mandag, august 03, 2015

Alt godt kommer til den, der venter


Tilsyneladende skulle computeren blot have tid til at få billederne sat på plads i systemet, for nu kan jeg fint hente dem, jeg lagde ind i går. De lilla kartoffelmarker pyntes i kanten med denne blomst, som jeg simpelthen ikke kan huske navnet på. Så er det jo godt, at jeg kan søge i min egen blog, for jeg kunne huske at Regitze fandt navnet til mig. Lådden dueurt hedder skønjomfruen.



I dag har jeg introduceret en ny kollega, vi har travet sygehuset tyndt (gid det samme kunne siges om mig selv), og min nye kollega var til sidst helt rundtosset af alle de gange, der er i kælderen. Heldigvis skal introduktionen foregå hos patienterne i morgen, det glæder jeg mig til. Siden vi kom hjem fra ferie, har vi mere eller mindre leget ferie, når vi fik fri. Kartoffelsæsonen er startet, så nu skifter vi gear og kan se frem mod en forhåbentlig god kartoffelhøst og en god kornhøst. Og en gang i oktober er alle kartoflerne i hus, og så sættes tempoet ned igen. Det bliver forhåbentlig en tid med sol, varme og rigtig indian summer. Man har da lov at håbe.

11 kommentarer:

  1. Håbet er lysegrønt ... og de der lådne dueurter er smukt lilla. Tak for navn - jeg er netop også stødt på dem, men nu slap jeg for at billedgoogle :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, selv tak, vi må hjælpe hinanden :-)

      Slet
  2. Håb og tålmodighed, - gode dyder, som man kan tage med sig ud i tirsdagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, og i dag har der da været sol og varme, men regnen kom da jeg kom hjem.

      Slet
  3. Det er et must at håbe - Jeg tror på det hver dag også denne våde, blæsende og kølige sommer. Det kan jo ikke passe vi kun skal have en dag her eller der.
    God arbejdslyst de kommende mdr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Abildjyde, vi må da få varme dage.

      Slet
  4. Jeg håber sammen med dig, for vi trænger sørme :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Liselotte, vi trænger :-)

      Slet
  5. Alt godt kommer til den, der venter... hvilk godt ord og vakre bilder.
    Så herlig med høst... i går var høste fra korn, her til oss... veldig glede.
    Ønsker deg fint været. Hilsen fra Viola

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Viola, dejligt at I fik høstet korn, det giver glæde og ro :-)

      Slet
  6. Jeg krydser fingre for kartoffelhøsten og fik lige et flashback 50 år eller mere bagud i tiden. Mine bedsteforældre havde et lille husmandssted på Varde-egnen, og nede i en lille lade, bag dasset, stod kartoffelsorteremaskinen. Jeg husker, at jeg stod på en kasse for at være med til at sortere. Men det må jo næsten blot have været til dem selv.

    SvarSlet