er titlen på en lille bog, jeg læser, og lige nu lyder den lovende, den får fortalt med almindelige ord og med forståelige eksempler begreber indenfor statistik, så jeg forhåbentlig kan huske det. Endnu er jeg dog ikke kommet til confidensinterval eller nulhypoteser, men jeg har forhåbninger, som bogen helst ikke må gøre til skamme.
Men midt i statistikken kom jeg til at grine, for her stod jo det, som Tina havde opdaget, at man i England har taget til sig. En nominalskala har til formål at placere et individ i en af flere ligeværdige grupper. En binominalskala har kun to kategorier, f.eks ja/nej eller mand/kvinde. For at der skal være mening med sådan en inddeling skal skalaen være entydig(eksklusiv), man kan kun være kvinde eller mand, og den skal være udtømmende (ekshaustiv), dvs. alle individerne, man måler, skal kunne placeres i en af grupperne. Her diskuterer bogen så, hvorvidt rubrikkerne mand/kvinde er udtømmende, for hvad med en hermafrodit eller folk med kønsskifteoperationer? Men bogen mener, at vi ville studse, hvis der var tre rubrikker: mand, kvinde, andet. Det har de dog ingen problemer med i England, se blot her eller her.
God fredag til jer, nu vil jeg tage ud i skoleverdenen og høre om evidens og kvantitative undersøgelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar