|
udsigten fra Kryle Klit |
Trætheden i går kulminerede efter at have fyldt maven med bagerkage, pandekager med is og to glas hvidvin, så jeg gik tidligt i seng (21.30) Toiletbesøget midt nat foregik i søvne og fortumlet vågnede jeg i morges ved mobilens vækkeur, som insisterede på, at jeg skulle op. 9 1/2 time havde jeg sovet, og jeg kunne godt have sovet videre, hvis ikke vækkeuret havde været sat til. Landmanden skulle arbejde, og jeg ville lukke sommerhuset ned, efter at vi har boet der i fem uger. Te og mad blev henholdsvis brygget og smurt til landmanden og så forsøgte jeg at vågne op. Det foregik langsomt med bloglæsning og wordfeud. Undervejs kom jeg forskellige steder rundt i hjørner af blogland, som jeg ikke havde været før, og her stødte jeg på vækkeurets ferie. Det fik mig til at tænke på, at jeg nærmest altid har vækkefunktionen sat til. Er vi på motorcykelferie, så ringer den, så vi kan nå at komme i bad og pakke, inden hotellets morgencafe åbner, for så snart der er spist, er vi hoppet på motorcyklen. Især i år, hvor der var så varmt, betød det dejlige temperaturer de første timer på motorcyklen. Hjemme efter MCferie holder landmanden ikke ferie, så da står jeg op og sørger for mad og drikke til ham, og så kan jeg ofte ikke sove mere. Og da jeg kan sove længe, men ikke gider bruge min søndag på at sove, ja så kimer mobilen også der. Så mit vækkeur holder sjældent fri.
|
Der er nogle som er meget vendelbonationale :-) |
Efter der var vasket op og første hold vasketøj var sat over, tog jeg løbeskoene på og gik/løb en tur. I dag nåede jeg ned til havet og tog derefter trapperne op til Kryle Klit. Nu er der nydt morgenmad og morgente, jeg må vist hellere komme i gang med rengøring. Det er den part, jeg tit hopper over, og så må jeg gøre det, når jeg næste gang holder fri heroppe. Jeg synes som alle andre, at det er skønnest at komme til et pænt og rengjort sommerhus, så nu må jeg være god ved mig selv og få det gjort i dag. Landmanden kommer senere med en stige, så jeg kan få malet de sidste vinduer i toppen af sommerhuset. Med så lang en søvn og en god løbetur må jeg da være frisk til en arbejdsdag i skønne omgivelser. God sommerlørdag til dig.
|
Ingen mennesker på stranden, kun skraldespandstativerne |
|
jeg opgav at løbe op ad trapperne |
|
en lille skønhed |
Ferie er lig med at vækkeuret IKKE må ringe, men det indre ur sørger dog næsten altid for at jeg er oppe før kl 7,. God dag til dig Lene.
SvarSletTak, Inge, håber I havde en dejlig fødselsdagsfest hos John og Ellen :-) Jeg kan ikke stole på mit indre ur, så jeg har brug for en hjælper :-)
SletDet er min største luksus ved at være pensioneret... Efter næste 40 år med skiftende arbejdstider i sygehusvæsenet NYDER jeg at vækkeuret kun aktiveres, hvis noget uopsætteligt skal ske!
SvarSletTrods langsom start kom du da op i opdrejninger og fik udrettet en masse.
Anne, vi fik udrettet meget, nu er hele sommerhuset malet færdigt inklusiv terraserne, skønt. Gad vide om jeg kan gøre som dig eller jeg ender med at være som min mor, som satte uret til 7.30 hver dag, for man skulle jo nødigt gå glip af noget :-)
SletJeg har haft mit vækkeur til at ringe nogen få gange i ferien, men jeg vågner helt af mig selv meget tidligt, så jeg behøver det ikke.
SvarSletTil gengæld har mit armbåndsur holdt helt fri.
Eva, som sagt under Inges kommentar, så stoler jeg ikke på mit indre ur. Til gengæld bruger jeg aldrig armbåndsur, kun når jeg skal i byen, men da der er ur i nærmest alt, så ved jeg godt hvad klokken er :-)
SletÅh så skøn en himmel! Jeg er ude i svensk natur de her dage - og mærker, hvor jeg savner den friske luft til daglig. Jeg er glad for at bo i byen, men der er helt klart ting, jeg savner - fx høj himmel og frisk luft.
SvarSletCharlotte, det kan jeg godt forstå, det ville jeg også savne :-)
SletHvis jeg ikke har vækkeur, kan jeg sove fra morgenstunden, derfor har jeg som du vækkeur slået til. Jeg har ikke et indre ur.
SvarSletJeg forstår godt du gerne vil have rengøringen overstået - har det på samme måde.
Abildjyde, vi må have støtte, når nu vores indre ur ikke er til at stole på :-)
SletMit ur ringer også hver dag. Somme tider ved jeg, jeg bare kan sove videre, så gør jeg det, men oftest vil jeg gerne op og have noget ud af dagen. Jeg har aldrig været god til at stå tidligt op, men jeg oplever oftere og oftere at jeg vågner før uret :)
SvarSletPernille, dejligt at vågne før uret :-)
SletMit vækkeur er også sat til så godt som hver dag - og ofte vågner jeg enten en time før eller lige kort tid før. Jeg holder mest af at kunne få noget ud af dagen, og det føler jeg ikke, når jeg står "for sent" op.
SvarSlet