MIN LILLE HULE

Jeg har været helt indelukket og koncentreret i dag, landmandens forsøg på at hyggesnakke, når nu vi begge to havde indearbejdsdag, er blevet afvist. Deadline for at aflevere mit udkast til opgave var kl. 12, så jeg kan få vejledning i morgen. Og den vejledning har jeg hårdt brug for, de andre i gruppen har vist skrevet deres 6 sider, det er jeg ikke i nærheden af, men jeg har fået skrevet meget mere end i går aftes, hvor jeg til sidst måtte kapitulere pga træthed.

 

 

 

 

 

 

Nu skal der slappes af med lidt frokost og en bog, før jeg gør mig klar til at besøge min far. Der kommer lægebesøg i eftermiddag, tømrer og smed er også berammet til at komme i dag, så vi får vist begge brug for at slappe af over aftensmaden og en kop te, før jeg kører hjem i aften. Gospelkoret må undvære mig i aften (det har de også måttet de sidste to gange), jeg trænger meget til at være sammen med koret og få bevæget krop og sjæl. Jeg ved dog også, at hvis jeg skal kunne køre fra min far med ro i sjælen, så skal vi ikke haste os gennem eftermiddagens gøremål, det skaber kun kaos hos min far. Min far bliver dårligere nu, så det er den rette beslutning, vi tog om at søge plejebolig til ham, og heldigvis er min far en elskelig mand, som har tillid til sine børns beslutninger, så han har accepteret, at når vi siger, det er det bedste, så er det det bedste. Derfor græder vi vist alligevel alle 5 børn oftere i denne tid, hvor vores dejlige far ikke blot fysisk men også mentalt visner stille og roligt. Jeg kan ikke finde et andet udtryk end at visne, en vissen blomst kan også være smuk, en vissen blomst kan også bidrage med noget. Min far bidrager med meget stadigvæk, han er stadig omsorsgfuld overfor andre, han er stadig interesseret i andre, men blot ikke som dengang han var vores støtte, styrke og altid klar til at hjælpe.

Må I få en dag med tid og mulighed til at se det smukke omkring jer.