onsdag, august 17, 2011

SAMVÆR

Mennesker med afasi bliver ofte let isoleret; afasi betyder manglende evne til at forstå det, der bliver sagt eller manglende evne til at udtrykke sig, og det er altid på bagggrund af skader i hjernen.  Ofte vil det være de andre, der skal holde samtalen i gang, og her giver vi måske let op, tavsheden bliver tyngende, og så er det bedre ikke at ses.

P1020264

Mennesker med Alzheimer får også sprogvanskeligheder, dels gør deres manglende korttidshukommelse, at de ikke kan huske, hvad de lige har fået at vide, eller selv har spurgt om, dels får de efterhånden problemer med at sætte ord (især navneord) på det, de vil sige. Min far og jeg var i går nogle gange rundt omkring mange ting for at finde ud af, hvad det var min far ville sige, og i går var jeg træt, så pludselig føltes tiden lang.

P1020267

Det var der råd for, min far kommer ikke så meget ud nu, men han har altid elsket at køre bil, og vi har kørt utallige søndagsture ud til skov, sø og strand, så i går aftes efter aftenmaden kørte vi en aftenstur til Fussingø, ned til Gl.Haven, hvor lindetræsalleerne stadig står der som et minde om en have og en borg.

P1020263

Det blev en god tur, og vi fik noget at snakke om, mens vi gik ned til søen.

P1020269

8 kommentarer:

  1. Din far er et heldigt menneske. Han er omgivet af kærlighed. Det er det allervigtigste her i livet, tror jeg :-)

    SvarSlet
  2. Det er ikke let at være pårørende til et demensramt menneske, men jeg tror at bare du er der, er nok for din far, og en rigtig god idé at køre en tur og opleve naturen sammen...Men det er svært at overvære en man elsker ikke længere kan huske..Klem til dig..;)

    SvarSlet
  3. Kjenner så godt igjen ifht min egen mor med Alzheimer at når man er trøtt sjøl, så er tålmodigheten ovenfor henne desto kortere.
    Det er ikke alltid slik at jeg kan velge å dra til henne, bare når jeg er opplagt og uthvilt. Men slik må det bare bli.
    En tur ut gjør godt for kropp og sinn - for alle parter.
    Nydelige bilder av alle'en.

    SvarSlet
  4. Liselotte, tak for ordene, jeg tror også på kærlighedens kraft :-)

    Tak Annemarie, under et besøg kan jeg svinge meget i sindsstemning, men vi havde en god dag :-)

    Elisabeth, du ved jo hvordan man vil alt det gode og af og til kommer til at gøre det modsatte. Frisk luft var godt for os begge :-)
    Og tak :-)

    SvarSlet
  5. Jeg vil også sige, at din far er et meget heldigt menneske, at have dig. Du tager dig tid og giver kærlighed. Både i samtalen og i den gode tavshed.

    SvarSlet
  6. Johanne, tak for ordene. Det, at vi er 5 til at hjælpe,giver mere overskud. Vi har alle 5 prøvet at stå og skændes med min far, men for det meste klarer vi os udenom den situation :-)

    SvarSlet
  7. Det er altid dejligt at gøre noget sammen, så bliver tiden ikke lang, og man kan snakke om det der sker her og nu, og ind i mellem dukker ordene så op alligevel. Dejlige billeder fra jeres tur.

    SvarSlet
  8. Inge,du beskriver det lige som det er :-) Og Tak.

    SvarSlet