Venteværelset

Den senere tid har jeg haft brug for lægebesøg og har derfor tilbragt tid i venteværelset. Det er sjovt som alle undgår hinandens blikke, man forsøger at være diskrete, måske nikker man til nogen, man kender flygtigt, men ellers er der stilhed. Taknemligt finder man et hvilket som helst blad for at have noget at fastholde blikket på. Dette brydes, når der kommer børn ind, alle fokuserer nu blikket mod det legende barn og smiler lidt. Man følger med i samtalen mellem barnet og dets forældre, og er det helt små børn, tager man også kontakt til barnet. I går fik jeg fornøjelsen af at snakke med en folkeskolekammerat til datteren og hendes lille fem måneder gamle pige. Der er altid forsinkelser, så tiden gik godt i selskab med dem.

I dag er jeg ikke i venteværelset, jeg sidder hjemme i min gamle gyngestol og skriver. Opmærksomheden har svært ved at holde sig fokuseret, men jeg har deadline om en time, så jeg snupper lige en pause for at genoprette opmærksomhedsfunktionen. Mit projekt med et kapitel til en bog var ved at vælte mig før sommerferien, nu er jeg gået i kompagni med min souschef om at skrive det, og det gør en himmelvid forskel. Det at kunne diskutere med en anden, det med at kunne sætte små deadlines og skulle overholde dem, det med bare at være sammen om et projekt, jeg er bare bedst til gruppearbejde, det genererer meget mere energi hos mig.

Om en time skal jeg gøre mig klar til arbejde, de første tre timer af arbejdsdagen blev konverteret til fritimer som erstatning for min mistede halve fridag i sidste uge. Solen skinner, landmændene er i gang udenfor, vi håber på, at kornet er klart til høstning i næste uge og følger spændt vejrprognoserne for næste uge. God onsdag til dig.

Pause på vej hjem fra min far i sidste uge.