VÆRDIGHED?

Det er hårde fakta i disse undervisningstimer, vi taler om statistik, konfidensinterval, p-værdi, middelværdi og median. Skal det nu være nødvendigt? Ja hvis man vil kunne læse videnskabelige artikler og kunne bedømme, om studiet er godt designet, om det i virkeligheden kan finde ud af det, det har sat sig for, og om det kan hævde det, det siger, så er man nødt til at kende ordene, der bruges. Skal jeg kunne begå mig på engelsk og virkelig kunne forstå englændere, så er jeg nødt til at kunne det engelske sprog mere end til husbehov, så det giver mening for mig at dykke ned i det videnskabelige sprog. Kunsten er så at få det omsat til hverdagsord.

I pauserne snakker vi fagsnak eller privat snak. I dag fortalte jeg om, hvordan jeg tilfældigt midt i landmandens fodboldudsendelse (onside) i går aftes hørte ordene trombolyse og blodprop i hjernen, så kan det nok være, at jeg fik vendt mig om. Jes Høgh, en kendt nordjysk fodboldspiller, fik for 5 år siden en blodprop i hjernen og har i dag udgivet en bog om hele forløbet. Først læste JH op fra sin bog, mens man viste en lille film om forløbet, bagefter blev JH interviewet af en sportsjournalist. Jes Høgh blev halvsidigt lammet og fik afasi (manglende evne til at finde ord, danne sætninger og udtale dem), han kan nu bruge sin lamme side, spiller golf og hans tale er også mere end blot ja/nej. Det var helt tydeligt, at det at være i fjernsynet og en speedsnakkende journalist, som sprang fra det ene emne til det andet, stressede JH. Han brugte mere og mere de ord, som journalisten brugte og havde svært ved at formulere, hvad han tænkte.

Snakken i dag gik på, om det var værdigt eller ej. En sygeplejerske syntes, at han aldrig skulle have været i studiet eller skulle have en bisidder med. Jeg oplevede det ikke som uværdigt og har i øvrigt også den mening, at JH jo ikke er umyndiggjort, han er stadig en voksen mand med  intellekt, egne meninger og viden om sig selv, så når han siger ja til at komme i fjernsynet for at snakke om sin bog, så ved han godt, at han kan blive stresset og få svært ved at udtale sig. Derimod syntes jeg, at journalisten havde klædt sig selv meget dårlig på i forhold til dette interview, det kan godt være, at han har læst bogen, og han virkede interesseret i at høre om livet efter en apopleksi, men han havde ikke sat sig ind i, hvordan man taler med et menneske med afasi. Han snakkede så hurtig og tog flere emner op på en gang, så det for et afasiramt menneske ville være svært at følge med, og det var synd, for jeg tror godt, at JH kunne have uddybet nogle af emnerne, hvis han havde fået tid.

Føles det uværdigt, fordi vi tænker på, hvordan JH var før? Føles det uværdigt, fordi vi synes, det er synd for JHs børn at se deres far i fjernsynet? Jeg synes ikke, det var uværdigt, men er det, fordi jeg omgås mennesker til dagligt, der er ramt på talen? Jeg synes, han klarede det flot under de givne omstændigheder, og jeg glæder mig til at læse bogen.