tirsdag, august 11, 2015

Les Baux-de-Provence

Vi må vist videre i beretningen om vores motorcykelferie i Sydfrankrig. Aftenen før havde vi nydt synet af Pont du Gard. Dagens mål var den gamle middelalderfæstning Les Baux-de-Provence. Også et sted, jeg kunne huske fra min gymnasietur til Provence. Hver dag sørgede vi for at være klar, når morgenmaden var klar. Vi ville tidligt af sted for at kunne køre i rimelige temperaturer. Og turguiden anbefalede at man i højsæsonen kom tidligt til Les Baux, for det blev besøgt af  over to millioner om året.

Indimellem fik vi også nogle ekstra ture i byer, fordi vi ikke fik drejet, når “Matilde” sagde drej. Hun var nu også en affekteret dame, insisterede på at sige samtlige gadenavne på fransk efter drej kommandoen i stedet for at sige drej til højre nu. Her er det i byen Beaucaire vi forsøger at komme op på vejen et niveau højere oppe.P1030364

På den anden side af floden ligger byen Tarascon med det hvide slot, der tilhørte kong René den Gode, siden hen blev det fængsel frem til 1926.

P1030369

Synet af solsikkemarker kan gøre en glad sådan en tidlig morgen.

P1030372

Alpillerne er en bjergkæde, bestående af kalksten, og her ligger Les Baux.

P1030375P1030378

Her kan man ane fæstningen i det fjerne. Dalen her kaldes Val d’Enfer, Helvedes dal, som man mente var beboet af hekse og ånder.

P1030379P1030385

Køretøjer parkeres uden for indgangen til byen, der ligger nedenfor fæstningen. Selve byen mindede mig om Mont-Saint-Michel med dens små stejle gader, og hvor der var masser af ting at se på og masser af turistbutikker og cafeer.

P1030387P1030388P1030390

Da vi havde betalt entre til fæstningen, fik vi udleveret høretelefoner, så vi rundt omkring på området kunne høre små historier om middelalderborgen. Nedenfor er det hospitalsgården, som nu er omdannet til et aktivitetssted.

P1030392

Udsigten kunne man ikke klage over, og det meste utrolige var, at helt heroppe på bjergtoppen kunne vi høre cikadernes sang nede fra dalens træer.

P1030395

Møllen var bygget på et senere tidspunkt og var typisk for de provencalske møller, som er blevet udødeliggjort gennem forfatteren Alphonse Daudets historie om livet i Provence, Lettres de mon moulin.

P1030398

Overalt stod der gamle middelalder krigsvåben, og disse blev demonstreret eller man fik selv lov at prøve (armbrøster)

P1030399

Mens ungersvendene levede sig ind i en anden verden og fik turisterne med, så sad jeg i skyggen af hospitalsmuren og nød synet. Der var virkelig varmt, selv det kun var formiddag.

P1030401

Klippevæggen blev brug som væg til borgen, og rum blev hugget ud i stenene.

P1030408

Ved denne trappe stod der at det var på eget ansvar, at man gik op, den var absolut heller ikke sjov at gå op ad, men op skulle vi, så udsigten kunne nydes.

P1030409P1030411P1030414P1030419

Efter et par timer var vi godt trøstige og svedte bravt. Nej vi havde ikke motorcykeltøjet på, det havde vi taget af på parkeringspladsen og iført os noget lettere tøj. Så hører du om nogen, der undrer sig over turister i undertøj på en p-plads, så var det nok os. Landmanden prøvede at skyde med armbrøst og så nød vi et sidste syn af borgen, inden vi fandt en cafe med skygge og salat på menukortet.

P1030420

Inden vi drog af sted, gik vi ind i kirken og tændte et lys og sendte tanker til de mennesker, vi har mistet og savner.

Indimellem kan jeg blive voldsomt irriteret på andre turister, især i kirker. Der blev ved indgangen bedt om stilhed, ikke desto mindre syntes en familie bestående af voksne mennesker, at kirken var et dejligt sted til at snakke om alt det, de havde oplevet, og det var ikke stille snak. I klosteret på Mont-Saint-Michel blev jeg så irriteret, at jeg tyssede og oplevede fem minutters stilhed, her opgav jeg på forhånd og nød blot, da familien gik. Der er en ganske særlig stilhed i en kirke og lyset i denne kirke blev filtreret gennem glasmotiver. Herefter var vi klar til en lang strækning på motorvej, for næste mål var at finde en campingplads nær St.Tropez. Vi havde besluttet os for at tage tre overnatninger samme sted, det havde vi aldrig prøvet før, men det blev godt, især med temperaturer over 35 grader hver dag.

P1030426

Min dag i dag er ændret, egentlig har jeg fridag og skulle lave regnskab (det skal jeg stadig), men afsnittet får besøg fra en tilsvarende afdeling. Og da der også kommer udviklingssygeplejerske med, ville min leder gerne , at jeg også kommer ind, så det gør jeg, og så får jeg de fritimer på et andet tidspunkt. God tirsdag til dig.

10 kommentarer:

  1. Spændende område I har været igennem. Der er virkelig noget at kigge på, og mere end rigeligt til at sende fantasien på overarbejde :-) Dejligt for både dig og din afdeling, at du er så fleksibel, at du bare kan 'smutte' ind, når der kommer besøg :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, havde der ikke været så varmt, kunne jeg godt have brugt meget mere tid der :-)
      Vi havde en rigtig god dag i dag, og så må jeg få fri en anden dag

      Slet
  2. Dejligt med så mange skønne billeder fra jeres ferie, der er så meget smukt.
    Da du nævnte "Mathilde" tænkte jeg på i lørdags hvor jeg var på tur med yngste barnebarnet Otto var utålmodig, så "Mathilde" blev overhørt, så vi måtte ty til teksten i stedet for ;-) - Heldigvis kørte vi så langsomt og der var ingen bag os ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, tak, ja man skal høre godt efter Matilderne :-)

      Slet
  3. Tak for turen - man får jo lyst til ferie igen :-) Håber at I bliver et godt ERFA besøg KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Anette, og vi havde et godt møde :-)

      Slet
  4. Jeg kan godt forstå tilnavnet 'Val d’Enfer' med det udseende. Jeg kan næsten se heksene og ånderne på dine billeder.
    Trappen på eget ansvar ser godt nok noget slidt ud - mon jeres størrelse fødder passede til de nedslidte "forme"?

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg forstår også navnet. Vi forsøgte slet ikke at sætte fødderne i fodtrinene på trappen, der var meget glat, så det var bare med at holde fast i gelænderet og se på sine fødder :-)

      Slet
  5. Spændende tur - tak for den! Det er et område og en by, vi har til gode, men det er da en fejl, at vi har sprunget det over på vores tur til Provence, kan jeg godt se.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Ellen, jeg syntes der var meget at se på, og som sagt så orkede vi slet ikke at udforske byen nedenfor borgen, fordi der var så varmt :-)

      Slet