EN VEJ ER EN VEJ

En vej er en vej og det er o.k.
at opgi’ den hvis du kan mærke
at den er hjerteløs og ik’ til at gå
så sig: Nej! det forbyder mit hjerte

Så galt er det nu ikke fat, jeg gad blot ikke gå hen ad vejen, og da jeg havde et ærinde i sommerhuset og en cykel samme steds, så blev landmanden lokket til at køre mig den ene vej, og så cyklede jeg hjem den anden vej. 13 km på knap en time, det rækker vist ikke til deltagelse i et cykelløb, men jeg nød turen.

I går, da min far og jeg var ude at køre, så vi et vejskilt, som vakte minder. Vi børn elskede, når min far ville køre os gennem troldeskoven, her var træerne krogede, og lyset kom nærmest ikke ind i skoven. Vi drejede resolut ind ad vejen og kørte og kørte og kørte ad små skovveje, jeg nåede at overveje at finde GPSen frem, men pludselig dukkede vejskilte op, så vi kunne orientere os og køre i den rigtige retning.

Vi kørte bag om den lille by, hvor jeg er født og opvokset, forbi stadion, ned ad små landsbyveje, hvor jeg ikke har været, siden jeg flyttede hjemmefra. Det er godt en gang imellem at tage andre veje end de vanlige.