DER VAR ENGANG EN UNG SYGEPLEJERSKE

Mens jeg løb her til morgen, fik tankerne lov til at komme vidt omkring. Musikken spillede til mine fødder, og tankerne tog egentlig ikke notits af musikken.

Jeg røg tilbage til den første tid som sygeplejerske. 24 år gammel og netop ankommet til en noget større by end Viborg. Mens jeg læste til sygeplejerske, boede jeg på kollegium, så det var også min første lejlighed. Jeg boede i en af Aalborg sygehus’ etværelses lejligheder, tæt på børneafdelingen, hvor jeg arbejdede, og det er det samme sygehus, jeg stadig arbejder på, blot med en lidt anden alderskategori. Min første børneafdeling var den akutte modtageafdeling med isolationsstuer. Det var i sin spæde vorden, at forældre ønskede at være indlagt med deres børn, så rigtig mange af børnene var alene på sygehuset. Forældrene var der meget, men alligevel. I dag kan det skære mig i hjertet ligesom tanken om mig selv som 2½ år og indlagt på en afdeling med brandsår. Mine forældre måtte besøge mig en halv time om onsdagen og søndagen.

På afdelingen havde vi mange små børn med feber, nogen af dem kom pga falsk strubehoste (pseudocroup). Behandlingen dengang var dels at de blev afdækket, dels at de fik forstøvet sterilt vand via en maskine. Jeg kan stadig se det lille barn ligge i den høje barneseng, alt tøj undtagen ble var taget af dem, et lille svøb blev lagt hen over dem, så de havde noget at putte sig i, og så fik de sokker på hænder og fødder. Det sidste skyldtes, at blodårerne på hænder og fødder ligger yderligt, så når man tager tøjet af, vil kroppen registrere, at temperaturen falder og så sætte gang i kroppens varmesystem, og det ønskede vi jo ikke, vi ville have feberen til at falde. Jeg er så skolet efterhånden, at jeg gerne vil have belæg for det, jeg skriver, men det med sokkerne kan jeg ikke lige finde på nettet, dog er der gode råd til et barn med feber her. Maskinen stod ved siden af på sengebordet og sendte kaskader af damp henover dem.

Et andet minde, jeg har fra den tid, er en 2-3 årig dreng, som var isoleret. For hvad kan jeg ikke huske, det kunne være de almindelige børnesygdomme i kombination med måske en lungebetændelse eller astmaanfald. Drengen havde ikke sine forældre medindlagt, og vi kunne ikke være inde ved ham hele tiden. Pludselig hørte jeg en skrigen inde fra stuen, jeg skulle først ind gennem forrummet og have kittel plus mundbind på, før jeg kunne komme ind til ham. Så var det, fordi drengen skulle tisse, og han havde lige lært at kontrollere vandladningen, så han ville jo på en potte, men han kunne ikke åbne døren (dørene på børneafdelingen sad højt oppe, så børnene ikke pludselig forsvandt). Hold da op som vi havde ondt af den lille fyr, han var jo så ked af, at han havde tisset i bukserne.

Mange andre minder om den tid popper op, jeg nød at arbejde på børneafdelingen og havde det ikke været fordi, der dengang ikke var mulighed for at få en deltidsstilling som fast aftenvagt, efter jeg havde fået min datter, så havde jeg stadig været der. Men hvor er det godt, at det i dag er et krav, at forældre skal være medindlagt med deres barn, hvis barnet er under 15 år.

Nu vil jeg køre ind og hente rundstykker til landmændene og bagefter sætte mig til computeren for at få noget skrevet. God Store Bededag til dig.