onsdag, august 19, 2015

Venteværelset

Den senere tid har jeg haft brug for lægebesøg og har derfor tilbragt tid i venteværelset. Det er sjovt som alle undgår hinandens blikke, man forsøger at være diskrete, måske nikker man til nogen, man kender flygtigt, men ellers er der stilhed. Taknemligt finder man et hvilket som helst blad for at have noget at fastholde blikket på. Dette brydes, når der kommer børn ind, alle fokuserer nu blikket mod det legende barn og smiler lidt. Man følger med i samtalen mellem barnet og dets forældre, og er det helt små børn, tager man også kontakt til barnet. I går fik jeg fornøjelsen af at snakke med en folkeskolekammerat til datteren og hendes lille fem måneder gamle pige. Der er altid forsinkelser, så tiden gik godt i selskab med dem.

I dag er jeg ikke i venteværelset, jeg sidder hjemme i min gamle gyngestol og skriver. Opmærksomheden har svært ved at holde sig fokuseret, men jeg har deadline om en time, så jeg snupper lige en pause for at genoprette opmærksomhedsfunktionen. Mit projekt med et kapitel til en bog var ved at vælte mig før sommerferien, nu er jeg gået i kompagni med min souschef om at skrive det, og det gør en himmelvid forskel. Det at kunne diskutere med en anden, det med at kunne sætte små deadlines og skulle overholde dem, det med bare at være sammen om et projekt, jeg er bare bedst til gruppearbejde, det genererer meget mere energi hos mig.

Om en time skal jeg gøre mig klar til arbejde, de første tre timer af arbejdsdagen blev konverteret til fritimer som erstatning for min mistede halve fridag i sidste uge. Solen skinner, landmændene er i gang udenfor, vi håber på, at kornet er klart til høstning i næste uge og følger spændt vejrprognoserne for næste uge. God onsdag til dig.

DSC_0113

Pause på vej hjem fra min far i sidste uge.

15 kommentarer:

  1. Sådan er det vist i alverdens venteværelser. Selv da jeg havde kræft og sad i venteværelse to gange hver tredje uge + det løse, og hvor vi vidste, at vi alle fejlede det samme. Vi hilste og smilede til hinanden og mange 'kendte' efterhånden hinanden, men talte vi sammen? Nej.Det skete kun nogle ganske få gange.
    Godt pausested :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, måske er det lidt med børn i et venteværelse som med en snestorm. Det kan sætte snakken i gang :-)

      Slet
  2. Du er en eminent iagttager og fantastisk til at beskrive :-) KH Anette

    SvarSlet
  3. Jeg haaber ikke der er noget alvorligt galt hos dig Lene - og saa maa jeg stemme i kor med de andre; diskretion i et ventevaerelse er guld vaerd!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tina, nej det er der heldigvis ikke. Diskretion er guld værd, også i et venteværelse.

      Slet
  4. Hanne, tak, jeg tror det gælder mange steder

    SvarSlet
  5. Jeg foretrækker altså også diskretion i et venteværelse og bryder mig meget lidt om at møde nogen, jeg kender. I sidste uge kørte jeg min far til stråling og i netop det venteværelse (hvor mange jo kommer dagligt i længere tid) var folk tydeligvis på nik og småsnak med hinanden. God bedring med det du trækkes med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, ja det handler jo om at værne om sig selv, selv om man vel godt kan snakke sammen uden at fortælle sit ærinde

      Slet
  6. Smukt billede - og ja, venteværelset er et meget specielt rum. Da vi boede i den lille by, var det specielt på en måde, og her i Indre By er det specielt på en anden måde. I sidstnævnte mødte jeg fx en minister, det var nok ikke sket i det første:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Charlotte, næh minister i mit venteværelse kan jeg ikke prale med :-)

      Slet
  7. Børn tiltrækker sig gerne positiv opmærksomhed, - og så er der noget at være "fælles om".
    I et venteværelse kan man næsten ikke undgå at spekulere på, hvorfor de andre mon er der. Og i og med at man selv spekulerer, så ved man jo, at de andre nok også spekulerer. Måske derfor den lidt akavede stemning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg tror du har ret med den akavede stemning og årsagen dertil. Derfor er det skønt når børn kommer derind :-)

      Slet
  8. Det du oplever i venteværelset hos lægen, bemærkede jeg også de dage i ferien, hvor jeg var med offentlig trafik. I bussen mellem Holstebro og Viborg, sæderne er til 2 personer, dog sidder der kun 1 på hvert sæde, i togene er det på samme måde. Jeg gør det selv, men har da ikke noget imod at komme i dialog, er dog ikke den der begynder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, og det er blevet nemmere nu hvor alle har en mobil, de kan få tiden til at gå med :-)

      Slet