Hvad kan man nå på 30 timer?
Jeg nåede at køre frem og tilbage til København.
Jeg nåede at se datterens modeshow på Det danske Filminstitut
Jeg nåede at stå på toppen af Rundetårn sammen med søn og svigerdatter og nyde aftenens lys i København.
Jeg nåede at gå rundt på Christiansborg mellem 23 og midnat og se alle de lokaler, som jeg normalt kun ser i fjernsynet.
Jeg nåede at gå i seng på Nørrebro i datterens lejlighed, spise morgenmad på Frederiksberg hos søn og svigerdatter, se på lejligheder til det unge par, intet tiltrak dog, og spise frokost sammen med alle de tre unge mennesker og landmanden i ZOO.
Aftensmaden blev indtaget i Store Vildmose, ikke hjemmebagt men hjemmebragt fra det nærmeste pizzaria.
Og aftensteen blev indtaget i den store seng nede på sønnens gamle værelse sammen med de unge mennesker, hvor vi genså landmandens videofilm af en meget ung datter og en nyfødt søn. Alle videofilm skal vist ses de næste dage , hvor huset bliver fyldt med tre unge menneskers snak. De “gamle” skal arbejde, men hvad gør det, vi kan nyde de unge om aftenen.
Du ønskes en god søndag med tid til at gøre noget af det, du har lyst til.
Whiiii jeg bliver da helt forpustet bare af at læse om dine oplevelser.
SvarSletMen trods tempoet har det hele jo været i det dejligste selskab som du så også har været så heldig at få slæbt med hjem i hulen.
Hvor dejligt med feriebørn, skal de ud og samle kartofler;)
Jeg vil jo altså helt vildt gerne se mere til kreationerne fra datterens hånd:)
Rigtig god søndag
Det lyder helt klart som 30 skønne timer. Nu håber jeg også, at I nyder jeres søndag.
SvarSletsikke mange dejlige oplevelser og ditto mennesker, du kan rumme på bare 30 timer :-)
SvarSletO.k., du kunne altså nå fra det nordjyske til Kulturnat i København, mens jeg i den nordlige forstad bare sad herhjemme og tænkte, uh det er vist for koldt, og der er vist for mange mennesker, og der er vist også noget andet i vejen :-)
SvarSletMen nu havde jeg selvfølgelig heller ikke en datters modeshow til at lokke. Det må have været vildt spændende.
p.s. Jeg kender i øvrigt en, der har en andelslejlighed til salg på Frederiksberg, dog uden badeværelse :-)
Tak Hanne, datteren er hende i det hvide dress :-) Vi er færdige med kartoflerne, i hvert fald dem vi kan få op.
SvarSletJa ikke Miri :-)
Conny, der skal jo være noget til at lokke os ud fra de varme stuer, men der var faktisk ikke koldt, en rigtig dejlig aften :-)
Og netop manglende badeværelse eller minibadeværelse er det, de fleste dumper på i vores perspektiv ;-)
Fuld fart på og en masse oplevelser og hygge med ungerne, det må bare have været dejligt...Fortsat god søndag aften..;D
SvarSletNogle weekender er bedre end andre, og dette var vist en af dem :-)
SvarSletDejlige billeder af dejlige oplevelser.
Rigtig god ferie til jer alle - jeg ved, at I får hygget meget :-D
Det lyder både spændende og hyggeligt!
SvarSletJamen, som de børn kan sætte fut i os!
SvarSletOgså her er der unge mennesker på efterårsferie. De to fra Kbh måtte klare kulturnatten selv- datterbarnet sang med gospelkoret Kefas i Jerusalmenskirken. Men nu er det i det nordjyske, det foregår! Jeg sender gode ønsker om nydning til jer!
Hold da op, du har i hvert fald ikke nået at sove tiden væk i København..:-) lyder som et par dejlige dage I har haft.
SvarSletTak Annemarie og pludselig er vi tæt på mandag aften, håber den må blive god for dig :-)
SvarSletTak Ellen, min ferie er brugt, men jeg kan sagtens feriehygge alligvel :-)
Betty, det var det :-)
Charlotte og gode ønsker om nydning sendes tilbage til jer :-) Jeg ville gerne have været i Jerusalemskirken, men man kan ikke nå alting.
Inge, der var gang i den, og det er der stadig :-)Vi er ikke vant til mennesker omkring os hele tiden ;-)
Susanne, igen igen blev du rubriceret som spam, jeg forstår det ikke, men tak for din kommentar og vi nød søndagen med alle børn omkring os :-)
SvarSlet