Det er vist en meget rammende beskrivelse for mine tre arbejdsdage i denne Store Bededagsferie.
- Hvad hjælper det, at jeg har lavet grundig og god mundpleje på to patienter en gang, når de burde have haft det gjort 3 – 4 gange mere?
- Hvad hjælper det, at jeg har knoklet, så mine ben tror, de har løbet mange kilometer hver dag, når der er patienter, som jeg ikke har nået at få snakket med i dybden om det at være ramt af en blodprop og få forværring?
- Hvad hjælper det, at jeg har målt blodtryk, temperatur, tjekket puls og verjtrækningsfrekvens eller neurologisk vurderet hvor hårdt ramt patienter er af deres blodprop/blødning, når jeg skulle have gjort det hyppigere, meget hyppigere?
- Hvad hjælper det, at jeg har talt med pårørende om deres kære, når der var mange flere, jeg burde have talt med?
- Hvad hjælper det at yde god sygepleje, når jeg ikke når at få alt dokumenteret og ofte først kommer i tanke om det glemte hjemme? I dag tog jeg dog overarbejde for at få dokumenteret, fordi jeg har fri de næste dage.
Vi var oppe på 160 % belægning på afsnittet i dag. I går havde vi sygdom og klarede os igennem dagen med et personale mindre. I dag var vi en kollega mere end oprindelig tiltænkt, men når der så er kommet endnu flere patienter, som har brug for hjælp, ja så er det heller ikke nok.
Som sagt synes jeg, at jeg ydede en god sygepleje og jeg var tilstede hele tiden, men jeg håber, at tingenes tilstand snart ændrer sig.
I går lige efter arbejdstid nåede jeg jeg lige 10 minutters powernap før bad og påklædning. Jeg skulle nemlig til fest hos to af mine kolleger, som havde slået deres 40 års fødselsdag sammen og inviteret kollegerne op i et sommerhus i Blokhus. Heldigvis startede det klokken 17, så jeg kunne tage hjem efter fire timers hyggeligt samvær og få en god nats søvn. Hold nu op, som jeg fik grinet. Mine kolleger er skønne at være sammen med på arbejde, men de er godt nok også sjove at være sammen med til fest.
I morges var der et fantastisk lys, som kombineret med stedvis tåge gjorde det magisk at køre på arbejde. Håber din søndag har været god, det har min trods alt været. #jegharverdensbedstekolleger
Jeg forstår godt din frustration, men "det er bedre at gøre noget, end slet ikke at gøre noget". Desværre må det være den sætning, der skal få jer til at fortsætte, også selvom max. er nået.
SvarSletMette L
Mette, og det er også den, der holder mig i gang. Jeg gør mit arbejde godt, jeg kunne bare gøre det meget bedre, hvis vi var flere, sådan er det :-)
SletJeg sidder med den følelse af at jeg gerne ville sige noget rigtigt klogt til dig....men det er godtnok svært. I knokler en vis del ud af bukserne, det tror jeg de fleste alm. mennesker kan se. Men det er op of bakke. Jeg har den dybeste repekt for det arbejde i gør...Vores datter er også en del af flokken. Go´dag herfra.
SvarSletJoan, tak for dine ord og det er dejligt at din datter er en af flokken, som forsøger at gøre det godt for andre.
SletAv for den, og hatten af for dig, Lene - I gør det fantastisk!! ❤️
SvarSletTak, Maude :-)
SletTænk at I stadig kan grine.
SvarSletGod fridag.
Eva, hvis ikke vi kunne grine, så ville det godt nok være hårdt. Og tak :-)
SletDet er ikke rart at gå hjem med den fornemmelse. Det er ikke alle der kan rumme dette. Derfor er det dejligt i stadig kan grine, og har det godt sammen.
SvarSletKarin, nej jeg er taknemlig for at jeg har erfarenhed og kan rumme det, men det fyldte alligevel en del bagefter, også hos mig.
Slet