I morges blev jeg mindet om de talrige gange, jeg har siddet ved en vugge eller lille barneseng, først som storesøster, siden som barnepige og sidst som mor.
Når det lille barn rodede rundt og var så træt, at det ikke kunne finde hvile, så prøvede jeg med at være stille, sad og nynnede en sang, prøvede måske med blide strøg på arme, måske et let roligt fast tryk ovenpå dynen, så det føltes trygt og rart.
Stilheden, det lidt mørke rum, den sagte nynnen og beroligelsen genfandt jeg og en kollega her til morgen, hvor en stakkels patient var kørt helt ud i tovene pga. manglende søvn formentlig pga af en blanding af demens, apopleksi og infektion.
Roen på stuen kombineret med smertestillende midler fik til sidst søvnen til at indfinde sig, og vores vejrtrækning blev også roligere, da den regelmæssige vejrtrækning gav hvile og ro til patienten og ikke mindst patientens hjerne.
Dejlig hjertevarm indlæg!
SvarSletHåber at jeg ender hos dig, hvis den tid kommer en gang.
SvarSletJeg fik muligheden for en baby i armene til aften. Selvom det er længe siden var det alligevel både trygt og genkendende :)
SvarSletDine indlæg om dit arbejde varmer mig meget, hver gang jeg læser dem. På trods af en travl hverdag giver I jer tid til de nære ting, som er så vigtige. Tak for det, Lene.
SvarSletSmukt, Lene :o)
SvarSletDet siges, at sang er noget af det, der er bedst til at nå mennesker, man ellers ikke kan få kontakt med. Jeg synger også af og til på husbesøg. Og det må da være trygt at sove ind til en stille sang!
SvarSletTak Oline :-)
SvarSletTak Anne F, velkommen her og det håber jeg du aldrig gør :-)
Åh Pernille, der er så godt :-)
Selv tak Ravheks, jeg holder også meget af min afdeling :-)
Tak Nina :-)
Charlotte,her måtte vi så også bruge andre midler,men sang har helt klart en virkning :-)
Jeg siger det lige igen:
SvarSletLene, du er og bliver min yndlingssygeplejerske :-)
Tak søde Ella :-)
SvarSlet