Jeg længes efter solen på sådan en gråvejrsdag. Når jeg kommer ud i luften, kan jeg godt mærke, at der er lyst, men indenfor i huset opleves det kun som en variant af mørket. Gåturen på 5 km giver dog energi og luft til at fortsætte med at analysere det læste; jeg må dog konstatere, at jeg er meget letafledelig. Når man sidder med en computer, så er det nemt at klikke sig over på bloglisten eller tjekke mine mails( hallo hvorfor skriver ingen til mig, så jeg har en grund til ikke at arbejde med analyse af artiklerne )
Udenfor har høstanemonen ikke forstået, at det ikke længere er høst, måske er det en norsk høstanemone, for høst på norsk er jo noget andet end på dansk. Ved siden af synger en anden høstanemone på sidste vers.
Mit perspektiv ændrer sig ind imellem, når jeg læser, det går fra patientens til sygeplejerskens og tilbage igen, ledelsesperspektivet og det overordnede samfundsperspektiv blander sig også. Jeg læser om systematiske screeninger for risikofaktorer i forhold til kost, rygning, alkohol og motion.
Her et billede i et lidt andet perspektiv end vanligt. Kan du gætte, hvad det her er? Mørkt og dystert ser det ud, egentlig også lidt truende, synes jeg. Fortsættelse følger i næste indlæg.
Det er da trist at der ikke er nogen der skriver mails, når du nu så gerne vil have det--- bare fordi du ikke helt gider det stof du læser--- det kunne jo også være stoffet, der ikke var tilstrækkeligt interessant--- hæ hæ synes jeg nu aldrig "lektier" har været. Jeg kan ikkehelt greje dit perspektiv, men tror det er kanten af en solsikke, der er fotograferet nedefra. Ikke så tosset med en norsk høstanemone, der regner høst til november. God arbejdslyst med lektierne- godt det ikke er mig
SvarSletTak Karin, stoffet var spændende at læse, men jeg er ikke til analysering alene, det er sjovere sammen med nogen :-)
SvarSletSolsikke er et godt bud, men lad os nu se :-)
Hej Lene. Jeg er skrap til at lave karton sole til at hænge op i træer. Sådan en må du da have:)
SvarSletJeg gætter på dit foto er undersiden af en svamp eller en kurv eller...
Det er spændende!!
Ulla, sådan en sol må jeg ha :-) Svamp eller kurv? Også et godt bud :-)
SvarSletDet er da lidt træls, ikke at have mails at læse, når der er behov for overspring.. ;-) Jeg gætter på en svamp set nedefra.
SvarSletJa, Inge, hvad ligner det :-) Nedenfra set svamp, vi får se ;-)
SvarSletPuh, alt det læseri... forstår godt, du kan køre træt i det, uanset hvor interessant det måtte være.
SvarSletDet lyder misundelsesværdigt lækkert med alt det kød i fryseren - og æblegele er i mine øjne et must til sovsen til alle slags stege, hvor man laver sovs ... håber du får lavet en hel masse gele. Vi spiser det ikke som marmeladeerstatning, men det gør min svoger - han synes det er det bedste oven på en ostemad.
Hundekurv?
SvarSletEllen, har du en god opskrift på æblegele? :-) På ost er det bare uovertruffen.
SvarSletRigtig godt bud, Charlotte :-)