Feriedagene lunter på den ene side sindigt af sted og på den anden side vender kalenderbladene sig hurtigere, end jeg kan følge med. Jeg slapper af, ordner husmoderlige ting, vi går ture og nyder tiden før det hektiske forårsarbejde sætter ind.
Selv om jeg ikke orker havearbejde, har jeg alligevel fået klippet de gamle tørre blomsterstande på Skt.Hansurten ned, og i samme ombæring blev terrassen gjort rent inklusive havemøblerne. Så Skærtorsdag kunne vi nyde eftermiddagsteen udenfor.
Onsdag lå min fagforenings regionale magasin endelig i postkassen. Min kollega havde sms'et med mig tirsdag, om jeg havde set artiklen om vores forskning, vores engelske artikel og om opfølgningsforløbene. Det havde jeg ikke på det tidspunkt. En journalist havde interviewet mig og taget billeder af os alle tre. Jeg havde gennemlæst artiklen, korrigeret og kommenteret. Og nu var artiklen her. Jeg havde dog ikke regnet med at blive forsidemodel i en alder af 64 år ;-)
Langfredag havde vi besøg til brunch af to af vores coronaboblemennesker. Det var hyggeligt som altid og jeg er bare mere brunchmenneske end aftenmadmenneske, når det gælder gæstebud. Da gæsterne var kørt og vi var lige ved at falde sammen i sofaen sidst på eftermiddagen, spurgte landmanden mig, om jeg ville med på en rekognosceringstur. Jeg var frisk, vejret var skønt, vi var vældig mætte efter brunch og solen går jo senere ned, nu hvor sommertiden er her.
Vi satte bilen ved Lidl i Nørresundby og gik over Thistedvej til Lindholm Strandpark. Målet var et sted, som de lokale kalder Ved Verdens Ende. Vores svoger, som er født og opvokset i Nørresundby og nu er flyttet tilbage på sine gamle dage, havde fortalt, at der var flere steder, hvor man kunne sætte sin havkajak i vandet. Så vi drog på opdagelse. Nørresundby har fået sin egne skyliners i form af siloerne til venstre på billedet ovenover. De er forvandlet til lejligheder, og til højre i billedet er en ny og højere efterligning bygget. Rygtet siger, at taglejligheden koster 15 millioner kroner!
Hvor vi før er gået over broen til Aalborgsiden, satte vi nu kurs vest på. Vi kom forbi de bygninger, som tidligere husede UCN act2learn, hvor jeg tog min sundhedsfaglige diplomuddannelse. I dag er det kollegie, men terrassen foran bygningen er stadig skøn at holde en lille pause på.
Der var mange, der havde fået samme ide, mange gik på de små stier langs vejen. Vi kom til åen og broen, der førte over denne. Til venstre var der udkig mod fjorden. Vi gik til højre, for vi skulle finde den rampe, hvor man kunne sætte kajakker i vandet fra. Det førte os op forbi husene med have ned til åen og ned langs åen på den anden side, hvor kano og havkajakklubben lå. Her var rampen, men den er vist kun for medlemmer. Det bliver vi klogere på, når vi skal på havkajakkursus i maj.
Et ungt par stagede sig ud til fjorden på paddleboard, og vi kunne lige se os selv sætte kursen mod fjorden i vores røde kajakker. Jeg glæder mig.
Turen gik videre, vi var i tvivl om, hvor langt vi egentlig skulle gå, indtil vi nåede verdens ende, det kunne google maps så hjælpe os med at vise. Vi var trætte i benene, men nu ville vi derud. Næsten derude kom vi forbi et shelter, hvor unge mænd havde tændt bål på bålstedet og hyggede sig i forårssolen.
Egholm ligger ud for Verdens ende, og der var fint kig tilbage mod byen, da vi stod der.
En lystfisker var gået ud i vandet og stod roligt med sin fiskestang i aftensolen. En løber kunne oplyse os om, at vi sagtens kunne følge stien, den ville lede os tilbage til Lindholm strandpark.
Vi fortsatte ad stien og kunne herefter takket være en stille aktion med små motorvejsskilte placeret rundt omkring konstatere, at det faktisk var i dette område, at man påtænker at anlægge en motorvej (den tredje Limfjordsforbindelse). Førhen har jeg bare tænkt, at det ville være godt med en forbindelse på denne side af broerne, det er jeg for længst gået fra. Ikke nok med at Egholm bliver forbindelsesled mellem en tunnel og en bro (og hvad det vil betyde for den skønne ø), men dette skønne område på Nørresundbysiden vil jo fuldstændig forsvinde. Jeg håber man besinder sig, og at løsningen bliver et tredje tunnelrør ved Limfjordstunnellen.
Vi kørte hjem i aftensolen, godt trætte efter knap 8 km og 9500 skridt.
Godt forsidebillede!
SvarSletSjovt nok er en udflugt til netop det område, du beskriver, på min udflugtsliste - jeg er bare ikke nået dertil endnu. Aalborgsiden er også et dejligt område med fugleliv og stier helt nede ved fjorden. Bliver det, Egholm og Nørresundbysiden gennemskåret af en motorvej, må vi finde andre udflugtsmål, desværre.
Tak, Eric.
SletVi skal også have udforsket Aalborgsiden. Og det ville være trist hvis motorvejen kommer der, hvor den er planlagt.
Det er et flot forsidebillede på din fagforenings regionale magasin.
SvarSletSikke en dejlig travetur I var på! Vi holder også meget af lange vandreture - og ekstra meget her i coronatiden.
Tak, Madame. Lange gåture giver plads til at tankerne kan flyde samtidig med at naturen kan nydes. Jeg nyder at være på jeres lange ture.
SletDu er bare så fotogen, Lene - og det er da langt bedre at være forsidepige end side 9-pige :-D
SvarSletDet er nogle solide ture, I går - hatten af for det. Jeg tror ikke jeg ville kunne gå otte kilometer uden være totalt død bagefter.
Tak, Ellen og ja du har ret, det foretrækker jeg også :-)
SletMine fødder brokker sig også undervejs og bagefter, men jeg nyder at gå langt. Og trætheden kan heldigvis afhjælpes ved at slappe af i sofaen bagefter.
Tillykke med din forsidekarriere :-) Du ser ikke bare godt ud. Du borger også for kvalitet.
SvarSletI går nogle skønne ture.
Tak, Betty, jeg håber at vi står for kvalitet. Vi nyder vores gåture.
SletFantastisk forsidebillede, Lene :) Og tak for turen til Verdens ende. Du er så god til at beskrive, så man kan sagtens følge med, sammen med billederne. Vi var på Fyn i går, for at besøge sønnen i Odense, og så tog vi ham og datteren med til Fyns Hoved. Det blev også til en rigtigt god gåtur.
SvarSletUkendt, tak :-) (mon det er Mette?)
SletJeg elsker at følge andre på deres vandring, så jeg er glad for at du kan følge med mig :-)
Fyns Hoved lyder som et skønt sted, og havde jeg haft øje for det, skulle vi have været der på motorcykelferien sidste år. Det må vi komme en anden gang :-)
Ups, ja, det er mig, Mette. Jeg bliver ved med at glemme, at selvom min mail står markeret under 'svar som: ', så kommer mit navn ikke med.
SletFyns Hoved er ikke en af de små afstikkere. Man skal ville det, for at komme helt derud. Men det er et rigtigt fint sted. Jeg havde faktisk pakket termotasken med kaffe, frugt og drømmekage-muffins, men vi glemte den i sønnens lejlighed, så det fik vi først kl. halv seks, da vi kom retur.
Mette L
Mette, jeg tænkte det nok :-), men havde glemt at din søn bor i Odense. Jeg kan godt se på kortet at Fyns Hoved skal man køre efter. Men det lyder som om det er værd at køre efter.
Slet