Min Store Bededag

Mit sygehus er kommet i medierne pga alt for mange patienter på afdelingerne, så man er nødt til at være 3 på 2 sengs stuer og for vores vedkommende også 5 på 4 sengsstuer. Influenzaen får skylden, men vi har mere eller mindre haft det sådan det sidste års tid, så influenzaen kan vist ikke være hele skylden. Det skyldes nok mere, at der er nedlagt sengepladser i hele regionen, og for vores vedkommende betyder det blandt andet, at vi her i Store Bededagsferien ikke rigtig kan sende patienter videre til genoptræning, fordi pladserne der er fyldt op. Samtidig betyder personalemangel også, at om end vi alle i det tværfaglige team knokler løs, så kan vi ikke nå det, der burde nås hver dag, og dermed kan udskrivelser eller overflytninger forsinkes.

Resultatet er som i dag, at vi mødte ind til en overfyldt afdeling med patienter, der havde brug for megen sygepleje, og en weekendbemanding. Vores patienter er fantastiske, de er så tålmodige og har ondt af os, som farer rundt. I dag måtte jeg sige til mine patienter, at jeg først måtte prioritere, at alle fik morgenmad, dernæst at de fik morgenmedicin, Og så kunne vi begynde at tænke på personlig soignering. Inden jeg var færdig med det, var det tid til middagsmad, for slet ikke at tale om de neurologiske vurderinger, blodtryk, blodsukker, temperatur og meget andet, der skulle observeres/vurderes/registreres.

Mine ben har det, som om jeg har løbet fem kilometer, skridttælleren viste efter 8 timers arbejde 9300 skridt. I morgen går det løs igen, jeg har ikke store forhåbninger til, at man finder ekstra hjælp, og jeg ved allerede nu, at vi er en mindre på arbejde. Til gengæld kender jeg en del af patienterne og kan tage ved lære af dagen i dag, så måske går det bedre i morgen. Det håber jeg.

Men hvor er jeg dog glad for mine kolleger. De sammen med patienterne gør, at smilet i dag var ægte og latteren ligeså.

Hjemme er der også travlt, der er flere arbejdsopgaver, som medarbejderen ikke kan, og derfor er det landmanden, der hver dag fortsætter efter aften til langt over min sovetid. I går blev landmandskonen lidt bestemt og foreslog, at han undersøgte, om vores tidligere elev kunne komme lørdag og hjælpe. Landmanden var ved at ridse en liste så lang op med ikke-mark-relaterede opgaver, som han skulle nå søndag. Dem får den tidligere elev lov til at tjene lidt ekstra penge på, han er studerende nu og kan godt bruge et studiejob indimellem. Vi skal passe på os selv, godt nok føler vi begge, at vi kan alt det, de unge kan, og lidt mere, fordi erfaringen hjælper os til at prioritere og fokusere på en anden måde. Men der kommer en restitueringperiode bagefter, og kan vi få den lagt ind undervejs, så kan det vel kun gavne.

Jeg restituerer, mens datteren er gået en aftentur. Vi har læst korrektur på hendes opgave, så hun trængte til lidt frisk luft efter lange dage på studerekammeret. Jeg gik ikke med, jeg har gået mine skridt i dag og nyder sofaen og teens vederkvægende virkning.

God fredag aften til dig.