at du blev indlagt akut. Lad os forestille os, at du havde fået nedsat kraft af den ene side.
Du er blevet undersøgt af en læge i modtagelsen, hun fortæller dig, at du skal indlægges til observation for en blodprop i hjernen. Du har fået scannet din hjerne, du har fået taget blodprøver, du har fået taget et hjertekardiogram. Nu er du så kommet ind på afdelingen, en sygeplejerske undersøger dig, kan du løfte armen,kan du løfte benet,kan du sætte fingeren på næsen, kan du give et håndtryk, kan du fortælle dit CPRnr, måned og hvor du er. Hun måler dit blodtryk, hun spørger dig, om du har tabt dig eller om du har spist mindre den sidste tid, du bliver spurgt, om du spiser normal kost, eller om der er hensyn der skal tages. Du bliver vejet, du bliver målt om taljen, du skal fortælle, om du ryger og hvor meget du ryger, du bliver spurgt, om du drikker alkohol og hvor meget. Du bliver spurgt, om du er fysisk aktiv, hvor du får pulsen moderat op (det svarer til en rask gåtur eller en cykeltur), og om du er fysisk aktiv mere end 30 minutter om dagen. Du bliver spurgt, om du har problemer med vandladning og afføring, om du har hudproblemer, som der skal tages hensyn til. Du bliver spurgt, om du sover godt om natten, og om du tager sovemedicin. Du bliver spurgt, om du har smerter eller om du har følesforstyrrelser. Du bliver spurgt, om der er noget, vi skal tage hensyn til i forhold til tro. Du bliver spurgt, om du bor alene eller er gift/samboende, om du har børn. Du bliver spurgt om din arbejdssituation (arbejdsløs, pensionist, kontanthjælpsmodtager osv), og om du får hjælp fra hjemmeplejen.
Hvis du stadig er med, spørger jeg dig nu: er der nogle af alle de her spørgsmål, som har betydning for, at du måske har fået en blodprop i hjernen eller kan medvirke til at forebygge en ny blodprop ? Er der nogle af spørgsmålene, som ikke hører med til det første døgn? Jeg kan afsløre, at nogle af spørgsmålene er for, at jeg og mine kolleger kan tilrettelægge den bedste pleje til dig i tilfælde af, at du ikke kan klare dig selv under indlæggelsen.
Tak for din medvirken :-)
Uh, det var en lang smøre så tidligt på morgenen:)
SvarSletGod fredag til dig.
Hvor ville jeg have ønsket, at det var sådan en kompetent sygeplejerske som dig, der havde taget imod min mand, da han fik en blodprop i hjernen for knap 4 år siden. Vi følte desværre blot, at vi kom til ulejlighed, og der har været rigtig mange kampe at kæmpe siden med det offentlige. Heldigvis fungerer min mand så nogenlunde i dag, men det er takket være hans kone, der har måttet være hans "advokat" hele vejen.
SvarSletGod fredag til dig.
Dette skjedde med min kjære nabo sist søndag. Hun fikk hjerneslag og ligger nå på sykehus. Dessverre er det trolig nå slik at de to neppe kan bo hjemme lenger, fordi mannen er 87 og sterkt pleietrengende. Det er fint at vi også har slike skjønne mennesker som deg i helsevesenet. God helg!
SvarSletJa, og når de senere kommer til oss på rehabiliteringssenteret kommer alle spørsmålene en gang til, pluss mange nye...
SvarSletForstår det kan være overveldende for den slagrammede, men samtidig så viktig for oss personale - slik at vi kan hjelpe og tilrettelegge for vedkommende best mulig. Ofte små detaljer har stor betydning for prosessen.
God helg, Lene.
Jeg ville være skrækslagen....
SvarSletMen det er jo vigtigt, at personalet har så godt et kendskab som muligt.
Jeg har vredet min hjerne lige siden, jeg læste indlægget første gang, og siden har jeg læst det igen. Jeg synes, det virker overvældende for en patient, der sikkert er meget bange og utryg, at blive stillet overfor så mange spørgsmål. Og jeg har virkelig forsøgt at finde frem til spørgsmål, der måske kan virke overflødige, men min konklusion må tage hensyn til, at personalet jo i et givet tilfælde ikke kender mig og derfor er nødt til, dels at finde ud ad af, hvor hårdt jeg er ramt, og dels hvem jeg er, for at kunne tilbyde mig den bedste behandling. Jeg håber naturligvis aldrig at komme ud for sådan en situation, men Lene, vil du ikke godt love mig, at skulle det ske, så er det dig, der tager imod mig :o)
SvarSletJeg forestiller mig, at hvis jeg bliver ramt af en blodprop i hjernen, så skal de ske i Nordjylland i nærheden af den afdeling du er på.
SvarSletMange gode og relevante spørgsmål der bliver stillet, men jeg gætter på det er svært at få svar på dem alle.
Jeg har også svært ved at finde de spørgsmål som det ikke er vigtigt at få svar på i den akutte fase. Der er selvfølgelig niveauer i det, for nogle gange kan vi være nødt til at vente med de finere detaljer til vi kender patienten og måske også har pårørende at støtte os til.
SvarSletDet der slår mig når jeg læser dit indlæg er hvor mange gange det første døgn en apopleksipatient kan møde nøjagtigt de samme spørgsmål. I det mest ekstreme tilfælde kan de blive spurgt om næsten det samme af sygeplejersker i modtagelsen, en medicinsk forvagt, en neurologisk forvagt og til sidst jer på neurologisk afdeling. Det må virke voldsomt og forvirrende.
Jeg oplever ofte at patienterne siger "det har jeg lige fortalt sygeplejersken"
Forhåbentligt kan tiden og nye elektroniske journalsystemer gøre os bedre til at drage nytte af de oplysninger som andre allerede har indsamlet.
Tak Eva, ja gad vide hvordan det føles som patient :-)
SvarSletTak Susanne og i lige måde. Jeg er ked af at I har skullet kæmpe for at få hjælp og støtte, men du er desværre ikke den første, der fortæller den historie. Jeg håber det bliver bedre :-)
Tak Steinkjerringa og i lige måde. Jeg håber for dine naboer, at de kommer til at bo et godt sted :-)
Tak i lige måde Elisabeth :-) Vi har jo brug for viden om det enkelte menneske, for at kunne gøre vores pleje og behandling individuel.
Betty, et godt kendskab er forudsætningen for god pleje :-)
Jeg lover, Nina :-)Og i et senere indlæg skal jeg forklare det her indlæg :-)
Inge, tak :-) Faktisk får vi svar på alle, måske ikke lige med det samme.
Laura, du har ret med spørgsmålene, og jeg håber du har ret mht at den elektroniske journal måske kan fjerne nogle af gentagelserne.