COUNT YOUR BLESSINGS

Jeg er gift med en god mand, en dejlig mand, en møgirriterende mand, en humoristisk mand, en meget stædig mand, og de sidste år har jeg opdaget en ny side af ham: en kreativ mand. Det startede vel allerede, da børnene var små. Fantasien har aldrig fejlet noget hos vores børn, faktisk har de haft så meget af den, at andre har nydt godt af den i lege. Men der skulle udstyr til. Moderen klarede det meste vha pap, papir, gammelt tøj og andre ting i husholdningen, men det slog ikke altid til. Så måtte faderen træde til, sønnen stod ved siden af og holdt nøje øje med, om nu sværdet blev lige nøjagtig som det sværd, en af tidens helte brugte. Og faderen klarede det hver gang, håndelaget fejlede ikke noget, man er ikke gammel tømrer for ingenting.

Så flyttede børnene hjemmefra, datteren først og hun havde mange forestillinger om, hvordan ting kunne være, og faderen blev håndværkeren, som førte tankerne ud i livet. Han nød det, han drømte om at lave andre ting, men der var jo også et landbrug, der skulle passes. Så flyttede sønnen til København, vi var med i hele den flytteproces. Sønnen havde brug for et bord under sit fjernsyn til sit spillegrej. En opgave? En ide? Landmanden fortalte sønnen om ideen, sønnen havde tillid til sin fars evner, denne gang stod han ikke på nakken af sin far for at kontrollere produktet. Det har været lang tid undervejs, den rette egeplanke skulle skaffes. Pludselig røg landmandens gevirer ned fra væggen, for den planke, de hang på, kunne bruges.

Foråret er forhåbentlig snart på vej, bordet var for stort til, at sønnen og kammeraten kunne have det med efter påsken, så skulle det leveres, skulle det være nu. Jeg håbede, at jeg var rask nok til at tage med, det blev jeg. Så i går tog vi en af vores smutture til staden. Hjemmefra klokken kvart over syv, inden om min fars hjem efter en gyngestol og en lampe, parkere et sted i Kbh. klokken kvart over tolv, knus og kram til søn, installere bordet, spise frokost, videre til næste sted i Kbh., min søsters lejlighed, hvor landmanden har lovet at agere håndværker et par dage i sommer, tedrikning og opmåling, videre til tredje sted i Kbh., aflevering af ting, datteren ikke kunne have med i toget, knus og kram til hende og et lille kig på hendes “hemmelige” indretningsprojekt (og nej hendes lejlighed ser slet ikke ud som på det første link, det er jo lang tid siden) og klokken kvart over fire om eftermiddagen vendte vi snuden hjem til Nordjylland. Her serverede jeg te til en træt chauffør, som aldrig fik drukket den, før end han faldt i søvn. Men vi nåede det, vi ville, og resultatet blev rigtig flot.

Og jeg er taknemlig for, at hovedet kan holdes oppe, hosten kan holdes i ave med te,og hjernen føles rimelig klar. Jeg vil nyde denne søndag. Den skal bare bruges på at komme helt ovenpå, inden hverdagen banker på i morgen. God søndag til dig, her stod jeg op til en hvid gårdsplads, men regnen er sat ind, så det forsvinder hurtigt.