Hverdagen er aldrig den samme. Det sørger både landbruget og sygeplejen for. Jeg arbejder ikke 5 dage, 2 dage fri, jeg arbejder ikke hver dag fra 7 – 15 og fredag 7 - 12 og så weekenden fri. Det gør min landmand heller ikke. Jeg har en arbejdsplan, der går frem til midt i oktober, jeg kender mine arbejdsweekender lang tid frem, men ellers så drysses arbejdsdagene ud, så det passer med 30 timer om ugen i gennemsnit. Og jeg holder af det. Jeg har det absolut ikke som de af mine kolleger, som har et fast rul og derfor kan regne sig frem til, hvordan de arbejder i april 2016. Egentlig kunne jeg selv lave min plan, for i teorien er jeg ikke med i plejen udover min arbejdsweekend, men det vil jeg ikke. Jeg elsker at plotte arbejdsdage og fridage ind i kalenderen og skønne på, når planlæggeren har lagt to fridage sammen på hverdage, så jeg får en lille hverdagsweekend. Jeg ved jo godt, at for nogle af mine kolleger handler det faste rul om at få hverdagen koordineret med børn og en mand, som også arbejder med vagter og arbejdsweekender. For andre handler det om at have kontrol over hverdagen, så det passer dem bedst med fast rul.
I dag fortsætter landmand og medarbejdere med at få kartoflerne i hus fra en mark, som helst ikke skal have mere vand, før end kartoflerne er oppe. Samtidig med skal der sendes et helt træk kartofler af sted i weekenden, så I kan nyde gode Vildmosekartofler til aftensmaden eller som landmanden, der lige for tiden får sin yndlingsmad hver dag til frokost, kartofler på rugbrød med en god klar mayonnaise ovenpå. (hov jeg glemte da at jeg har purløg, det må lægges på) Min hverdag starter langsomt i dag, jeg skal i aftenvagt i dag og de næste to dage, og da jeg aldrig ved, hvor hektisk det bliver, så slapper jeg af på forhånd. Det er også min tur til besøg hos min far, så der smutter jeg ned og spiser frokost med ham inden vagten. Det er en lang tur, men så kan jeg høre musik og synge med, mens jeg nyder det danske landskab. Kunne jeg ikke have planlagt det anderledes? Muligvis, men mine tre fridage i denne uge er gået med kollegial samvær omkring et projekt, inddragelse af fridag for at kunne deltage i møde og et regnskab, der skulle laves. Jeg har også nydt fridagsaftenen i går sammen med min mand og hans to yngste søskende i en skøn præstegård ude på landet. Svoger havde en drøm, gik efter den og blev sidste år, 62 år gammel, færdig som præst, nu har han fået embede, og i går viste han glad og fuld af energi sit sogn frem. Stort tillykke og klap på skulderen, det er godt gået.
Nu vil jeg slappe lidt mere af, drikke lidt mere te, overveje madpakken til aftenens arbejde og så gøre mig klar. God fredag til dig.
PS jeg tror, vi alle bliver glade, når nogen påskønner vores arbejde. Især hvis man er i et udskældt fag. Derfor var der også her en landmand, som forleden dag blev glad, da han så dette facebookindlæg.
Tak til jer, fordi I er med her, det skønner jeg på.
sikke en opløftende historie om at blive færdig som præst som 62 årig ...og ovenikøbet få et embede. det er aldrig for sent at forfølge sine drømme dét skal man huske
SvarSletAnonym, ja ikke, og han er et energibundt, jeg ville gerne have den energi :-)
SletDet er da lidt sjovt; Donnaens skoleleder valgte også i moden alder at læse teologi, og nu er hun præst et par sogne væk :-) Vi er nok mange, der har brug for faste tider i forhold til vores arbejde, og så er det godt, at der findes sådan nogen som dig, der kan være fleksibel og snuppe alle de skæve tider. Uden at gå i spåner over det :-)
SvarSletFruen i midten, jeg går ikke i spåner, men jeg er slet ikke på toppen under og efter aftenvagter :-) Godt gået af skolelederen.
SletImponerende gjort af svoger!
SvarSletOg imponerende, at du stadig trives med skiftende arbejdstider. Det tror jeg ikke, jeg ville have det godt med - hvis vi lige forudsatte, at jeg stadig arbejdede ;-)
Ellen, jeg er også imponeret. Hvis jeg var i plejen 30 timer om ugen, så havde jeg måttet give op, det er mit held at jeg har denne stilling, fordi jeg elsker at arbejde med patienterne, men jeg kan ikke holde til det hele tiden :-)
SletJeg ville også trives med arbejdstider der ikke er faste hver dag. Med skolereformen fulgte også pludselig en mulighed for selv at bestemme. Ikke alt og ikke hver dag. Men nok til at det føles godt :)
SvarSletPernille, jeg er så glad for at skolereformen hos jer virker til at fungere.
SletMåske får jeg det til at lyde bedre end det er. For mig virker det - for det meste - og jeg synes det er vilje til at ændre det, der ikke virker.
SletAlting tager tid :)
Pernille, jeg snakkede lige med en patient, som har børn i den skole hvor mine børn gik. Her fungerer overbygningen elendigt fordi der er så mange lærere, der er sygemeldt, trist. Og da jeg selv har et familemedlem, der har været sygemeldt, så samler jeg på gode historier om skoler, hvor det fungerer.
SletJeg har også altid sat stor pris på mine hverdagsfridage. Man når så meget! Selvom det kunne være svært at få det hele koordineret, når manden også var i sygehusvæsnet med vagter.
SvarSletDet var da et dejligt facebookindlæg... den får lige et like fra mig også!
Anne, ja koordinering kan man bruge meget tid på. Her var det mig, der tog mig af alt med børnene, for jeg kunne aldrig regne med at landmanden havde tid :-)
SletEj, hvor er det spændende med din svoger! Du kender da nogen stykker, som følger deres drømme langt ud i livet!
SvarSletCharlotte, jeg er imponeret over hans evne til at holde ved og stadig have en energi og lyst til at forfølge sine drømme.
SletDine fridage er gået med..... arbejde i en eller anden form. Jeg tror, du er meget glad for dit arbejde, og det er jo fantastisk. Jeg håber også, din svoger bliver glad for sit nye embede og fine præstegård.
SvarSletDet der med at ønske påskønnelse af ens arbejde, det kender jeg godt.......
Eva, jeg er meget glad for mit arbejde, men jeg kan også mærke at de sidste års intense forandring og omorganisering har tæret på kroppen.
SletJa og du ved at jeg synes I gør et kæmpe stykke arbejde, hatten af for jer :-)
Tillykke til din svoger, det er godt gået.
SvarSletMht. arbejdstider etc. er jo forskelligt fra person til person. Da der var børn og mand i mit liv, fungerede det bedst med 7 - 15 (8 - 16) - og det for manden og jeg. Vi prøvede forskellige arbejdstider, med aften/nat, og det at ligge ude ex antal dage, og have hjemme dage. Årsagen var al det udefra kommende arrangementer mht. institutioner, skole, fritidsintereser. Jeg har altid været typen der fungere bedst med struktur, og ikke for meget udefra kommende "støj".
Tak, Abildjyde, og sådan er vi jo heldigvis så forskellige :-)
SvarSletHanne, vi holder af vores hverdag og det er godt :-)
SvarSletImponerende gjort af din svoger! Der skal mod til at forfølge sin drøm. Især i en alder, hvor mange bliver sorteret fra i ansøgerbunken (jeg har en turlederkollega på 64, der starter på RUC på en turistguideuddannelse, bl.a. fordi han ikke gider modtage flere afslag - han er altså også vild med at lave ture, så det er en af de gode gamle win-win situations).
SvarSletMht. arbejdstider er jeg lige så glad for mit 8-16 arbejde, som du er for dit mere uregelmæssige arbejdsliv - hurra for mangfoldigheden!
Conny, jeg er imponeret over ham, også fordi han har så megen energi, hvor vi andre let går kold ved aftenstid, så er han i fuld gang med løb, cykling og havearbejde :-)
Slet