tirsdag, november 01, 2011

DEN SIDSTE GÅTUR

I mange år var Laika min trofaste følgesvend på gåturene, det har hun ikke været i lang tid, efter hun blev dårlig under en gåtur. Vi har gået små ture sammen, men allerhelst ville Laika ligge i bryggerset og sove.

DSC04590

Forrige søndag tog vi begge hunde med til stranden, vi var imponeret over, at Laika holdt ud, men vi holdt også pauser og nød det gode vejr. Det blev Laikas sidste gåtur, vi vidste det godt, vi havde jo selv bestemt, at det nu var tiden. Synet var nærmest væk, Laika havde problemer med at komme på benene, når hun lå ned, hun spiste ikke særligt meget, og vi var begge enige om, at vi ikke ville trække den, til at hun fik det rigtig dårligt. Alligevel skulle vi hen til sidste onsdag, før landmanden kom af sted til dyrlægen. Landmanden oplevede en god dyrlæge, som gav sig tid, Laika fik mange godbidder, blev kælet for og snakket med, mens den bedøvende sprøjte fik lov til at virke, og da Laika sov, kunne dyrlægen i ro og mag finde åren, hvor den dødbringende væske skulle indsprøjtes.

DSC04594

Herhjemme var der gravet et hul ude i den lille lund ved gårdpladsen, nu ligger Laika på den ene side i lunden, Fie på den anden side, og over bag legehuset under rhododendronhækken ligger Scott, vores første hund.

Laika

Hvad siger Istvan så til det? Han har måske været lidt stille, men ellers mærker vi ikke noget. Jeg har heller ikke selv mærket et savn, det var det rette tidspunkt og den rette beslutning.

Laika2

Landmanden er på pürschjagt efter krondyr i dag, og Istvan har allerede fået færten af, når der er jagt på programmet, han vimsede rundt om landmanden til morgen, mens gevær og jagtstøvler blev fundet frem. Istvan fik lov til at være med på jagt i lørdags, det nød han, men i dag måtte han blive hjemme. Jeg er også hjemme, det er store studiedag, jeg har så meget, der skal læses til den næste uge. Der skal dog være tid til en gåtur, mon ikke Istvan kommer med, selvom jeg er træt af at ligge vandret bag snoren, fordi Istvan ikke endnu har fundet ud af, at jeg vil bestemme farten.

Må din tirdag blive god.

27 kommentarer:

  1. Det er så svært med de dyr, for hvornår det rigtigt. Det lyder som om, I har gjort det rigtige for jeres Leika.

    Du må også have en god tirsdag Lene.

    SvarSlet
  2. Tak Susanne, vi er slet ikke i tvivl om at det var nu, og derfor, og fordi vi stadig har Istvan, mærker vi det nok ikke så meget.

    SvarSlet
  3. Midt i sorg og tanker lyder det som en god oplevelse.

    SvarSlet
  4. Pernille, vi synes selv at det hele gik som vi gerne ville have det til at gå :-)

    SvarSlet
  5. Smukt, når nu set skal være, Lene. Og i grunden dejligt, når man kan planlægge noget sorgfuld på den måde, så det alligevel bliver en god oplevelse. Skønt for jer, at I nu har en ny hund at dele gåturene og jagterne med.

    Også god tirsdag til dig :o)

    SvarSlet
  6. Det er det sværeste ved at have dyr - at vi en dag skal sige farvel til dem. Hvornår er det rette tidspunkt? Jeg synes, I gjorde det helt rigtige, og det var smukt at læse, Lene.

    SvarSlet
  7. Det er svært at beslutte hvornår man skal sige farvel til en god ven, men dyr skal absolut ikke lide, bare fordi vi oplever en sorg over at skal sige farvel..Det lyder som om I har valgt det rigtige tidspunkt, og mon ikke Istavan lærer at det er dig der bestemmer farten...;D en god dag til dig..

    SvarSlet
  8. Åh jeg bliver helt trist også ved tanken om at vi har en hund og at den dag jo rykker nærmere dag for dag. Selvom det er den rigtige beslutning, bliver et husdyr jo en del af familien og bliver derfor også savnet. En af de ting, der har bekymret min yngste inden afrejsen, var derfor også, hvis der skulle ske noget med hunden.

    God studiedag

    SvarSlet
  9. Man kan tydeligt mærke, at hunden bliver en del af familien, og det kommer jo nok tættest på, når hunden forsvinder fra familien. I havde en rigtig god måde at få sagt farvel på, og det lyder til på din fortælling, at Laika var så gammel, at hun ikke kunne mere.

    SvarSlet
  10. Jeg fældede altså lige en tåre. Jeg kunne ikke lade være, Lene.

    En god dag til jer :-)

    SvarSlet
  11. Det er jo den slags svære beslutninger, man er nødt til at tage, når man har et dyr :) I vores familie er det mig, som må gå den tunge gang, min mand er alt for følsom - og ikke fra landet, som jeg :)

    SvarSlet
  12. Det er godt at kunne give sin dyr en ordentlig og værdig afslutning, frem for at lade dem svækkes mere og mere. Og det må være lidt hyggeligt for jer at have alle jeres hunde begravet lige uden for, så i har den nære familiehistorie helt konkret tæt på.

    SvarSlet
  13. Sådan er livet! Det er det hårde ved at have hund, at vi skal af med dem. Jeg har ikke oplevet det som voksen, kun i mit forældrehjem, men husker det, som et nænsomt sidste dyrlægebesøg.
    Og så er det jo helt rigtigt, at I har skaffet en ny hund i ret tid. Det har jeg overvejet flere gange men er i tvivl, om vi magter det - og om Frue er for gammel allerede - 10 år. Hun er nu frisk og hurtig stadigvæk, ikke gammel, bare voksen.

    SvarSlet
  14. Fint, at I har besluttet Jer i tide. Alt for ofte udskydes den beslutning for længe.
    -Og I har jo allerede afløseren oppe på fulde omdrejninger.

    SvarSlet
  15. Åh ha, jeg var lige ved at pive...men vi har jo som mennesker den mulighed at sige stop når vores dyr er nået til kanten, og hvor er det godt. Nu er han travet over regnbuebroen, og i kan komme videre med Istvan. Go´ dag til jer fra Joan M.

    SvarSlet
  16. Tak Nina, landmanden har før oplevet det som ubehageligt, men denne gang blev det en smuk død. Lige nu nyder Istvan at han må ligge inde i stuen mens jeg læser :-)

    Tak Madame, vi kan mærke at det var det rigtige tidspunkt nu, og så var det rart at det foregik på en god måde.

    Tak Annemarie,og dyr skal nemlig ikke lide. Istvan må lære, hvis han vil være min gåpartner :-)

    Tak Pollyanna, det er nemlig svært, og vores børn har heldigvis været meget hjemme i sommer og i efteråret, så de har selv kunnet se, at det var nu.

    Conny, hele året har vi været i tvivl, men nu var vi ikke, og det gør det hele lettere.

    Tak Liselotte, det er helt i orden, vi har jo hver dag kunnet se en tilbagegang, men Laika nød livet lige til det sidste, og det er rart at vide, men også det, der gjorde os i tvivl længe.

    Helle, jeg tilbød landmanden at gøre det, men det ville han ikke, allerhelst ville han selv have skudt Laika på en gåtur ude på markerne, men det ville jeg ikke ha.

    Laura, og vi har helt styr på stederne,det er nemlig en god følelse, og jeg har besluttet, at jeg vil finde nogle forårsløg, som kan gro mellem træerne.
    Det kniber mere med alle de muldvarpe, fugleunger og mus, vi har holdt begravelse for gennem tiden ;-)

    Charlotte, vi fik Istvan, da Laika var 11½ år, det var for sent, Laika gad ikke den der lille hvalp, som ville putte ved hende, så vi måtte være den tætte kontakt for Istvan, hvor de andre hunde godt har gidet kontakten med en lille ny hvalp. Trods det er det nu gået udmærket, de har bare ikke kunnet være alene sammen i længere tid, fordi Laika blev meget agressiv over for Istvan, når han drillede.
    Vi ville egentlig ikke ha en ny hvalp, fordi vi synes, at vi også er meget afhængig af at finde pasning, når vi vil til Kbh eller på motorcykelferie. Men som jæger skal man gerne ha en jagthund, så sådan blev det og jeg tror, det bliver den sidste hund, vi har, men nu får vi at se.

    SvarSlet
  17. Farmer, at udskyde beslutningen af hensyn til menneskerne er så synd for hunde, så vi har virkelig snakket om det her længe. Istvan er helt klar :-)

    Tak Joan, det er nemlig godt, og vi har det godt med beslutningen.

    SvarSlet
  18. Jeg sidder og småtuder lidt, for selvom det var tid og I traf den gode beslutning, så er det jo lidt sørgeligt alligevel. Vemodigt i hvert fald. Men Laika har været jer en skøn hund i så mange år og nu var det tid at sige farvel.

    Jeg har jo selv Josie på 12 år, som heldigvis stadig er frisk og glad, men hver gang vi går tur, tænker jeg på den som noget særligt, for den kan være den sidste. Min gule sol.

    Jeg tror faktisk at hunde, som har levet sammen med en hund, der så ikke er mere, sørger lidt. Ganske stille. Men de forstår, tror jeg. Derfor savner de alligevel.

    Ha' en dejlig dag og klap Istvan! :)

    SvarSlet
  19. Tak Megan og jeg klapper Istvan lidt :-) Istvan var med til at begrave Laika, så den fik en fornemmelse for hvad der var sket. Jeg tror du har ret i at den tilbageblevne hund registrerer foranderligheden og derfor er mere stille en tid.

    SvarSlet
  20. Det var en meget klog beslutning at få Istvan mens Laika stadig var nogenlunde frisk..
    Jeg kan rigtig godt lide din afklarede holdning til Laikas sidste tur.. I har givet hende et spændende og godt liv, og nu har I taget afsked med hende på en god og fornuftig måde. :-)

    SvarSlet
  21. Inge, jeg er opdraget af min far, som har en meget nøgtern holdning til dyr, jeg har meget svært ved når dyr menneskeliggøres, vi mennesker har et stort ansvar i at tage ordentlig vare på vores dyr og altså også den sidste tid :-)

    SvarSlet
  22. Hvor er det dejligt at læse om en værdig død som afslutning på et dejligt hundeliv.

    SvarSlet
  23. Du skriver ukomplisert om prosessen, Lene. Dere var nok godt forberedt på det hele.
    Jeg blir likevel berørt her jeg sitter. Snufs!

    SvarSlet
  24. Jeg var ikke for at berette om det i min første kommentar; men efter at have læst om din landmands ønske om selv at klare paragrafferne, kan jeg meddele, at jeg altid selv har skudt mine hunde.
    Det er ingen stor dag; men jagthunde kender lugten af gevær og jagttøj, så det er i forventning om noget positivt, at de sendes herfra.

    -Og så har jeg som ung set en dyrlæge, som fejlede med sprøjten.

    Nok om det og GODT, at alt gik fornuftigt for sig i Jeres tilfælde.

    SvarSlet
  25. Tak Hanne, vi er også selv glade for forløbet.

    Elisabeth, vi har jo talt om det siden sidste vinter, hvor Laika var blevet rigtig dårlig, så vi har haft tid til at forberede os.

    Farmer, netop det med en dyrlæge, der rodede rundt, var også årsagen til min mands ønske. Af hensyn til vores børn, der skulle se hundene bagefter, blev det ikke sådan med nr. 2, og jeg havde svært ved tanken med Laika, så sådan blev det ikke. Men jeg kan sagtens følge jer i, at det er en smuk død som jagthund at være midt i naturen sammen med den mand, man har fulgt i mange år på jagt. Så måske får han lov, når vi om mange år skal tage denne beslutning igen.

    SvarSlet
  26. @ Lene - det med pasning kan du få hjælp til :) Jeg har selv fundet en del jobs med hundepasning i københavn via nettet, så - hvis det kan hjælpe kunne det være rart :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Gry, tak for linket :-) Det er dejligt, der er nogle som dig, som vil sørge for at hunden bliver passet godt. I hverdagen løber vores hund frit nu.

      Slet