår, så det er igen en god måde at komme ind i funktionen på. Når jeg skriver det her, så indser jeg jo igen, at dette vilkår deler jeg med de meget erfarne kolleger på mit arbejde; vi går ikke ”blot” på arbejde og udfører funktionen som sygeplejerske, vi skal også støtte og vejlede vores mindre erfarne kolleger, så de med tiden kan varetage alle de mangeartede funktioner, der på afsnittet. Og på en travl dag (dem er der flest af uanset hverdag, weekend, ferietid eller helligdage) kan man godt være meget træt, når man kører hjem.

Det er jeg ikke nu, jeg er klar og glæder mig til at være sammen med hele teamet i aften. Rigtig god lørdag til dig.