SURE RIBS

nej det var der ingen, der kaldte mig, måske kun lige mig selv, for jeg kunne godt forudse en travl dag, da koordinatoren fordelte patienterne i morges, men jeg kunne også godt se, at det ikke kunne være så meget anderledes. Så jeg var lidt småsur i morges, men det gik over i regulær træthed og til slut overarbejde for at dokumentere det, jeg havde lavet.

Patienter, som ikke kan finde sig selv eller omverdenen og som derfor kan blive urolige og få problemer med at klare enkle ting som at spise og drikke, de patienter har brug for ro, de rette stimuli og guiding af hænder til at få ernæringsbehovet opfyldt. Patienter som ikke kan registrere vandladning og afføring, har også brug for den tid, det tager at skifte bind og at blive vasket. Sengebad kan tage kortere eller længere tid, men har patienterne problemer med spasticitet og derfor spænder op i kroppen, så snart vi rører ved dem, så tager et sengebad rigtig lang tid. Skal en patient af sted til en undersøgelse tidligt om morgenen, har de stadigvæk brug for et bad , noget mad og toiletbesøg, især det sidste skal der ikke stresse med, det tager den tid, sådan noget tager. Alt sammen tog tid, inklusive de afbrydelser, som altid er i løbet af en arbejdsdag.

I morgen kender jeg patienterne, så går det hele forhåbentlig mere gelinde.

Lige nu nyder jeg min te og ostemad.