har vejen aldrig været før. Tågen lukkede sig om mig, så jeg ikke kunne ane konturerne af vejen. Lygten måtte være tændt hele tiden, og netop det faktum gjorde mig utryg ved at gå de 5 km, så jeg vendte om og tog en alternativ gåtur, dog ikke så alternativ som denne. Gåturen foregik på vejen mellem vores to gårde, på den måde havde jeg hele tiden lidt lys at forholde mig til, 750 meter hver vej, det kan også blive til noget, når man går 30 minutter. På sidste tur hen til den anden gård, så jeg pludselig et lille lys henne på vejen, først tænkte jeg, at det nok var de unge lejere, der var ude og lufte hund, men så steg lyset højere op og kom nærmere, og så vendte jeg om. Tænk, jeg blev så bange, at jeg løb det sidste stykke vej hjem og helt op til huset. Nu finder jeg slet ikke ud af om, det var invasion fra rummet, eller om det var en almindelig høj mand, som syntes, det var sjovt at sætte lygten op i huen, han fik sig nok et billigt grin over den pludseligt hoppende lygte foran sig.
Men trætheden forsvandt, så nu er jeg klar til et par timers læsning.
God aften til dig.
Trætheden blev jaget på flugt af skræk og løb.. Det er ikke så ringe endda.. :-) altså bortset fra skrækken. Du må have en god og hyggelig aften Lene.
SvarSletJeg hælder nok mest til mand med lys i hatten;)))
SvarSletFrisk luft og forskrækkelse fik jaget søvnigheden ud af kroppen.
Der er også vældig tåget hernede.
Luka og jeg gik til stranden sidst på eftermiddagen i tyk tyk tåge.
Godt vi kendte vejen:)
Rigtig god aften
Du er modig, Lene! Som begir deg ut i tåkemørket på gåtur. Uff, jeg liker ikke å gå ute i mørket. Alene.
SvarSletHåper leseøkten ble god:)
Tak i lige måde Inge, træthed kan skræmmes væk, det er hermed bevist (eller sagt med mit nuværende sprogbrug, det er der evidens for i empirien ;-)
SvarSletTak i lige måde Hanne, Luka og du er så seje, og lygtemanden er også mit bedste (men det meste kedelige) bud ;-)
Tak Elisabeth, jeg kom jo ikke så langt fra gården ;-)
Jeg kan næsten føle, hvordan jeg også ville spæne afsted, hvis det var mig, der gik der i mørket.
SvarSletDet er ikke rart at gå i mørke.
Men du fik et adrenalin-sus.
God læse og skrivelyst.
Gys, hjertet hoppede da også lige her. Godt, at du kom hjem i lyset igen, og ingen rummænd tog dig:)
SvarSletUf jeg kan næsten mærke hvordan hjertet må have galoperet afsted, det har nok været naboen der er kommet ud for at se hvad det var for et lys der vendte tilbage med jævne mellemrum...håber pulsen er kommet ned igen...;D
SvarSletTak Betty, ja jeg har ellers været så stolt over at angsten havde sluppet sit tag, men jeg skal da lige love for, at den fik sat skub på farten i går aftes :-)
SvarSletEva, rummænd er for langsomme, når en træt, bange landmanskone tager benene på nakken :-)
Annemarie, se det havde jeg jo ikke tænkt på, mon de har indrapporteret det mystiske lys til UFOorganisationer :-)