- skal vi lave udstrækningsøvelser samt sjove rytme og sangøvelser
- skal vi synge gamle og nye gospelsange
- forsvinder min hovedpine og træthed
- er det sæson for aftensskole og andre aktiviteter
- skal jeg mødes med mit kor igen
Jeg glæder mig. Skal du “gå til noget” ?
Vi har en computer på kontoret, vi har en computer i fjernsynsstuen, vi har en bærbar (som behøver strøm konstant, hvor meget bærbar er der så over den?) Vi er to mennesker.
Hvorfor er det så, at vi sidder på nåle og snupper pladsen i stuen, når den anden er nødt til at hente te eller gå andre nødvendige ærinder?
I dag snuppede jeg stuecomputeren først, nu vil jeg lægge kabale, tjekke mail, skrive blogindlæg og læse ditto, mens jeg kan mærke landmandens øjne i min nakke. Jeg har tisset af og fyldt min tekop op, han kan bare komme an ;-)
Vækkeuret (ret beset mobilen) ringer klokken 5, morgenbad, morgenmad og madpakkesmøring for landmanden.
Ud af døren 6.10. Mødes med kollega 6.20 og så ses Jylland fra Mols til Skagen (ret beset Aabybro til Fredericia) fra bil.
Over Lillebæltsbroen, endnu et stykkke motorvej og så til højre, til venstre og en del ligeud og så viser Odense Hospital sig.
To møder var vi med til, der blev snakket erfaringer om behandlingen til mennesker med apopleksi, masser af inspirationsudveksling, det summede og summede.
Ud og snuse til den friske luft kl 16.10 og så hele vejen tilbage igen til Nordjylland, min søde kollega havde smurt madpakke til os med gebisguf som dessert.
Kl19.30 kørte jeg ind på gårdspladsen, jeg er brugt, jeg er træt, det har været en god dag. I morgen er der atter en arbejdsdag, jeg læser lige et par sider af min bog inden sengetid.
God aften til dig.
Fjernsynet kører, det har vekslet mellem valgprogrammer,vejrudsigter og fodbold siden fyraften. Jeg er krøbet sammen i sofaen med den nyeste bog af Elsebeth Egholm, det tegner lovende, på bordet ligger den sidst læste bog af Tracy Chevalier og måske den, der fængede mig mindst. Kontorarbejdet venter og ligeså forberedelserne til morgendagens møde i Odense, jeg ligger under mit varme tæppe og udskyder pligterne lige et par sider mere.
Landmanden tænder op i brændeovnen, jeg brygger te, min yndlingste lige nu er hvid te med tranebær. Jeg overvejer, hvordan jeg får stillet lækkersulten med færrest mulige kalorier, jeg skal snart til bryllup hos en niece og har en lækker kjole, jeg gerne vil passe uden at føle mig som en michelinmand, men hold da op, som jeg slet ikke kan komme væk fra tanken om lakridskonfekt og engelsk vingummi (begge dele findes heldigvis ikke i huset) det gør til gengæld både æbleskiver og Quality Street chokolade (det sidste dog kun hvis landmanden ikke har fundet mit gemmested), jeg tror nu, at jeg vil nyde knækbrød med hytteost og hjemmelavet solbærsyltetøj i stedet for.
God aften til dig, jeg tør næsten ikke spørge, men hvad skal du have til din aftenste/kaffe?
Sensommer er solskinsdage
Sensommer er dage med kølige morgener
Sensommer er dage med aftener med chancer for smukke solnedgange
Sensommer er travlhed
Sensommer er masser af madpakkker
Sensommer er sen aftensmad
Sensommer er lyden af mejetærsker og traktorer
Sensommer er en landmand, der løber hen over gårdspladsen.
Sensommer er blommer og æbler
Sensommer er vejrudsigter morgen, middag og aften
Sensommer er håbet om snarlig høstvejr
Og i dag byder min sensommerdag på en køretur til Hammel til møde med nogle af de mest erfarne terapeuter og sygeplejersker indenfor udviklingen af rehabilitering til mennesker med hjerneskade i VestDanmark, jeg har læst på lektien, men jeg tror, jeg foretrækker at være den lyttende part i dag. Ha en god sensommerdag.
se flere sensommerbilleder her
Jeg er tung i hovedet, jeg er træt, jeg har det, som om jeg har knoklet løs i flere timer. Jeg har ingen af delene, jeg har været ude på Limfjorden i speedbåd, jeg har fotograferet unge og gamle mænds leg med fart og vand.
Landmanden afstod fra at hoppe i vandet, der er jo stadig høst og kartoffelmarker, som kræver en landmand uden skrammer. Det fik de andre nu heller ikke, men hold da op hvor der kom fart over den lille gummiring, når båden blev drejet i alle mulige retninger. Landmanden nød rigtig at få lov til at stå ved roret.
Jeg nød udsynet til Aalborg og Nørresundby fra vandsiden. En anden dag kan de måske (og kun måske) overtale mig til at prøve en vandtur bag båden.
Nu vil jeg prøve at overtale mig selv til en gåtur, men blæstens susen udenfor er ikke den mest motiverende lyd.
God søndag til dig og dine.
Svigerdatteren var i Japan sidste år, i år bliver det datteren, der skal prøve kræfter med Japan, men herhjemme.
Tredie semesterstuderende på Håndarbejdets Tekstilformidleruddannelse har som opgave at lave et modeshow til Kulturnatten. De skal ud fra et overordnet tema selv designe kostume, selv sy det og selv gå model. I år som sidste år bliver det Cinemateket, der lægger lokaler til. Sidste år var det rokokko og filmen Marie Antoinette, som var inspirationen. I år er det Japan og Mit liv som Geisha, der bliver inspirationskilden. På skolen hører de om japansk tekstiltryk og broderi, om origami i stof og om Japans historie set i et klædningsperspektiv.
Mine aftenvagter er blevet ændret, så jeg kan drage til hovedstaden, jeg glæder mig allerede.
Ellen får mig til at mindes tiden med små børn, når hun skriver om sine børnebørns samvær.
indskudt sætning: jeg kan simpelthen ikke finde ud af, om det hedder sine eller hendes i ovenstående sætning, kan du hjælpe mig?
Allerede da datteren var 4-5 måneder, besluttede vi os for at ville have næste barn, så snart jeg følte, min krop var klar til endnu en graviditet. Den gang var der netop blevet indført 6 måneders barselsorlov, den rene luksus i forhold til tidligere. Datteren var 6 måneder, da jeg startede i aftenvagt, 7 dages arbejde, 7 dages fri; dagplejen den gang havde ikke begrænsninger på arbejdstiden som i dag, så den ene uge blev datteren afleveret om eftermiddagen og hentet ved aftenstid af landmanden, og af hensyn til datterens kontakt med dagplejen og de andre børn kom hun også i dagplejen om formiddagen 2-3 dage i den uge, jeg havde fri. Da datteren var 7 måneder, blev jeg gravid igen, jeg føler stadig i dag stor taknemlighed over, at jeg to gange bestemte, jeg ville være gravid og to gange blev gravid i løbet af 1-2 måneder; det er ikke en selvfølge.
Det betød, at jeg som 30 årig var mor til en lille bestemt dame på 16 måneder og en lille nyfødt dreng; en rigdom uden lige og en evig kilde til glæde og bekymring. Hvis der er mindre end 18 måneder mellem to børn, taler man om pseudotvillinger, og omkring 3-4 års alderen troede mange da også, at vi havde tvillinger. Senere blev det dog mere tydeligt, at der var aldersforskel, især da piger jo hurtigere bliver moden end drenge. De to har haft megen glæde af hinanden, jeg har senere dog ind imellem haft dårlig samvittighed over, at datteren så hurtigt blev den store, men det kan der jo ikke ændres på, og de har haft min fulde opmærksomhed i mange år, da jeg valgte, ikke pga. dem men pga min opfattelse af mig selv som dårlig sygeplejerske, at stoppe som sygeplejerske, da de var knap 3 og 1½ år. Frem til de var 14 og 12½ arbejdede jeg sammen med landmanden på gården, og det betød, at jeg i perioder havde meget fri sammen med børnene (sommerperioden) og i andre perioder måtte arbejde rigtig meget (efterårsperioden).
I mange år har de ikke haft så tæt kontakt, bl.a. fordi de har været hver sit sted fysisk, men med 5 minutters cykeltur mellem Nørrebro og Frederiksberg har de i dag knyttet tættere bånd. Næste weekend får jeg dem at se, jeg glæder mig allerede.
Håber du har noget glædeligt at se frem til, og må din weekend blive god.
På en lineal syner det nærmest intet. På en mark med korn var det årsag til, at høstdagen i dag måtte aflyses. Vi har 3½ dage tilbage med kornhøsten, hvis vi skulle gøre det med vores gamle mejetærsker fra 1990, det skal vi så ikke, vi har hyret en landmand og hans kæmpe mejetærsker med hjul, som kan køre på den fugtige jord, og som kan tage 3½ gange så meget på en dag som den gamle mejetærsker. Vi havde drømt om at kunne vågne op i morgen til en weekend, hvor kornhøsten var i hus, sådan skulle det ikke være, vi er på stand by, til vejret igen indbyder til høst.
Jeg gik også i stand by position efter arbejde, sofaen lokkede, hovedpine og tunge øjenlåg fik kroppen til at krybe sammen under et lunt tæppe, og mens landmanden hørte politisk snak og eftermiddagen blev til aften, sov jeg mig til et friskere hoved.
Et frisk hoved kan vi vist alle få brug for i de næste 3 uger, hvor politikere vil snakke fra morgen til aften. I aften vil jeg vælge snakken fra og finde en god bog frem. Håber din aften må blive efter dit ønske.
Det er bælgravende mørkt, når uret ringer kl.5. Min trang lige for tiden til at blive ved at læse lige en side mere om aftenen straffer mig om morgenen, men hårvask plejer at få hjernecellerne til at vågne op.
Mens jeg brygger te og smører madpakker, begynder lyset at blande sig med mørket, ikke som hvis man tænder på en kontakt, men langsomt bliver det mørke lysere og lysere, og når bilen kører ud fra gårdpladsen godt 1 time efter, vil man sige, det er lyst, men stadig ikke rigtig lyst.
Normalt hygger jeg med at læse blogge eller skrive et indlæg, mens morgenmaden spises, men i morges kom jeg pludselig i tanke om ugedagen- rengøring! Så fik jeg travlt, trods det at vi kun er to, kan vi hurtigt få rodet huset til. Ude i gangen lå 4 vaskedynger, som ventede på at komme i vaskemaskinen. Derude stod også tørrestativet med tørt tøj, som ventede på at blive lagt sammen. I fjernsynsstuen lå ugens aviser i stabler, og i køkkenet stod service og ventede på, at nogen ville tømme opvaskemaskinen, så de kunne få plads. Og midt i oprydningen opdagede jeg en mand gå søgende rundt på gårdspladsen, hurtigt blev landmanden vækket, så der kunne åbnes op til maskinhuset, hvor kornet lå, og chaufføren kunne komme i gang med sit arbejde. Jeg snuppede min madpakke (jo jo jeg er begyndt at tage mad med, efter jeg to dage i træk kom for sent til kantinen), min taske, mit net med litteratur til gennemlæsning og strøg ud af døren på vej til mit arbejde.
I går bestemte jeg, at morgengymnastikken på arbejdet skulle være “pulsen op” gymnastik, i dag var jeg lettet over, at de andre ville have rolige strækøvelser, min puls var oppe . Den tid, vi bruger på morgengymnastik, er godt givet ud, vi starter altid arbejdsdagen med smil på læben, vi har fået kroppen i gang, og det tager højst 5 – 7 minutter, det samme som at ryge en cigaret ;-)
Selvom jeg har haft specialedag og derfor ikke har været hos patienterne, er jeg træt, men det kender alle I, som sidder “på kontor” jo nok til ;-) Jeg har søgt og fundet videnskabelige artikler om effekten af uddannelse af patienter til at tage vare på de risikofaktorer, som kan fremme en ny apopleksi, og det er der meget få undersøgelser af. Jeg har læst de få, jeg kunne finde på engelsk, og ja det trætter også.
Hjemme igen, og nej her høstes ikke, det har jo regnet, falder jeg over Nadias tegninger. Så nu har jeg tændt ild i brændeovnen, te er under brygning, to stykker knækbrød med lækker ost og hjemmelavet stikkelsbærmarmelade står klar, endnu en bog af Tracy Checvalier venter, eller skulle jeg monstro tage en anden forfatter først, tænk at have to bøger at vælge mellem. Jeg har ingen fine tegninger , ej heller billeder af ovn, marmelade eller bøger, men jeg har billeder af sidste uges gæstebord og en lille flig af en vakker gæst.
Håber du nyder din eftermiddag.
I disse dage får jeg læst meget, og det er endda ikke krimier, som ellers har været sommerens foretrukne læsning. Det startede med, at jeg lånte en bog af Tracy Chevalier, forfatteren som også skrev bogen: Pigen med den blå ørering. Den bog har jeg så kun set som film, men konceptet er lidt det samme i hendes andre bøger, hun tager udgangspunkt i noget, der er sket og skriver en roman ud fra dette.
Jeg har lige læst Den blå farve, som handler om huegenotterne i Frankrig kombineret med en nutidig historie om en amerikansk kvinde, der leder efter sine forfædre i Frankrig. Bogen var spændende, og jeg sneg mig til lige et kapitel mere, også når jeg ikke skulle læse. Nu fik jeg genopfrisket tiden, hvor protestanter blev forfulgt af katolikker, hvor det at bede til Jomfru Maria blev anset som kætterisk blandt protestanter, og hvor kvinder nemt kunne få stemplet en heks på sig, når de var anderledes.
Og så kom jeg til at tænke på ordet Hernnhut, det er så en helt anden historie, men ordene er sjove at sige ;-)
God onsdag til dig
Landmanden lignede et stort spørgsmålstegn, da han gav mig den store pakke. Jeg kunne af afsenderadressen regne ud, at det måtte være en bog, men ud fra pakkens størrelse vist ikke den bog, jeg havde bestilt.
Det var den bestilte bog! Gad vide, om de manglede små kuverter?
Der høstes på fuld kraft, kornet er netop blevet bedømt til så god en kvalitet, at det kan bruges til maltbyg, det er en god nyhed. Normalt kører mejetærskeren først ud, når duggen er af kornet, men med den vejrudsigt der foreligger, må der betales for at tørre kornet, det er vigtigere at få høstet. Hvis virkelig udsigten holder stik, kan vi godt se i vejviseren efter høstdage de næste mange dage. Vi håber, regnen først kommer sent i aften, så vi når at få en lang høstdag.
Får jeg lavet noget? Nu er der lavet blommemarmelade og stikkelsbærmarmelade, jeg mangler endnu at gøre de sidste plukkede blommer i stand, jeg har ikke besluttet, om de skal i fryseren, eller om de skal syltes. Kontorarbejdet er udført, en vaskemaskinfuld skal hænges til tørre, flere skal vaskes. Der er bagt boller både i dag og i går, så der er nok til de næste dage, hvor jeg skal på arbejde, for tænk nu hvis regnen gik udenom Danmark, så skal der være brød nok til sultne høstfolk.
Jeg fik snakket med min afdelingssygeplejerske i går og kunne hermed lægge weekendens vagt på plads i hjernen, og i dag har jeg arrangeret et besøg hos en dejlig svigerinde. Jeg glæder mig. Jeg er så heldig, at jeg har 9 skønne svigerinder og 3 søstre af samme kaliber, det er da en rigdom uden lige.
Aftensmaden bliver resterne af gårsdagens kalkunbrystet fyldt med abrikos, svesker, rasp og sennep og dertil kartofler i fad, jeg håber, det bliver sent, inden jeg skal sætte det på bordet.
God dag til dig.
Landmanden og medarbejderne fik lov til at høste til klokken 21.30 i går aftes, så nu er én mark færdig. Det ser ud til, at der ikke har regnet i nat, og solen skinner lige nu, DMI melder om tørvejr i dag og frisk vind, mon ikke det betyder, at en anden mark er klar til høst, når dagens arbejde med kartoffeloptagning og sortering er over.
Jeg og mine kolleger fik også lov til at arbejde, det blev en travl aften og med overarbejde for at få dokumenteret de ting, der blev nået, og de aftaler, der blev lavet med patienter og pårørende. Jeg kan ikke helt slippe vagten, kan mærke, at jeg har brug for at få fulgt op på, hvordan det videre forløb gik for nogle af vore patienter. Der står fridage på vagtplanen de næste to dage, det passer jo fint med vejrudsigten og høstarbejdet, det er lidt nemmere at sørge for bespisning, når jeg er hjemme, men jeg ringer nok alligevel ind på afdelingen og bliver orienteret om forløbet.
Der er blommer, der skal plukkes og omdannes til marmelade og poser til fryserne mhp senere brug til chutney.
Der er stikkelsbær, der skal plukkes og omdannes til marmelade.
Der er ukrudt, som skal mindes om, at de gerne må herske i læbælterne omkring gården, men ikke i bedene. En fair aftale, hvis du spørger mig, men det er ukrudtet tilsyneladende ligeglad med.
Der er vasketøj, som gerne vil forvandles til friskduftende tøj på tørresnor.
Der er indkøb, mails, telefonopkald og kontorarbejde.
Jeg tror lige, jeg snupper en kop te mere samt en god bog og lægger mig i sofaen. Jeg er træt efter at have været oppe i en time ;-)
Må du få tid til at hvile benene i dag. God mandag.
Solen skinner og giver forhåbning om en høstdag; om den bliver med forhindringer, som de tre timer landmanden fik høstet i går, er uvist, det håber jeg dog ikke.
Kornet var lige så tørt, som det skulle være, solen skinnede, vinden blæste, men jorden var så blød, så blød efter fredagens regnvejr. Først kørte de på en mark, var ved at sætte sig fast, så på en anden mark, var ved at sætte sig fast, sådan fortsatte de, til de fandt en mark, hvor det var nogenlunde. Mejetærskerens korntank måtte tømmes konstant, så mejetærskeren ikke blev for tung. I dag er begge mand kaldt på arbejde med start klokken 11, jeg har fars sat til lynoptøning, så jeg kan nå at lave en omgang lasagnette, der skal bages kartoffelboller til eftermiddagens madpakker, og jeg må i det hele taget prøve at gøre, hvad jeg kan for at servicere høstfolket, inden jeg tager på aftenvagt.
Aftenvagten i går blev travl, ikke frygtelig travl, men travl som i trætte ben i dag, så sådan en køkkendag er nok meget godt, man kan også læse lidt, mens der røres og hæves ;-)
Må du få en god søndag.
På min afdeling bruger personalet at stille deres vandglas på en serviet med deres navn på, så de kan bruge det hele vagten.
På min afdeling bruger personalet at have en glasskål med vand i, hvor der ligger mundrette gulerodsstave.
I går aftes efter aftensmaden sad min kollega og nød gulerødder og hun fortalte, hvor gode de var, mens jeg skrev mit navn på servietten til mit vandglas.
I går aftes meget senere havde jeg brug for noget vand, gik hen til mit vandglas, kiggede rutinemæssigt på servietten.
Der stod skrevet gulerødder i stedet for mit navn!
Mon jeg skal ha undersøgt min evne til delt opmærksomhed?
God lørdag til dig, jeg snupper lige et par timer sammen med min far inden aftenvagten.
Netop nu er vi i gang med kigge på regionens oplæg til KRAMscreening. KRAM står som sagt for kost, rygning, alkohol og motion, og intentionen er at snakke med hver patient, om de har risikofaktorer i forhold til disse 4 punkter. Næste skridt er så at informere patienterne om, hvordan de risikofaktorer indvirker på netop den sygdom, de er indlagt med. Tredie skridt er, at patienten skal finde ud af, om han/hun er motiveret for at foretage en ændring af sin livsstil på det pågældende område. Fjerde skridt er, at jeg som sundhedspersonale skal hjælpe patienten ved at anvise steder, hvor han/hun kan få hjælp til denne livsstilsændring.
Indenfor apopleksiområdet er rygnings påvirkning af at få en blodprop dokumenteret. Det nationale indikatorprojekt registrerer prognostiske faktorer, og her kommer forhøjet blodtryk ind som en høj faktor (56 % af mennesker, der bliver indlagt med en apopleksi). Rygere udgør 30 % af dem, der får apopleksi, 24 % er eks-rygere og der er 20 % ikkerygere og 17 % har man ikke fået spurgt eller i hvert fald ikke registreret. En af vores overlæger har fortalt mig om et studie, hvor man så på hvor mange mennesker med apopleksi, der stoppede med at ryge. Lige når de fik apopleksi stoppede rigtig mange, tre måneder efter var der stadig færre, der røg end før indlæggelsen, men 1 år efter var der flere rygere end før indlæggelse. Jeg vil ikke gisne om årsagerne til dette, men blot fundere over, om sådanne screeninger overhovedet rykker noget? Derimod vil de komme til at tage en del af vores tid som plejepersonale, og vi er jo som bekendt blevet beskåret i personalemængde, samtidig med at dokumentationsmængden stiger. Det er ikke til diskussion, om vi vil screene, det skal vi, men jeg får da lyst til at lave et projekt, som ser på, om denne indsats virker. Sådan et projekt koster tid og penge, og ingen af delene har vi, så det bliver vist bare en drøm.
Overskriften? Det var et citat fra en overlæge i forbindelse med en snak om KRAMscreeninger.
Her regner det i kraftig grad, men jeg håber, at Syddanmark ikke får så meget, de trænger til tørvejr. Weekenden byder på aftenvagter, men inden da skal der handles ind, jeg er optimist og håber stadig på høst herhjemme i weekenden.
God weekend til dig.
Solen har skinnet hele dagen, vinden har tørret kornet. Havde mejetærskeren ikke gået i stykker for lidt siden, havde de nok høstet endnu. Heldigvis kan de selv reparere det, men reservedelen mangler, så ikke mere høst i dag. Men det, der er høstet, er, som det skal være. Det har været en god dag.
Jeg håber, at din dag også har været god.
Fridagen i dag byder på dejligt besøg, endda hele to af slagsen. Først en lille dejlig baby og hans mor, som skal hente kartofler til barnedåben, og heldigvis sagde de ja til en kop te også. Senere hen en gammel FDFven, som nu er sognemedhjælper, vi har sagt ja til, at hendes minikonfirmander kommer herud og graver kartofler op, som skal sælges i en god sags tjeneste, den dag skal vi planlægge sammen. Vi har haft utallige planlægningsmøder igennem de år, vi sammen var ledere for tumlinge og pilte. Hun var den garvede FDFer, jeg var en mor med spejderbaggrund, som gerne ville hjælpe, og vi hyggede os vældigt sammen.
Nu stod jeg så her til morgen, der manglede forskellige ting til aftensmaden, jeg trængte til en gåtur, og der var en tørretumbler i sommerhuset, der skulle tømmes. Det ville jeg gerne nå inden besøgene. Så er det jo heldigt, at sommerhuset ligger tæt på os, at der ligger en købmand i nærheden, og at der er utallige gåmuligheder omkring sommerhuset.
Jeg er så klar til en hyggelig dag i skønne kvinders lag.
En vej er en vej og det er o.k.
at opgi’ den hvis du kan mærke
at den er hjerteløs og ik’ til at gå
så sig: Nej! det forbyder mit hjerte
Så galt er det nu ikke fat, jeg gad blot ikke gå hen ad vejen, og da jeg havde et ærinde i sommerhuset og en cykel samme steds, så blev landmanden lokket til at køre mig den ene vej, og så cyklede jeg hjem den anden vej. 13 km på knap en time, det rækker vist ikke til deltagelse i et cykelløb, men jeg nød turen.
I går, da min far og jeg var ude at køre, så vi et vejskilt, som vakte minder. Vi børn elskede, når min far ville køre os gennem troldeskoven, her var træerne krogede, og lyset kom nærmest ikke ind i skoven. Vi drejede resolut ind ad vejen og kørte og kørte og kørte ad små skovveje, jeg nåede at overveje at finde GPSen frem, men pludselig dukkede vejskilte op, så vi kunne orientere os og køre i den rigtige retning.
Vi kørte bag om den lille by, hvor jeg er født og opvokset, forbi stadion, ned ad små landsbyveje, hvor jeg ikke har været, siden jeg flyttede hjemmefra. Det er godt en gang imellem at tage andre veje end de vanlige.
Mennesker med afasi bliver ofte let isoleret; afasi betyder manglende evne til at forstå det, der bliver sagt eller manglende evne til at udtrykke sig, og det er altid på bagggrund af skader i hjernen. Ofte vil det være de andre, der skal holde samtalen i gang, og her giver vi måske let op, tavsheden bliver tyngende, og så er det bedre ikke at ses.
Mennesker med Alzheimer får også sprogvanskeligheder, dels gør deres manglende korttidshukommelse, at de ikke kan huske, hvad de lige har fået at vide, eller selv har spurgt om, dels får de efterhånden problemer med at sætte ord (især navneord) på det, de vil sige. Min far og jeg var i går nogle gange rundt omkring mange ting for at finde ud af, hvad det var min far ville sige, og i går var jeg træt, så pludselig føltes tiden lang.
Det var der råd for, min far kommer ikke så meget ud nu, men han har altid elsket at køre bil, og vi har kørt utallige søndagsture ud til skov, sø og strand, så i går aftes efter aftenmaden kørte vi en aftenstur til Fussingø, ned til Gl.Haven, hvor lindetræsalleerne stadig står der som et minde om en have og en borg.
Det blev en god tur, og vi fik noget at snakke om, mens vi gik ned til søen.
En lang og god dag er til ende. Hvis ikke jeg skal være lige så træt i morgen meget tidlig, så er det sengetid nu.
Sov godt
Mandagen blev lige så effektiv som forventningerne dertil. Sommerhuset blev gjort grundigt rent, så det bliver en nydelse, næste gang vi træder ind af døren der. Det bliver formentlig først, når efteråret rusker, og vinteren banker på døren. Der står jo en kartoffelsæson for døren. Vasketøj og strygetøjsbunkerne er reduceret, lækkert brød er bagt, god og nærende aftensmad blev lavet, og dagen sluttede af med hyggelig snak hos svigerinden. Hun havde inviteret til Tubberwareparty, og ja jeg fik købt lidt, men mest af alt fik jeg snakket med svigerinder og niecer.
Aftenen i Nordjylland bød på tørvejr og sol, så jeg tog traveskoene på og gik de godt 1½ km, og tørvejret holdt stadig, da mørket havde sænket sig over mosen, så jeg trodsede min angst for mørke og gik hjem. Nu har jeg både sovet i sommerhuset alene og gået på en mørk landevej, det går fremad.
Tirsdagens arbejdsdag venter lige om hjørnet, når jeg trykker udgiv på dette indlæg, trætheden lurer, det blev kun til 5 timers søvn i nat, sådan en sen gåtur gør en vågen, men pyt jeg har gode timer foran mig. I dag har jeg specialedag, så jeg kan få forberedt mig til møder i næste uge i Hammel og Odense, jeg elsker at arbejde med patienterne, men jeg nyder også, når jeg fordyber mig i viden, der gerne skulle gøre os bedre til plejen af apopleksipatienter. Kurven og nettet er pakket med mapper og noget af det gode brød, jeg slutter nemlig dagen hos min far.
God tirsdag til dig.
Der ses på vejrudsigter, radarbilleder og prognoser både hos DMI og den norske pendant. Fjernsynets vejrudsigter følges der også med i. For landmændene på Fyn og Lolland-Falster må det være deprimerende at stå op til mange mm natlig regn, hos os faldt der kun 11mm. Kartoffeloptageren er kørt ud i marken, jeg må ud og hente lidt kartofler til aftenens kartoffelsalat, når første vogn kører ind på gårdspladsen.
Min udsigt er grå og diset, allermest giver det lyst til at krybe under tæppet med en god bog, men jeg har læst alle de bøger, jeg havde lånt, Camilla Läckbergs sidste bog blev læst på et halvt døgn, så skal man have mange bøger i huset, når det går så stærkt. Lige nu kunne jeg godt bruge en lydbog, jeg skal nemlig i gang med at stryge og lægge vasketøj sammen, men dels har jeg ikke nogle ordentlige høretelefoner, jeg kan ikke bruge dem, der sidder inde i øret, dels har jeg ikke fået sat mig ind i at downloade lydbøger til min Ipod. Mon ikke jeg kan finde noget dejligt musik på nettet som underlægningsmusik?
Må udsigten for din mandag blive god.
Den søndag, jeg havde planlagt i mine tanker, blev ikke til noget. Derfor blev min gåtur en sen affære, regnen skulle lige regne af, så jeg kunne gå uden at blive plaskvåd.
Vi faldt begge i søvn sidst på eftermiddagen, så nu forlænger vi aftenen med lidt vin og små kiks med ost. Godt jeg har fri fra sygeplejejobbet i morgen. Til gengæld venter et sommerhus på at blive rengjort og en have, der er gået helt grassat, mens jeg har leget ferie i sommerhuset. Nogle af bedene blev taget i dag, resten må blive i morgen. Det er på de her tidspunkter, jeg ønsker at bo på 4. sal inde i byen ;-) men fik jeg min vilje, ville jeg nok snart længes efter vidderne og roen på landet.
Sov godt eller god morgen afhængig af hvornår du læser dette.
Så sidder jeg der ved morgenbordet, en god kop grøn æblete er skænket op, rundstykke og rugbrød ligger godt i maven, to søndagsaviser bliver kigget i, landmanden læser nogle emner, jeg andre. I dag er der fokus på første skoledag, og pludselig dukker et minde op, som jeg ikke kan få bekræftet, om det er rigtigt eller forvansket af årenes gang. Min mor er død, min far har Alzheimer, min søster husker helt andre ting end jeg fra vores barndom (jeg har dog ikke ringet og spurgt om dette minde), landmanden som er to år ældre kender ikke til det begreb. Nu tyr jeg til dig.
Jeg mener, at jeg før første skoledag var til en slags skolemodenhedstest på skolen sammen med mine kommende kammerater, jeg kan ikke huske indholdet, udover jeg mener, vi skulle farvelægge noget. Var det før skolestart eller var det første skoledag? Jeg kan ikke huske første skoledag, jeg har dette minde, og så har jeg mange minder om leg i skolegården med trække i ring som det store højdepunkt. Det var allersjovest, hvis de store ville være med, så dannede vi en kæmpe cirkel om en malet ring på asfalten. Legen gik ud på at trække, og dem, der gav slip, gik ud. Hold da op hvor kunne man blive slynget langt væk, hvis der var kommet voldsomt træk på kæden, og man slap. Det kostede adskillge asfaltsår, det var derfor, det var godt at holde i hånd med de store drenge, de kunne knuge ens hånd, så man var øm i flere timer bagefter.
Mens jeg sidder her og skriver, dukker ordet skolemodenhedstest op i min hjerne, jeg havde googlet prøve før skolegang osv, nu googler jeg skolemodenhedstest og finder et indlæg bl.a. om skolemodenhedsprøve, så mit minde kan altså godt passe. Jeg havde helt glemt, at der var indskrivning til skolen, og det var selvfølgelig der, prøven fandt sted. Og lige nu ved jeg, hvem jeg skal spørge om selve prøven, frk.R, hun er også ved at være glemsom, men sådan noget her kan hun huske. Jeg skal besøge min far i den kommende uge, vi skal vist snakke skolestart over en kop kaffe sammen med frk. R.
Så er det måske alligevel ikke for sent at få stadfæstet dette minde. Har du været til sådan en prøve?
Det, der kan høstes i dag, er høstet; resten gemmes til forhåbentlig gode soldage i næste uge. Der slås græs inden fodboldkamp i fjernsynet. Istvan tager revanche for ikke at måtte komme med på mejetærskeren, de to har vist styr på græsset.
Imens får jeg hængt vasketøj op, strikket lidt, bagt en kage med cheasy fraiche, den er ikke speciel fantastisk, men kan bruges. Hvis du har en god opskrift, hvor man bruge cheasy fraiche, som snart er over sidste holdbarhedsdato, så siger jeg tak for hjælpen ;-)
Snart ser plænen ud som en million, der er ikke noget, der pynter så meget i en have som en nyslået plæne.
God lørdag til dig, hvad mon du fylder i din dag i dag?
Jeg opdagede det i går. Lige inden landmanden kørte ud og høstede de første runder.
Det kan man da kalde at være her til rette tid. Endnu er mejetæskeren ikke kørt ud, duggen gør kornet for vådt, så først ved middagstid går høsten i gang. Inden da har landmanden travlt med at visne kartoffelplanternes blade ned, kartoflerne har nået den størrelse, de skal have, og nu skal de have lov til at modne i jorden, om få uger går så det store kartoffeloptagningsarbejde i gang. Men først er der kornmarker, der skal høstes, vi krydser fingre for solskin. Ikke bare her, men så sandelig også Syddanmark, de er hårdt ramt af regnvejret.
Hat eller kappe er jeg trods alt for ung til at have båret i Danmark, men i England for 35 år siden brugte jeg det hver dag på mit arbejde som ufaglært sygehjælper på Nuffield Orthopaedic Centre, det var et ømt syn.
Briller har jeg derimod brugt i 36 år, og jeg føler mig lidt fortabt uden dem. I dag måtte jeg dog undvære dem 15 minutter på arbejde. Så lang tid tager en MR scanning nemlig, og selvom brillerne er af titanium, så turde personalet ikke risikere, at der evt. var lidt metal i dem. Det var nu ikke mig, der skulle scannes, men en patient. Jeg vurderede, at det var bedst med et kendt personale til at berolige, hvis vedkommende skulle få klaustrofobi, så derfor sad jeg der i rummet på en stol med høretelefoner på. MRscanner larmer – meget. Men med høretelefoner blev den monotone dumpe lyd nærmest en mediativ musikmelodi, tankerne fik lov til at flyve, mens jeg kiggede på patienten, som lå fuldstændig stille under hele seancen.
Nu er det weekend, mejetærskeren har kørt sine første runder i aften, og vi krydser fingre for godt vejr hele weekenden. Morgenturen på vej til arbejdet blev i det dejligste solskin.
Arbejdsdagen i går og i dag var som dag og nat. To personer mere men stadig fuld hus hvad angår patienter betød en roligere dag. Jeg kørte hjem med en god mavefornemmelse, og det bedste er, at jeg også skal på arbejde i morgen, så de ting, jeg ville sætte i gang i går, men ikke havde tid til, nu er sat i gang, og formentlig kan jeg få dem gjort færdig i morgen. Der har også været ansættelsessamtaler i dag, der var masser af ansøgninger, de unge nyuddannede sygeplejersker vil gerne have et job. Vi var så heldige at få dispensation til at genbesætte begge stillinger, og de to nye kolleger er gamle kendinge, en har gennem hele sin studietid været vikar hos os, den anden havde sidste praktik hos os og har lige nu et 6 ugers vikariat hos os. Mon ikke de er glade for, at en ung kollega ville prøve kræfter med det københavnske sygehusvæsen, og at en ældre kollega ombestemte sig og gik tidligere på efterløn end beregnet?
Der er forskel på, hvad den enkelte sygeplejerske/assistent synes er spændende ved sygeplejen. Nogle synes, at det akutte med hurtig handling er spændende, andre synes, at arbejdet med finde ud af, hvordan patientens blodprop/blødning giver sig udslag i det daglige liv giver mest mening. Nogle synes, det at gå stuegang, dosere medicin, samle tråde og kommunikere med andre afsnit er det bedste, andre vil hellere være omkring patienten. Det akutte akutte har jeg ikke haft i dag, men ellers har alle de andre ting været en del af min arbejdsdag i dag, og jeg har nydt det. Min samarbejdspartner nåede endda at gå tur med en patient og kigge på motorcykler og dyrehandel, inden regnen satte ind.
Og som toppen kronen på værket havde vi tid til at spise sammen i dag, og alle var med til sygeplejekonferencen. Sikke vi kunne snakke ;-)
PS godt jeg har sproget.dk, for jeg syntes godt nok, at toppen på værket lød forkert, nu ved jeg så, at det hedder toppen på kransekagen eller kronen på værket
nej det var der ingen, der kaldte mig, måske kun lige mig selv, for jeg kunne godt forudse en travl dag, da koordinatoren fordelte patienterne i morges, men jeg kunne også godt se, at det ikke kunne være så meget anderledes. Så jeg var lidt småsur i morges, men det gik over i regulær træthed og til slut overarbejde for at dokumentere det, jeg havde lavet.
Patienter, som ikke kan finde sig selv eller omverdenen og som derfor kan blive urolige og få problemer med at klare enkle ting som at spise og drikke, de patienter har brug for ro, de rette stimuli og guiding af hænder til at få ernæringsbehovet opfyldt. Patienter som ikke kan registrere vandladning og afføring, har også brug for den tid, det tager at skifte bind og at blive vasket. Sengebad kan tage kortere eller længere tid, men har patienterne problemer med spasticitet og derfor spænder op i kroppen, så snart vi rører ved dem, så tager et sengebad rigtig lang tid. Skal en patient af sted til en undersøgelse tidligt om morgenen, har de stadigvæk brug for et bad , noget mad og toiletbesøg, især det sidste skal der ikke stresse med, det tager den tid, sådan noget tager. Alt sammen tog tid, inklusive de afbrydelser, som altid er i løbet af en arbejdsdag.
I morgen kender jeg patienterne, så går det hele forhåbentlig mere gelinde.
Lige nu nyder jeg min te og ostemad.
