onsdag, november 09, 2011

DET NATURLIGE LIV

Hvor får man mælk fra? Det køber man i supermarkedet. Hvor får man kartofler fra? Det kan også få i supermarkedet eller hos grønthandleren. Hvor får man kød fra? Det får man hos slagteren eller i supermarkedet. Sådan er det i følge mange børn (man kunne diskutere, om det også er sådan verdensbilledet ser ud for mange voksne).

Her i huset sørger jægeren alias landmanden for meget af vores kød i fryseren. Nu er der kød til gryderetter, der er til spegepølse og leverpostej i rigelige mængder, der er til gode stege og lækre bøffer på grillen, der er til vildtlasagne og vildtpie.

Jeg har en meget stolt mand lige for tiden. Første krondyrjagt i år, og så nedlægger han en flot ulige 12 ender hjort. Godt skudt.

kronhjort

Nogle synes, det er synd for de vilde dyr. Hertil kan jeg kun sige, at er der nogen, der har levet et godt og naturligt liv, lige til det dør, så må det da være de vilde dyr og fugle. Og jeg har ikke meget tilovers for de jægere, hvor det kun er jo flere nedlagte dyr jo bedre. Jeg har en jæger, som nyder lige så meget at gå en tur i naturen, han behøver ikke at skyde noget for enhver pris og han sørger også for dyrene i den lange vinter.

Nu vil jeg sørge for mig selv og gå en god lang tur. God aften til dig.

15 kommentarer:

  1. Det er vel meget naturligt når man er jæger at gå på jagt og skyde et dyr, når det så ovenikøbet bliver spist så er der vel ikke noget galt i det..Vel mere naturligt end opdrættede dyr i stalde der ender på slagteriet...Velbekommen med alt det lækre mad..;D

    SvarSlet
  2. Tak Annemarie, for mig er det i hvert fald naturligt :-)

    SvarSlet
  3. Hej Lene. Jeg bliver da helt sulten af at læse din blog i dag. I er næsten selvforsynende, hjemme hos jer.
    Men hvad betyder ULIGE 12 ender? Jeg mener at, jeg ved at der er 12 "takker", men ulige det ved jeg ikke hvad betyder. Mvh. Ulla

    SvarSlet
  4. Ulla, det betyder at de 12 ender er ulige fordelt, så der er 7 og 5 takker fordelt på de to dele af geviret :-)

    SvarSlet
  5. Sikke en dejlig bytte jægeren har haft med hjem til jer og der er da basis for masser af god mad - jeg oplever det også som helt naturligt

    kh Anette

    SvarSlet
  6. Anette, og nu har jeg meget mer erfaring end første gang vi fik krondyrkød i fryseren :-)

    SvarSlet
  7. Tror nok det er enda flere som hadde irritert seg over alle dyrene i hager og lignede visst det ikek ble høstet litt av overflode i naturen. Heldig du som har en mann som jakter vilt. Kan tenke meg det smaker godt. Har vel smakt hjort en gang for mange år siden.
    Ønsker deg en god torsdag :)

    SvarSlet
  8. Hvor skønt med dyr i fryseren til mange dejlige måltider.

    SvarSlet
  9. Velbekomme! Smukt dyr, han der fik nedlagt. Jeg husker godt, hvordan han fodrede hele vinteren, så nu kan I nyde, det er jer vel undt!

    SvarSlet
  10. UPS Ulla, jeg var forkert på den. En ulige 12 ender betyder at der erhenholdsvis 6 og 5 på hver stang. Så er der da ikke 12, siger den naive frue. Sådan er det bare, brummer jægeren, man taler ikke om 11 ender eller 13 ender. Den stang med de fleste takker bestemmer, så det jeg beskrev ville være en ulige 14 ender :-)

    Tak Astrid, ja bestanden ville helt sikkert vokse sig stor, og her ude kan krondyrene rydde meget, når de får smag for en kartoffelmark :-)

    Hanne, mon ikke det er urinstinktet, der får os til at frydes over mad i fryseren, jeg nyder også bevidstheden om at der er bær, brød, grøntsager og kød i min fryser :-)

    Tak Charlotte, det skal hænge sammen, man må yde før man kan nyde :-)

    SvarSlet
  11. Jagt er jo "at tage liv", men hvis det er en god jæger, så er det mindre nådesløst, end når naturen gør det. Jeg synes også det er ok, hvis dyrene har haft et ordentligt liv, og bliver aflivet på en ordentlig måde f.eks af en kompetent jæger. Sådan en jæger som din, gør god gavn i naturen, så han må gerne blive. Det er de dér "plaffere" som også ødelægger de gode jægeres rygte vi vil af med.
    God appetit - flot dyr!

    SvarSlet
  12. Efter at have læst med hos dig et par år efterhånden, ved jeg at dyrene har det super godt hos jer.. Din landmand er en rigtig jæger, helt efter min bog, og som jeg er opvokset med at jægere skal gebærde sig.. :-)

    SvarSlet
  13. Tak Mona, vi tager jo også liv, når vi slagter en gris, en ko eller en høne, men det skal gøres på en forsvarlig måde, som du skriver. :-)

    Tak Inge, og jeg kender jo kun den type, men kan godt høre at andre ikke begærder sig på den måde :-)

    SvarSlet
  14. Jeg.er.bare.SÅ.enig. :-D

    Jagt er mange gange mere dyrevenligt end alle former for husdyrbrug.
    Ikke at jeg fornægter det - det er jo også nødvendigt, men jeg kan simpelthen ikke se, at der er noget galt i at jage - det har vi jo gjort i en million år...

    SvarSlet
  15. Ellen, jeg vidste at vi to var enige :-)

    SvarSlet