lørdag, november 12, 2011

GÅ TUR MED HUNDEN

eller det var måske omvendt? En 1-årig jagthund, som har opdaget dels hvor meget dens fantastiske næse kan snuse sig frem til, dels hvor hurtigt den kan flytte sig fra et punkt til et andet, er en udfordring for alle andre end dens herre. Jeg har det, som om jeg har gået mange kilometer, jeg er øm alle mulige steder, men vi fik en smuk morgentur ned efter rundstykker.

P1020715

Fårene var MEGET interessante.

Søen og solen nød jeg, og Istvan holdt heldigvis en pause i undersøgelse af området, ellers havde jeg nok ligget neden for bakken.

P1020708

Og det kan godt ske, at jeg i blogland har ry for at være mild og rummelig, men hold da op som jeg kogte og var vred, men mest indvendig, da jeg mødte andre hunde og hundeejere. Istvan kan fint omgås andre hunde, men hvis andre hunde knurrer eller viser anden aggressiv adfærd, så får de svar på tiltale. Det betød, at jeg i den grad fik brug for alle muskler for at holde Istvan på plads, mens andre var UTROLIG langsomme til at få styr over deres hunde:

“Nå de kan nok ikke snakke sammen” - NEJ så få dog dine tre hunde væk!

“Du kan da bare lade din hund gå løs” - NEJ det er en JAGTHUND! Få så fat i din hund, inden jeg også taber mine rundstykker, på det tidspunkt lå min avis spredt ud, så jeg kunne se, der var 4 sektioner!

Og nej det sagde jeg ikke, men jeg tror helt sikkert, min kropsmimik talte sit eget sprog.

Nu slapper Istvan af i kurven, der er ild i brændeovnen, og jeg slapper af ved computeren, strikketøjet ligger klar, for jeg bliver færdig i weekenden med den trøje, jeg startede på for 2 år siden, det gør jeg altså , og det er ikke nu, du skal grine;-)

Må du få en lørdag med plads til latter og nærvær.

P1020688

12 kommentarer:

  1. Øv med de hunde - det er ikke let. Som med vore børn har vi forskellige måder at opdrage/ikke opdrage på - og det sidste går ud over alle. Til lykke med trøjen:-)

    SvarSlet
  2. Det er helt sikkert også i den slags situationer jeg slet ikke er rund og mild.
    Der bliver ind i mellem talt med fast stemme og sætninger der IKKE burde kunne misforstås.
    Rigtig dejlig lørdag til dig med strik, hygge og laaaaang snor;))

    SvarSlet
  3. Tak Charlotte, nu mangler jeg kun 2-3 runder, så skal der lukkes af :-)
    Jeg har ikke noget mod løsgående hunde, jeg gik ofte med Laika uden snor, men så snart jeg så andre hunde, blev hun kaldt på plads, og sat i snor, for man ved aldrig hvordan to hunde reagerer. Og efter min mening er det bedre, at det første møde foregår, mens deres herrer er ved siden af og har kontrol over hundene.

    SvarSlet
  4. Tak Hanne, næste gang bliver jeg også tydeligere i stemmen. Det er svært med rundstykker og avis i den ene hånd og en spændt snor med en hund i den anden ende at begå sig :-) Landmanden mente, jeg blot skulle ha sluppet Istvan løs ;-)

    SvarSlet
  5. Han er frisk, ham Istvan :-)

    Lene, du skulle have haft mig med. Jeg er ikke mundlam, når det kommer til den slags, men måske heller ikke til pænt brug i virkeligheden ;-)

    De havde fået tørt på. Jeg bliver SÅ gal, når jeg møder løse hunde på steder, hvor de ikke skal være og ikke mindst deres ejere, som sjældent synes at have travlt med at få styr på deres dyr... *Grrr*

    Fortsat god lørdag :-)

    SvarSlet
  6. Tak Liselotte, det der med en god kropsholdning under gang, det kan jeg godt glemme, når jeg har Istvan med, jeg nærmest ligger skråt tilbage :-)
    Jeg gad godt have dig med til at åbne munden, så pyt med det pæne ;-) Faktisk måtte de godt på det område have hunden løs,men det er jo ikke det samme som ikke at kunne læse en situation.

    SvarSlet
  7. Vi vil gerne se trøjebillede.....
    Og jeg synes, det er tilladt at bede folk om at kalde deres hund til sig. I MEGET HØJ GRAD!

    SvarSlet
  8. Jeg har ofte oplevet, at løse hunde på det nærmeste har skræmt livet af mine unger. Og mens hunden så står der med fråde og snude helt inde i ansigtet på de små, så siger ejeren altid: "Den gør ikke noget". Men store, og nogen gange også små hunde virker skræmmende på små mennesker, uanset hvad de gør, og at stikke snuden helt op i ansigtet på et lille barn, er altså "at gøre noget" i min verden. Rent bortset fra at man jo aldrig kan vide, hvornår hunden evt. beslutter sig for "at gøre noget" uagtet, at den aldrig har gjort det før. Så på det punkt er jeg slet ikke mild, Lene. Dejligt at læse, at du gør dig anstrengelser for at have styr på din, uden tvivl dejlige, hund :o)

    SvarSlet
  9. Hundeejere påtager sig et stort ansvar, men det er ikke alle, der forvalter det fornuftigt, desværre.
    Spændende at se din færdige trøje. Den har nok været værd at vente på:)

    SvarSlet
  10. Det er også en stor dreng I har, så det kræver en del kræfter, men irreterende når andre ikke kan holde styr på deres hunde..Håber du bliver færdig med trøjen..En god lørdag aften til dig..;D

    SvarSlet
  11. Conny, hvis den ser pæn ud, får I den at se :-) Jeg siger fra næste gang!

    Nina, af samme grund bliver vores hunde altid kaldt hen til os, når folk kommer gående. Det der ikke er skræmmende for den ene, kan meget nemt være skræmmende for en anden. Og Istvan er hele tiden i snor, når jeg går med ham af samme grund, jeg er nemlig ikke sikker på, at jeg kan kalde ham til mig :-)

    Eva, det håber jeg, nu får vi at se :-)

    SvarSlet
  12. Tak Annemarie, der skal kræfter til for at holde ham, men jeg er ikke sygeplejerske på et apopleksiafsnit for ingenting, jeg er stærk:-)

    SvarSlet