fredag, august 26, 2011

4 MILIMETER

På en lineal syner det nærmest intet. På en mark med korn var det årsag til, at høstdagen i dag måtte aflyses. Vi har 3½ dage tilbage med kornhøsten, hvis vi skulle gøre det med vores gamle mejetærsker fra 1990, det skal vi så ikke, vi har hyret en landmand og hans kæmpe mejetærsker med hjul, som kan køre på den fugtige jord, og som kan tage 3½ gange så meget på en dag som den gamle mejetærsker. Vi havde drømt om at kunne vågne op i morgen til en weekend, hvor kornhøsten var i hus, sådan skulle det ikke være, vi er på stand by, til vejret igen indbyder til høst.

Jeg gik også i stand by position efter arbejde, sofaen lokkede, hovedpine og tunge øjenlåg fik kroppen til at krybe sammen under et lunt tæppe, og mens landmanden hørte politisk snak og eftermiddagen blev til aften, sov jeg mig til et friskere hoved.

Et frisk hoved kan vi vist alle få brug for i de næste 3 uger, hvor politikere vil snakke fra morgen til aften. I aften vil jeg vælge snakken fra og finde en god bog frem. Håber din aften må blive efter dit ønske.

DSC03920

9 kommentarer:

  1. Træls at I ikke kan nyde weekenden med høsten hus.. I Roskilde er der allerede hængt og sat valgplakater op, jeg synes det er perfekt at vi kun skal trækkes med små 3 uger med valgsnak, valgløfter og valgævl i lange baner.
    Må din weekend blive god og indholdsrig. :-)

    SvarSlet
  2. Åh det kære landmandsliv. Her er regnen først kommet kl. 20. 45 - lige mens jeg var ved at lægge børnene iseng, kom de første dråber på vinduerne:-( Øv. Der er har ellers været gang i den. Høsten blev færdig idag, nu presses der bigballer, der pløjes og der såes og der ssamles baller ind.
    Jeg og børnene tog til familiesvømning og bød på hotdogs til aftensmad - idag skulle det være nemt.
    Håber vejret er med jer de næste dag - og at hovedet er friskt:o)
    Klem til dig.

    SvarSlet
  3. Når englænderne er her, hører vi ikke nyheder eller ser tv i løbet af dagen, så det var John, der kom hjem og kunne fortælle os, at der var udskrevet valg.
    Så er det dermed lige præcis fra NU, jeg ikke gider se mere tv eller høre mere radio, for fra nu af kan vi ikke længere stole på nogen af politikerne - uanset partifarve.
    Så vil jeg meget hellere høste.

    SvarSlet
  4. Tak i lige måde Inge, jeg bliver så deprimeret af at høre politikere diskutere ;-)

    Tak Betina, dejligt at I blev færdig med at høste, håber vejret snart holder tørt igen, så vi kan komme videre både hos jer og os :-)

    Ellen, jeg har en mand, som vil se det hele ;-) så jeg vil også hellere at han høster :-)

    SvarSlet
  5. Det er så ærgerligt med al den regn. Min nabo holder havefest med levende musik i dag fra middagstid. Jeg kunne godt unde alle lidt tørvejr:)

    Jeg synes, det er hyggeligt med valgudsendelser, så de vil nok køre lidt i baggrunden, mens jeg ordner alt det, som har hobet sig op til weekenden. Heldigvis ingen aftaler ud af huset, så der skulle være god tid.

    God weekend, - med eller uden valgsnak.

    SvarSlet
  6. Så det er valg i Danmark også om få uker forstår jeg? Her hos oss også. Kommunevalg denne gang.

    God helg ønkes deg, Lene :o)

    SvarSlet
  7. Tak i lige måde Eva, ja jeg kan næsten ikke holde ud at have det baggrundssnak ;-) I har vist fået mere regn i dag end vi har, håber det snart stilner af.

    Tak i lige måde Elisabeth, og god valgsnak :-)

    SvarSlet
  8. Jeg tænkte på jer i nat da jeg vågnede ved at regnen høvlede ned mens det lynede nærmest uden ophør. Håber ikke at det uhøstede er blevet slået ned.

    SvarSlet
  9. Laura, vi har ikke haft sådan et uvejr som hos jer, så der er ikke sket skader :-)

    SvarSlet